Gå til hovedindhold

Han var en fremragende anfører indtil pressen afslørede hans pinlige privatliv

Af Lennart

Jeg vil med denne lille fiktive artikel illustrere en simpel pointe omkring presse, privatliv og lederskab.

Forestil dig en anfører for et fodboldhold:

Han har succes med sit hold. Alle medspillerne respekterer ham. Og som leder af truppen henter anføreren sammen med holdkammeraterne den ene pokal hjem efter den anden.

Anføreren er med andre ord en fremragende leder for sit hold.

Privat går han i dametøj.

Men det er netop privat og har derfor ingen betydning for hans evner som anfører på fodboldholdet. Der er simpelthen ingen sammenhæng mellem mandens evner som anfører på et stort fodboldhold i det offentlige liv og på hans private hobby med at klæde sig ud i kvindetøj.

En dag afslører pressen så at anføreren derhjemme går rundt i kvindetøj.

Først bakker hans holdkammerater op om ham. Modspillerne driller ham derimod når de kan. Og modstandernes fans? Jo, de benytter enhver lejlighed til at bringe det private ud på tribunen og ind på banen.

Lige så langsomt begynder anførerens holdkammerater også at tvivle lidt. Nogle af dem synes faktisk det er en lidt mærkelig hobby, andre kan bare se at det svækker holdet fordi det giver modstanderne et angrebspunkt. Atter andre er bare irriterede over at anførerens hobby flytter fokus væk fra fodbolden.

Efterhånden mister anføreren opbakningen i sin egen trup. Han er en fin nok fyr, siger nogle af de andre på holdet. Men det dur bare ikke at han er anfører. En anfører skal være et forbillede siger en anden. Og egentligt er der jo andre på holdet som gerne vil føre an - og de går ikke engang i dametøj derhjemme!

Nu kommer vi så tilbage til pressen som siger:

Se, der kan I jo se!

Det var godt at vi afslørede anførerens private vaner med at klæde sig ud i dametøj, for denne besynderlige hobby betyder jo tydeligvis at han ikke er i stand til at være anfører.

Han er jo ikke nogen god leder. De andre vil ikke have ham i front for holdet!

Og, fortsætter pressen, da han jo ikke er nogen god leder fordi han privat går i dametøj, så er det jo egentligt ikke noget rent privat anliggende, for - som I kan se - undergraver hans "privatliv" hans evne til at lede på det professionelle plan.

Og dermed var det jo helt i orden at vi afslørede det for hele verden!

Man kan se det for sig. Pressen er nu helt forpustet over sin egen argumentation.

Ja, det er sådan pressen argumenterer for tiden i flere forskellige sager. Og man skal ikke være lingvist eller semantisk logiker for at kunne gennemskue at pressen er ude i ren og skær cirkelargumentation.

For der er ingen sammenhæng mellem eks-anførerens tidligere private hobby med at klæde sig ud i dametøj og hans duelighed som leder i sit offentlige virke. Den findes simpelthen ikke.

Den sammenhæng skabes af pressen med selve afsløringen. Og bruges så retrospekt til at retfærdiggøre negationen af privatlivet.

Men hey, nu har jeg vist også brugt fine ord nok for i dag og talt nok om fodboldmænd i dametøj.

Mediemøllen

Kritik af medier og den medieskabte "virkelighed" og tendensen til at medier ukritisk hopper på en dagsorden