I starten da corona-pandemien kom til Danmark, var myndighederne uforberedte og uvillige til at tage situationen alvorligt.
De forskellige talspersoner for sundhedsmyndighederne talte truslen ned, nogle mente endda at problemet aldrig rigtigt ville nå Danmark.
På Statens Medie, også kendt som Danmarks Radio, fik man endda myndighedspersoner til at håne en familiefar som var gået i gang med at købe ansigtsmasker til sin familie.
Omvendt kan man så sige at starten af pandemien i Danmark, var det eneste tidspunkt hvor Mette Frederiksens autokratiske tendenser var gavnlige. For hun ventede ikke på det fodslæbende bureaukrati, men gik selv foran i forberedelserne så Danmark ikke stod helt nøgen i mødet med trulsen fra Kina.
Men det var ikke kun i starten at myndigheder og bureaukrati var bagude af dansen. Det har det været flere gange undervejs. Forår og sommer har de været for langsomme til at opdatere deres anbefalinger hvorfor genåbninger er kommet for sent.
Og nu her da omikron har overtaget, har man fra myndighedernes side været for langsomme til at indstille sig på en variant som de fleste andre tidligere kunne se udgjorde en umiddelbart mindre trussel end de foregående.
Desværre er den slags bureaukratisk "lag" nok uundgåelig. Og jo mere bureaukrati der er, jo mere trægt vil systemet alt andet reagere. Og desto langsommere vil det kunne tilpasse sig nye forhold.
I den forbindelse må for eksempel djøfiseringen af det danske forsvar også vække nogen bekymring. For der er andre trusler i verden en virus.
Corona har udstillet problemet med "bureaucratic lag" for alle som vil se. Problemet er til at få øje på.
Det er klart at djøfiseringen har taget overhånd. Det er klart at den bureukratiske struktur er mangelfuld i en moderne globaliseret og digitaliseret virkelighed.
Noget af løsningen ligger i afbureaukratisering og decentralisering. Men problemets alvor taget i betragtning er det nok værd at bruge lidt mere tid på at overveje eventuelle muligheder i at afhjælpe det hen over de næste årtier her i landet og i EU.