Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

294

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Markedet er dig og mig

Debatindlæg
Åben

Gratis

Husk at dele

Jeg gætter på, at du har et helt særligt blik, som er reserveret de mennesker, som kunne finde på at sige til dig, at "du tror jo på tyngdekraften"..?

Det samme blik finder jeg frem, når folk river mig i næsen, at siden jeg er liberal, så "må du jo gå ind for markedsøkonomi".

Jeg går lige så lidt ind for markedsøkonomi, som jeg går ind for tyngdekraft. Jeg erkender til gengæld, at det altid er til stede, og at det er en kraft, man er nødt til at regne med.

Man kan ophæve tyngdekraften. Hvis man flyver højt nok op og derefter laver et frit fald, så vil man føle sig vægtløs. Men det er en begrænset fornøjelse, og den ender med et brag, hvis ikke man er klar til at lave en voldsom opbremsning meget hurtigt.

På samme måde kan man påvirke markedet - i visse tilfælde helt ophæve det. Men kun i begrænset omfang. -Mange af os så, hvad der skete i det gamle Sovjet Unionen, da man forsøgte at sætte markedet ud af kraft og i stedet planlægge sig ud af det hele. Folk sultede, og de måtte stå i kø for at købe ting, de faktisk ikke havde lyst til at købe, men der var jo ikke andet.

Penge og værdi

Før vi kan komme videre, er vi lige nødt til at sætte en enkelt ting på plads.

Når man snakker økonomi, er det nærmest standard, at nogen (gerne en lidt ung og blåøjet idealist, som savner reelle argumenter, men som til gengæld har en masse naive idealer om "at være god") på et tidspunkt laver himmelvendte øjne og siger "Hvorfor skal det altid handle om penge?! Livet er altså andet end penge og tal!"

Og det er da rigtig nok. Men snakker man økonomi og den slags, så er der ikke ret meget andet end penge og tal, der ... tæller.

I rigtig gamle dage byttede man sig frem. Hvis nogen havde bagt noget brød, så kunne det byttes med f.eks. nogle fisk. Eller man kunne få pløjet en mark for en spand korn.

Man byttede altså en ting af en vis værdi med en anden ting af en vis værdi. Begge parter opfattede den anden ting som værende af større værdi, så derfor var begge parter tilfredse med byttehandlen. "Værdi" kan i denne sammenhæng betragtes som "frugten af ens arbejde" - brødet, som bageren har bagt, eller fisken, som fiskeren har fanget - eller den værdi, som man kan bytte sig til, som andre har skabt.

Med et par mellemlandinger begyndte man på et tidspunkt at bruge guld og sølv som en slags mellemled, så fiskeren ikke behøvede at bytte sine fisk til brød, men i stedet kunne sælge dem for f.eks. guld, som han så senere igen kunne bruge til at købe f.eks. brød for. -Det er i øvrigt voldsomt meget mere praktisk at spare op i guld end i fisk.

Sådan opstod begrebet penge. I begyndelsen var det mønter, som bestod af sølv eller guld, som i sig selv besad en værdi, men med tiden introducerede man pengesedler, hvor en person eller en virksomhed lovede at give en bestemt mængde guld til ejeren af sedlen, hvis ejeren ellers måtte ønske det. Pengesedler er meget lettere at slæbe rundt på. -Og det er meget lettere for banker at fifle med tingene, når folk bruger papir, men det må vi vende tilbage til senere.

Men altså penge og værdi kan opfattes som frugten af ens arbejde, og det plejer de fleste at tage ret alvorligt. Så når vi i det følgende taler om, at folk selv bestemmer, hvad de bruger deres penge på, så handler det i bund og grund om, at de selv bestemmer, hvad frugten af deres arbejde skal benyttes til.

Markedet

I sidste afsnit snakkede vi om den frie vilje. Markedet er egentlig bare en afledt effekt af dét. For mig består markedet af "summen af alle menneskers beslutninger om, hvordan de vil bruge eller investere deres penge".

