Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

316

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Min tvangsaktivering var spild af skatteborgernes penge

Antal

Brugerindlæg af Anne Rosengård

Ret og pligt. Ordene lyder rigtige, når de kommer ud af munden på politikerne. Hvis du skal have en ydelse fra det offentlige, skal du yde noget til gengæld. Sådan er den generelle holdning fra hovedparten af de politiske partier.

Men hvem er det til gavn for, at mennesker, der er faldet ud af dagpengesystemet, skal i nytteaktivering? Er der i virkeligheden tale om en straf overfor de ’dovne’ og ’dumme’ ledige, der ikke har været kloge nok til at skaffe sig et job? Man kan jo altid finde et job, ikke sandt? Regeringen vedtog sammen med de fleste oppositionspartier nyttejobordningen i begyndelsen af 2014. Lovens navn er: ’Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love.’

Loven går ud på, at en person, der får arbejdsmarkedsydelse, skal gøre såkaldt ’nytte’ for sin ydelse. Når man er havnet på ydelsen, betyder det, at man indenfor fire uger, fra man modtager ydelsen, skal i 13 ugers nyttejob, såfremt man ikke i disse 13 uger er kommet i praktik, har fået et løntilskudsjob eller fundet sig et rigtigt betalt arbejde. Det lyder alt sammen fint og rigtigt på papiret, men hvordan er virkeligheden? Her følger en beskrivelse af det forløb, jeg selv har været udsat for.

Den 4. august 2014 begyndte jeg på et 13 ugers forløb i nyttejobordningen i Københavns Kommune efter flere års ledighed. Jeg er på den særlige arbejdsmarkedsydelse, som udgør 60 procent af dagpengene, eller godt 10.000 kroner før skat. Er man forsøger, udgør beløbet 80 procent af dagpengene, altså godt 13.000 kroner før skat.

Jeg besluttede at føre dagbog over forløbet, fordi jeg havde en fornemmelse af, at det hele er spild af tid, skatteborgernes penge og absolut ikke ville føre mig noget skridt nærmere et rigtigt arbejde. Jeg fik desværre alt for meget ret. Jeg kalder nyttejobordningen for tvangsaktivering, fordi den på ingen måde er frivillig, og fordi den i virkeligheden bringer den ledige endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Jeg kalder det også for samfundstjeneste, selvom den ’dømte’ ikke har begået en lovovertrædelse i staffelovens forstand. Men den ledige har begået den ’forbrydelse’, ikke at have været i stand til at skaffe sig et arbejde. Det afgørende spørgsmål er, hvem nyttejobordningen egentlig er til for?

Den ledige selv? Eller handler det om at tilfredsstille den ’leverpostejssmørende’ hårdtarbejdende dansker, der står op hver morgen for at passe sit job, og som må se på, at der ikke stilles krav til de ledige om at yde, før de kan nyde? Er det i virkeligheden det arbejdende folk, der skal tilfredsstilles ved at uddele nyttejobs til de ledige? Ifølge et notat fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, der har ligget på kommunens hjemmeside under budgetforhandlingerne i efteråret 2014, forventer man at skulle bruge 20,5 mio. kr. i 2015 på nyttejobordningen. Er de penge givet godt ud?

Målet med den seneste udgivelse ´13 uger i tvangsaktivering – dagbog fra Slusen´, der blev til på baggrund af de daglige opdateringer på min facebookvæg, er at fortælle, hvad nytteaktiveringen går ud på. Det tror jeg ikke ret mange ved, og jeg tror slet ikke, at danskerne ved, hvad det gør ved et menneske at blive udsat for aktiveringen. Dagbogsnotaterne kommer fra hjertet og beskriver, hvad der sker på en nytteaktiveringsordning i Københavns Kommune. En af konklusionerne er, at systemet ganske enkelt udviser ligegyldighed overfor mennesker, der i forvejen er trængte.

