Skal 2020'erne gå over i historien som ustabilitetens årti?

Det var køligt her til morgen. Jeg kunne se min ånde i den fugtige luft.

Mens jeg cyklede, tænkte jeg på den ustabile energisituation. Og Kim Larsen:

Det er en kold tid  
som vi lever i  

alle går rundt og fryser

men jeg har det da udemærket her  
her på Østre Gaaaaaaasværk

Det er ikke nemt at sige om vi får en mild vinter. Eller en hård.

Men det er blevet krystalklart at vi her i Europa langt fra er i en situation hvor vi kan sætte vores lid til vedvarende energikilder. De er simpelthen for ustabile, og det blive meget tydeligt når man ikke længere bare kan fyre op for turbinerne og brænde billig gas af når ikke det blæser.

Truth hurts, siger man på engelsk.

På verdensplan udgør vedvarende energikilder en nærmest ubetydelig del af den samlede produktion af elektricitet.

Så taler man om at vi "bare" skal have en måde at opbevare strømmen på. At lagre den. Men det spørgsmål er så langt fra afklaret på betryggende og overbevisende vis at fusionsenergi ser mere realistisk ud på den korte bane.

En stabil energiforsyning er forudsætningen for et stabilt samfund. Alle har en interesse i en stabil energiforsyning hvor priserne ikke ekskluderer store befolkningsgrupper.

Der er ingen grund til at gå tilbage til en fuser og basere sig på gas som stammer fra lande længere væk end Europas egne områder.

Og det er da heldigvis heller ikke nødvendigt.

Der er nemlig energi nok i Europa. Er politikerne villige til at finde den frem nu hvor det gælder?