Jeg besøgte Rusland for nogle år siden. Det var omtrent 15 år efter murens fald, men alligevel overraskede det mig, hvor kapitalistiske og markeds-mindede folk faktisk var - fordi de havde trods alt kun haft 15 år til at vænne sig til det. -Indtil det gik op for mig, at der jo havde været et marked hele tiden under kommunismen også. Da blev det bare kaldt "det sorte marked", fordi det var forbudt. Men man handlede og byttede på livet løs med både det ene og det andet - også før muren faldt. Særligt populært var ting fra Vesten. Og dollars. For havde man dollars, så kunne man handle i dollar-butikkerne, som havde andre vestlige varer, og de var af en eller anden grund voldsomt populære.

Ved den lejlighed fik jeg i øvrigt at vide af en halvgammel russer, at han betragtede Danmark som det mest kommunistiske land i verden...

Et fiskemarked

Hvis du vil have et eksempel på et rigtigt marked, så tag et kig på et fiskemarked i udkanten af Barcelona. Her går folk hen for at købe fisk til aftensmaden, og tilsvarende går fiskehandlere derhen for at sælge deres fisk.

Det fungerer så simpelt, at de fleste allerede ved, hvordan det foregår. Der er en pris på hver enkelt slags fisk, og den pris bliver bestemt af udbud og efterspørgsel. Hvis prisen på torsk er for høj, så køber folk noget andet, og så sætter sælgeren prisen ned, indtil folk også køber torsk - fordi ellers bliver torsken for gammel og må smides ud.

Hvis en pris er lav (eller efterspørgslen er stor), så køber folk så meget, at sælgeren sætter prisen op. Eller også bliver sælgerne nødt til at købe dyrere fisk for at dække efterspørgslen, og så vil prisen også gå op.

Hvis det viser sig, at den pris, som f.eks. torsk kan sælges for, er så lav, at der ikke kan tjenes penge på at sælge den, så bliver der ikke bragt noget på markedet.

Hvis prisen for fisk er så høj, at folk kan købe oksekød meget billigere ved siden af hos slagteren, så bliver der ikke solgt fisk.

Markedet har en vis opdragende effekt. Hvis en fiskehandler køber for meget ind, så hun bliver nødt til at smide noget ud, så vil hun formodentlig købe mindre næste gang. Eller hvis hun sælger til så lave priser, at hun ingen penge tjener, så vil hun i sidste ende gå bankerot, og så vil en anden måske overtage hendes stand på markedet. En meget vigtig pointe.

Sådan fungerer markedet. Det er ekstremt effektivt, og det er selvstyrende. Der er ingen, der behøver at blande sig i, hvad der foregår. Det hele sker af sig selv. Og det er frie mennesker, som gør det hele - helt af sig selv og uden tvang. Alle parter er tilfredse med handlen, for ellers var den ikke sket.

Innovation

At give sig til at opremse alle de gode ting, som markedet har frembragt vil føre for vidt. Men stort set ethvert teknologisk fremskridt, som mennesket har taget, er frembragt af markedet.

Selvbinderen kom på markedet fordi en gut ved navn Withington kunne se fordelen i, at landmænd ikke behøvede at bruge alt for mange mandetimer på at binde halmneg sammen. Så han brugte tid og penge på at udvikle den, den blev en succes, og forhåbentlig tjente han alle pengene plus lidt ekstra ind igen. Andre var ikke sene til at tage ideen op, så de gik i konkurrence med ham for at levere tilsvarende eller bedre produkter.

Og i dag har vi mejetærskeren.

På grund af markedet.

Innovation påvirker ofte også prisen på en vare i nedadgående retning. Hvis en person er i stand til at opfinde en måde at fremstille en vare på eller transportere den billigere end andre, så han kan sælge den billigere, så vil folk købe hans vare.

Den mekanisme er langt fra altid 100% effektiv. Det sker ikke lige med det samme, men det sker næsten altid - på samme måde som at vand altid vil løbe nedad - før eller siden.

Markedets mekanismer

Mange liberale mener, at markedet sagtens kan klare det hele. Man skal bare lade det hele flyde, så kommer tingene af sig selv.

På lange stræk har de ret - og i hvert fald sker det uanset hvad. Men jeg mener ikke, man kan sige, at et marked altid opfører sig etisk korrekt.