Desværre kan jeg med hånden på hjertet skrive, at jeg aldrig nogensinde har modtaget nogen form for hjælp fra Jobcenter eller anden offentlig instans, der har gjort det nemmere med at bryde igennem muren for at kunne slippe ud af arbejdsløshedskøen. Jeg er i stedet mødt med mistro og kontrol. Kun fagforening og a-kasse har haft relevant viden for mig, men ikke nok til, at jeg er undsluppet ledighedens fangarme.

Det er undervejs også gået op for mig, at beskæftigelsespolitikken ikke har til formål at hjælpe det enkelte individ, men alene at skaffe arbejdskraft til arbejdspladserne. Der tages ingen individuelle hensyn, og ingen ser på det enkelte menneske. Hvad er det, som det specifikke menneske har brug for af en hjælpende hånd? Det betyder, at der er et vist antal mennesker, menneskeligt affald kan man kalde det, som bliver ladt alene tilbage med deres langtidsledighed og kan få lov til at havne på kontanthjælp. Hvis de altså kan få den hjælp. Det kan en del ikke, fordi de for eksempel ejer en bil, et hus eller noget andet, der udgør en værdi. Det skal sælges først.

I skrivende stund er cirka 40.000 mennesker faldet ud af dagpengesystemet, og a-kasserne spår, at op mod 60.000 vil være faldet ud ved indgangen til 2015. Det er mange mennesker, der risikerer at ende i samme elendighed som jeg. Ledighed kan ramme alle, især hvis du bliver syg. En dag kan det også være dig, der må stå i neongult arbejdstøj og hive japansk pileurt op eller vaske gulve på nytteaktivering. Man tror altid, at ulykken rammer naboen, men en dag kan det være dig.

I den nye finanslov, der er gennemført mellem regeringen, Enhedslisten og SF, er en ny ydelse opfundet ved navn kontantydelse. Den gælder fra 2015, og er på kontanthjælpsniveau, der kan modtages af personer, som har opbrugt deres dagpengeret og ikke har ret til kontanthjælp eller andre ydelser. Kontantydelse er en slags forlængelse af arbejdsmarkedsydelsen, dog i en ringere udgave. Som jeg læser den nye ydelse, kan man KUN få den mod at deltage i 13 ugers nytteaktivering, og skal man have ydelsen forlænget, er det obligatorisk at deltage i et nyt 13 ugers forløb. Hvor mange timer om dagen, står hen i det uvisse. Det vil altså sige, at regeringen med Ø og SF har cementeret nytteindsats som tvang mod at få en kontantydelse. Man kalder det godt nok et tilbud, men siger man nej, er der ingen kontantydelse. Længe leve frivillig tvang.

Dagbogen var tæt på overhovedet ikke at blive til noget. Som ledig er der mange regler for, hvad man ikke må gøre, før man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men jeg har konsulteret min a-kasse og fået at vide, hvordan jeg skal opgøre de timer, jeg har brugt på bogen. Det er ganske få, fordi der er tale om dagbogsnotater. Systemet spændte altså ikke ben i dette tilfælde.

Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke har noget imod det personale, som har et rigtigt lønnet arbejde på nytteaktiveringen. De er redskaber for en politik vedtaget på Christiansborg. Jeg har kun mødt venlighed og imødekommenhed. Undtagelsen er de jobkonsulenter, som egentlig skulle være ansat til at hjælpe os. Det er de ikke, de er ansat til at sørge for at sende folk i praktik eller lønstilskud. Ikke til at se på det enkelte menneske og hjælpe det videre.

Hvis meningen med den såkaldte nyttejobordning er, at mennesker skal komme nærmere på arbejdsmarkedet, sker der lige det modsatte. Som menneske bliver man yderligere nedbrudt, og man er ikke kommet et skridt nærmere et rigtigt arbejde, tværtimod. Er det virkelige det, vi ønsker i det danske samfund?

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

18/11/2014 - 09:28

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:30

Del eller citer med linket her

MediaCreeper