Michael Dyrby udviste stor ansvarlighed ved for nylig at fratræde sin stilling som chefredaktør på BT.
Dyrbys fratrædelse kom oven på en erkendelse af at han i sin tid på TV2 gennem uprofessionel adfærd havde vist sig mere eller mindre uegnet til at bestride en lederpost.
I hvert fald efter de nye præmisser for en sådan.
Det er præmisser som løbende bliver defineret af den ideologiske bevægelse som i Danmark samler sig under #metoo.
Ifølge denne bevægelse gør især mandlige ledere sig skyldige i at skabe en "sexistisk" kultur på arbejdspladser, hvis ikke lederne gør et stort arbejde for at modvirke frivolitet og udskejelser af seksuel karakter.
Når man kalder det sexisme, så kan man jo fastholde at det er noget med mænd som undertrykker kvinder. Men det er ikke ligefrem undertrykkelse som man får indtrykket af har været dagens orden på TV2. Det virker tværtimod meget uhæmmet det hele.
Bevægelsen metoo er delvist en nødvendig reaktion på en overdreven sammenblanding af arbejde på den ene side og aktiviteter som normalt forbindes med fritidslivet eller parforholdet på den anden.
Men metoo-bevægelsen er også udtryk for en reaktion i puritansk retning. Man reagerer på en festkultur som har taget overhånd.
Reaktioner har det med at overstyre.
Derfor er ingen sag for lille. Derfor skal enhver sten vendes. For det er ikke bare nogle enkelte brodne kar den er gal med ifølge metoo-folkene. Nej, det er hele kulturen som er syg.
Ifølge bevægelsen handler det om kulturen på arbejdspladser. Ikke om den enkelte leder, men om den kultur som lederne kollektivt skaber på arbejdspladsen.
Derfor undlader metoo'erne også nogle gange at navngive den enkelte leder. Undtagen når de lige ændrer standpunkt og alligevel name-dropper en gang eller to med jævne mellemrum for ligesom at holde gryden i kog.
Michael Dyrby erkendte sin brøde og tog ansvar. Han havde som leder ikke gjort nok for at modvirke den overdrevne festkultur på TV2.
Men nu viser det sig altså at en nuværende top-direktør - intet mindre - på TV2 i den grad har taget del i løjerne. Hun har selv dyrket og opdyrket festkulturen på stedet i svær grad.
Nu forsøger hun, som Michael Dyrby også indledningsvist forsøgte, at tale metoo'erne efter munden. Men det er utroværdigt.
For lad os se på hendes virke:
Blandt andet skal hun have opfordret folk til at klaske hende i bagdelen. Tankerne hen på en abegrotte. Men hey - vi lever jo i en tidsalder hvor twerking anses for et kulturprodukt.
Under selvsamme seminarium skulle der være blevet delt "goodie bags" ud med kondomer i. Komplet med TV2-logo og sloganet "Alt det vi deler".
Det er jo næsten som at kaste bananer ind til aberne i grotten.
Anne Engdal Stig Christensen afviser dog at have haft kendskab til kondomerne. Hun foretrak måske at folk gjorde det uden.
I hvert fald var der sørget for både fest og overnatning efter seminariet. Det hedder sig også at ledelsen har sørget for et bestemt rum udstyret til udskejelser på Kvægtorvet.
Ledelsen havde altså i den grad sørget for at skabe et mulighedernes rum. Tingene blev blandet sammen i svær grad og grænser udvisket undervejs.
Problemet for Anne Engdal er at hun allerede er begyndt at tale metoo-feministerne efter munden. Det gjorde Dyrby som sagt også. Og så måtte han jo sætte handling bag sine ord.
Det interessante ved Anne Engdal er dog at hendes løjerlige adfærd finder sted så sent om i 2017 på TV2. Dengang var metoo faktisk allerede et fænomen omend meget mindre end nu.
Når man så står på scenen og opfordrer folk til at klappe een bagi, så er det jo en klar fuckfinger til den dagsorden som metoo'erne kommer med. Men nu er magten skiftet og piben har fået en anden lyd.
Det er svært at benægte at Anne Engdal som leder har bidraget til det frivole og uhæmmede arbejdsklima - det som metoo'erne kalder en "kultur". Og det er jo essensen i sagen.
Hun er endda stadig på stedet i en lederstilling i modsætning til Dyrby, så hvis han skulle fratræde sin stilling et andet sted, så virker det da i den grad mærkeligt hvis Anne Engdal kan beholde sin.