F.eks. var HIV/AIDS et meget stort problem i Afrika i lang tid, før det kom til Europa og USA. Men det var først, da det var folk med penge, som blev syge af det, at der kom gang i forskningen, og der blev produceret lægemidler. HIV/AIDS er i øvrigt stadigvæk er meget stort problem i Afrika, og det problem er ikke blevet løst, selvom der er kommet en behandling for det i Vesten.

Malaria er ubetinget et af de største sundhedsproblemer i verden og har været det meget længe. Endnu er der ingen kur eller vaccine imod det. Mit gæt er, at hvis malaria slog sig ned i Europa eller USA, så ville der i løbet af ganske kort tid dukke noget op - på grund af markedet.

Det samme gør sig formodentlig gældende med Ebola lige nu. Det blev opdaget for omtrent 40 år siden, men først nu begynder der at dukke "eksperimenter" op, som måske kan kurere det, fordi - gætter jeg på - Ebola er blevet en trussel for folk, som kan betale for medicinen.

Jeg mener ikke, det er etisk korrekt, at markedet fungerer sådan. Vi lader mennesker dø, fordi de ikke har pengene til at betale for en kur.

På den anden side kan man heller ikke ligefrem påstå, at det gamle Sovjet eller de få lande, der stadig bekender sig til planøkonomi, har frembragt noget som helst brugbart.

Sikkerhedsseler

Det plejer at være en klassiker...

Kan man regne med, at markedet selv kan regulere folks brug af sikkerhedsseler?

Nej. Og ja.

I nutidens Danmark er markedet på det område sat ud af kraft. Folk skal ikke betale for at komme på sygehuset, og det er godt nok efter min mening. -Men det betyder jo også, at det ikke har nogen økonomiske konsekvenser for folk, hvis de ikke bruger en sikkerhedssele og kommer til skade.

Hvis det hele blev klaret med private forsikringer, så kan du trygt stole på, at et forsikringsselskab i det med småt ville have skrevet, at bruger man ikke sikkerhedssele, så kan man ikke få erstatning for noget som helst. Og så ville folk bruge sikkerhedssele.

Men lige nu? Nej, regn ikke med, at markedet selv sørger for, at folk tager sikkerhedssele på.

Monopoler og dominerende markedspositioner

Når nogen kritiserer markedet (et sted så jeg det omtalt som "en model, der kaldes fri markedsøkonomi"), så er en del af kritikken, at store firmaer kan bestemme for meget.

Det kan de. Ingen tvivl om dét. Og det er umiddelbart ikke så godt.

Jeg plejer at trøste mig selv med, at intet varer evigt. Så vidt jeg ved, så er der ikke ét eneste firma, som har overlevet med en dominerende markedsposition i mere end 20-30 år (tidligere måske 50 eller 100 år, men tingene går jo stærkere og stærkere). Hvis ikke selvfedhed eller storhedsvanvid tager livet af dem, så gør markedet det selv.

IBM er et godt eksempel på, hvordan det kan gå. De startede ud med at lave regnemaskiner og den slags. Så begyndte de dersens "personlige computere" at rumstere. IBM troede egentlig ikke på ideen, men de bad en gut ved navn Bill Gates om at lave et styresystem til det, så de kunne have en maskine i sortimentet.

Det tog voldsomt fart. Så meget, at det var en kendt sag, at IBM's sælgere ikke ringede til kunder for at booke et salgsmøde. Kunder ringede til IBM og bad inderligt om at få et møde med dem - og de kom kun, hvis der virkelig kunne tjenes penge på forretningen.

IBM dominerede totalt den del af industrien. I en periode. Det gør de ikke længere. Andre producenter tog over og lavede lige så gode produkter til en lavere pris. Så i en periode var det ikke så optimalt, men det blev det.

