Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Nordkorea rykker tættere på atombevæbning

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Nordkorea rykker tættere på atombevæbning

Skrevet af Oldfux

Nordkorea har igangsat et nyt atomanlæg, der kan fordoble landets kapacitet, når det gælder fremstilling af beriget uran til atombomber. Officielle sydkoreanske kilder hævder ifølge The Straits Times (Singapore), at der foreligger fotos og andre sikre beviser for, at den nye fabrik i Yongbyon er sat i drift, to år efter at opførelsen blev påbegyndt i 2012. Amerikanske satellitoptagelser afslører varmeudvikling fra anlægget, som rummer et antal centrifuger til fremstilling af det nukleare materiale.

Chefen for det amerikanske militær i Sydkorea har udtalt, at Nordkorea efter hans mening har kapacitet til at bygge et atomart sprænghoved, der kan monteres på et ballistisk missil.

Den nye fabrik i Yongbyon er anlagt ved siden af et produktionsanlæg, som i 2010 blev besøgt af internationale inspektører under ledelse af atomfysikeren Siegfried Hecker fra Stanford University. Han sagde dengang, at Nordkorea efter hans skøn havde tilstrækkeligt plutonium til mellem fire og otte atombomber. Han mente også, at landet beherskede de nødvendige teknikker til at fremstille både plutonium, højt beriget uran og selve bomberne.