Gå til hovedindhold

DR: Kommuner skal hjælpe unge med at finde deres køn

Af Lennart
Kildemedier
Radikal rådkvinde mener kommunen skal hjælpe de unge med at "navigere i 53 forskellige slags køn"

Nogle gange er det svært at kende forskel på satire og reel journalistik på DR.

Tag en stor artikel som i dag pryder forsiden på DR.DK

En af dem, som har booket en tid på klinikkens hjemmeside, er Atlas Ronja-Helena Nielsen, som hverken ser sig selv som kvinde eller mand. Atlas bruger 'de' og 'dem' som pronomen.

— Jeg kan spejle mig selv i dem, som arbejder der. Jeg kan ikke spejle mig i min læge, som er en ældre, hvid mand, som aldrig har været i mine sko.

Det, synes jeg nok, er noget fordomsfuldt sagt. Ældre hvide mandlige læger har ikke så sjældent prøvet lidt af hvert.

Og er det ikke snart ved at være en kliche det med en hvid ældre mandlig læge? En overlevering som mest lever i fantasien. Jeg har i hvert fald ikke mødt en mandlig læge meget længe.

Men i øvrigt interessant tankegang at man skal kunne "spejle" sig i sine fagpersoner. Personligt mener jeg nu nok at det er vigtigere at de har styr på deres ting.

Og netop unge som Atlas Ronja-Helena Nielsen, har kommunen ikke tidligere kunnet hjælpe godt nok. Derfor skal klinikken ikke kun handle om sex, for det at finde sin identitet eller sit køn kan give lige så mange bekymringer, mener rådkvinden for kommunens børn- og ungeforvaltning:

— Det fylder meget, også mere end for tidligere generationer. Det er der noget godt ved, men det er også svært ved at skulle navigere i 53 forskellige slags køn, siger Susanne Crawley (R).

Ja, vi er nået dertil hvor køn er noget man finder i samarbejde med kommunen. En gang var det bare givet.

Tanker om abort, køn og sexsygdomme fylder for unge: Odense-klinik er lagt ned af henvendelser | Fyn | DR

Identitet

Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.