I Jylland og den brede befolkning som helhed undrede man sig nok noget over storby-fænomenet Simon Spies og hans underlige vaner i 1970'erne. Den måde han fuldstændig havde afkoblet sin seksualitet fra forplantning på, gav ingen mening ude på landet.
For almindelige mennesker hang lyst og forplantning stadig uløseligt sammen, det var kun i storbyerne at p-pillens fremkomst blev kombineret med noget som nærmest må betegnes en ideologi hvor sex bliver reduceret til uskyldig sjov og leg.
Spies forlystede sig — og forbrugte. Han forplantede sig ikke.
Han blev grundet sygdom steril. Så for ham var forplantning vitterlig afkoblet fra sex.
I de progressive kredse var Spies dog enormt populær og medierne elskede ham.
Især Danmarks Radio som simpelthen ophøjede Simon Spies til en slags orakel der sammen med et andet orakel, nemlig skaberen af Matador, Lise Nørgaard, på ugentlig basis i DR's program Spørg Bare skulle klare hele verdenssituation på danskernes vegne.
De store medier i København holdt sig heller ikke tilbage i forhold til at rapportere om Spies som ikke havde noget imod al opmærksomheden. Fotos fra mandens mange eskapader så jævnligt dagens lys i formiddagsbladene.
Trods det at man ikke mindst i medierne udmærket var klar over Spies' excessive og grænseoverskridende livsførelse, så var det ikke noget man stoppede op og tænkte over. Ingen reflektion.
Han formåede jo egentligt bare at kombinere den kortsigtede kapitalisme og datidens progressive opgør med det "bonerte" borgerlige samfunds atavistiske dyder.
Det indtryk som almindelige mennesker fik af Spies, var helt og holdent medieskabt. Han var katalysator for en generel bevægelse som medierne selv deltog i med største fornøjelse.
Og fordi medierne dengang selv var styret af mennesker som også bare anså sex som sjov, så var der intet forsøg på at sætte Spies adfærd i et kritisk lys. Han var jo egentligt bare avantgarden for den udvikling som medierne selv anså for ønskelig.
I dag er det nogle andre, men under overfladen nært beslægtede, ideer som er styrende for mediernes fremstilling af både mennesker og samfundsforhold.
Også i dag har medierne svært ved at forholde sig kritisk til tidsånden. Ikke den gamle fra 1970'erne, men den nye som vi nu er nedsunket i.
Dengang havde teknologiske nyskabelser som p-pillen ændret på nogle præmisser, så man kunne afkoble sex fra forplantning. Eller det kunne man overfladisk, for psykologisk viste det sig at medføre en del lidelse for dem blev genstand for denne ideologi i sin rendyrkede form.
I dag står vi igen med nogle teknologiske nyskabelser og en ide om at ikke bare sex kan afkobles. Men at vores køn kan.
Denne nye ide forholder DR sig ikke til med armslængde. Men medskaber den løbende, ligesom DR i 1970'erne var medskaber af den tidsånd som gav Spies frit spil til sine frugtesløse udskejelser på sengekanten.
Alle kan se fejlene ved Spies nu.
Det er ikke så imponerende at selv DR har fået øjnene op for problemerne ved 1970'ernes excesser. Her over 40-50 år senere.
Nu skabes der et nyt billede af Spies fordi præmisserne har rykket sig. Men det er stadig medierne som bestemmer hvilken opfattelse der skal have plads, hvilket indtryk der skal skabes. Af fortiden, såvel som nutiden.
Der sker noget på 50 år. Det ved vi godt.
Men en ting har ikke ændret sig:
Og det er at medierne ikke formår at afkode deres egen tid.