På grund af Bill Gates' succes med styresystemet til de første PC'ere fik Microsoft en rigtig god start. De udnyttede også deres dominerende markedsposition til at tjene rigtig mange penge. Men de kom til helt at overse smartphones og tablets, så dér kom Google på markedet med deres Android-telefoner - og Apple med deres iPhones. Lige nu er Microsoft igang med en meget kraftig omrokering, så de igen kan få en god markedsposition. Om det lykkes ved jeg ikke, og jeg er egentlig også ligeglad, fordi jeg forventer, at markedet vil frembringe det bedste for de fleste.

Google tjener perverst mange penge. Sidste år tjente de flere penge på annoncer end hele verdens aviser tilsammen.

Foruden Google er det formodentlig Apple, som sidder på flæsket i den del af økonomien. Og det er ikke godt - som tidligere nævnt. De har mulighed for at dominere markedet, at købe sig til indflydelse og opkøbe konkurrenter, så de kan fortsætte. For en tid.

Fordi det ændrer sig - med samme sikkerhed som at vand altid løber nedad. Der sidder i tusindvis af mennesker ude omkring i verden, som hjertens gerne vil tjene nogle af de rare penge, som Google og Apple tjener lige nu. Derfor arbejder de hårdt på at frembringe bedre produkter til en bedre pris - til gavn for alle. Og når det lykkes, så vil både Google og Apple være historie på samme måde som IBM og Microsoft er det (lige nu i hvert fald).

Sådan går det op og ned med markedet. Det er ikke perfekt. Men ingen anden styremekanisme fungerer bedre.

Husk, at det er frie mennesker, som af helt egen fri og oplyste vilje har bestemt sig for at betale Google og Apple for det, de frembringer. Det kan man vel ikke tillade sig at kritisere nogen for?

Offentlig regulering af markedet

Når politikere skal "gøre noget", så vælger de ganske ofte at blande sig i markedet. Der bliver lagt afgifter på noget, eller der bliver lavet bestemmelser om, hvordan ting skal udformes, eller hvad varer skal indeholde. Nogle gange går de så vidt som til at bestemme, hvad prisen på en vare skal være - og det er ganke ofte meget uheldigt.

Det er her, det giver mening at tale om "fri" eller "ikke fri" markedsøkonomi. I realiteten eksisterer der ganske få markeder, som er helt frie. Langt det meste er enten reguleret eller meget stærkt påvirket af faktorer, som intet har med markedet selv at gøre.

For de fleste liberale er det en meget dårlig ide at begynde at rode med markedet.

Det klassiske eksempel er fra USA. Så vidt jeg ved, så står det i de fleste lærebøger om makroøkonomi:

For nogle år siden ville politikere i San Fransisco (så vidt jeg husker) gøre noget godt for områdets fattige. Så de bestemte, at huslejen i et område ikke måtte stige særligt meget. Det var de fattige, som boede i området naturligvis rigtig glade for, og der var formodentlig nogle politikere, som blev genvalgt.

Men det havde som resultat, at udlejerne helt holdt op med at vedligeholde bygningerne, fordi de tjente ingen penge på det. Da bygningerne ikke blev vedligeholdt, valgte folk med penge nok at flytte et andet sted hen, så til sidst var det kun meget fattige, som havde lyst til at bo der. Og det betød, at hele kvarterer blev til slum efter noget tid, kriminaliteten steg, og huspriserne faldt. Det var en ren katastrofe, og det var meget svært at komme ud af den igen.

Offentlig indblanding i markedet er efter min mening et af de helt store problemer i den vestlige verden i dag. Derfor vender vi frygtsomt tilbage til emnet senere.

HOVEDBUDSKABET om "markedet" er, at det ikke er noget, man kan vælge til eller fra. Det vil altid være der. Folk vil altid tage beslutninger på baggrund af, hvordan de mener, den værdi de har, skal bruges eller investeres bedst muligt.

Markedet er ikke altid en optimal mekanisme til at regulere alt med - på samme måde som at tyngdekraften kan være voldsomt upraktisk, hvis man mister grebet om en bakke æg.

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11
Citer med linket her:
10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

Del eller citer med linket her

MediaCreeper

Jeg bruger meget tid på at udgive medierne på FOLKETS. Og de gør en forskel. Du kan bakke op om indsatsen ved at blive medlem eller sponsor. Mvh. Lennart Kiil