Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

320

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Virkeligheden tur retur

Antal

Brugerindlæg af Thomas Rohden

Sommeren var på sit varmeste, da en bekendt erhvervsdrivende tilbød mig nogle dages arbejde i København. Det var ikke noget, jeg takkede nej til, og mit arbejde for dette byggefirma gjorde mig mildes talt forbløffet. De lagerbygninger vi besøgte havde en dansk lagerchef, resten var polakkere. De kunne simpelthen ikke finde danskere, der ville arbejde til 140kr i timen, så længe ansættelsen kun varede 7 måneder!

På de messer, hvor jeg blandt andet arbejdede, var cirka 80 procent af alle arbejdsmændene østeuropæere. Alle steder hørte jeg den samme historie. Vi ville gerne ansætte danskere, men der er ingen.   Byggefirmaets polske håndværkere, var ansat under danske løn og arbejdsforhold. De var en fantastisk arbejdskraft, der nedbrød alle mine fordomme. De er nemlig effektive, dygtige, flittige og rent faktisk også kreative!

Fantastiske oplevelser fra virkelighedens verden, og ikke en lærerbog, som ellers godt kan være det fortrukne læreredskab i mine kulturradikale kredse.

Hvorfor tager arbejdsløse håndværkere ikke korte ansættelser?

Tre dage i byggeindustrien er langt fra nok til at drage større videnskabelige konklusioner.

  • Men det er dog påfaldende, at så store dele af det danske byggeri i dag bliver foretaget af polske håndværkere, der arbejder under danske løn og arbejdsforhold.
  • Det er påfaldende, at der på landsplan er kæmpestore udfordringer med at besætte sæsonjobs.

Endnu mere påfaldende er alt dette, når arbejdsløsheden er 20 procent i bygge- og anlægsbranchen.

Over en tredjedel af alle murere er uden job, og situationen er den samme for de ufaglærte. De 160.000 jobs, Danmarks Statistik peger på, at vi har tabt under krisen, ser ikke umiddelbart ud til at komme tilbage med det samme. OECD forventer, at antallet af arbejdsløse vil stige yderligere i 2014 grundet indfasning af blandt andet dagpenge-reformen.

Danmark står i stampe

Men, hvordan sikrer vi så, at danske arbejdere i højere grad kan konkurrere om de danske arbejdspladser, der er?

Den lette løsning ville være at melde os ud af EU og droppe princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed. Dette skal man dog ikke være det store geni for at se de sorte sider i. Danske virksomheder har store fordele i samhandlen med andre EU-lande, og det frie marked er i dag en integreret del af Danmark.

Det, vi så kan gøre i Danmark, er at tilpasse os konkurrencen og gøre os mere konkurrencedygtige.

Produktiviteten har i lang tid stået meget stille i Danmark, og det er for alvor et problem, når blandt andet østlandenes produktivitet stiger stødt. Samtidigt med at produktiviteten har stået i stampe, er lønningerne gået op ad i Danmark. Det har gjort det sværere for danske produktionsvirksomheder at konkurrere med andre lande, hvilket er et stort problem.

Hæv beskæftigelsesfradraget

Jeg tror ikke, at det er realistisk, at vi i Danmark skal kunne kæmpe med Kina om, hvem der billigst kan samle en computer. Men hvis vi i fremtiden ønsker at have produktionsvirksomheder i Danmark, så er vi nødt til at konkurrere med vores nabolande, når der skal tiltrækkes produktionsvirksomheder. Dette kan blandt andet ske ved at holde låg på lønningerne og til gengæld sænke skatten.

Her kunne et højere beskæftigelsesfradrag være med til at tilgodese de lavestlønnede. Samtidigt ville det højere beskæftigelsesfradrag gøre det mere attraktivt at droppe den offentlige forsørgelse og i stedet arbejde; noget der i den grad er brug for. Derudover vil det medføre et øget arbejdsudbud, hvilket vil være en nødvendighed for det danske arbejdsmarked om bare få år.

Danskere dropper sæsonarbejde pga stive dagpengeregler

Som jeg også oplevede det i mine dage som arbejder, er det i den grad svært at få danskere til at sige ja tak til sæsonarbejde. Dette skyldes især de danske dagpengeregler, der i dag er alt for firkantede. Regler for optjening af dagpengeretten er i dag så firkantede, at man efter 11 måneders arbejde ikke har ret til så meget som én dag på dagpenge. Til gengæld har man efter 12 måneders arbejde, optjent ret til 2 år på dagpenge.

Dette system er absolut ikke holdbart, hvis man ønsker, at det ikke udelukkende skal være udlændinge, som besidder de danske sæsonjobs!

Man kunne tænke sig at et nyt dagpegesystem skulle virke på den måde, at man optjente en måneds dagpenge for en måneds arbejde, og to måneders dagpenge for to måneders arbejde, altså en måneds dagpenge for en måneds arbejde. Det ville skabe en retfærdighed i dagpengesystemet, og samtidigt vil man opnå mulighed for at få flere danskere beskæftiget. I denne sag må man holde fast i at arbejde er bedre end offentlig forsørgelse, også selvom arbejdet kun strækker sig over en kortere periode.

Holdningsændring hårdt tiltrængt

Ud over disse førnævnte politiske tiltag, er der i den grad også brug for et holdningsskift i Danmark. I dag opleves det blandt andet, hvordan en gruppe mennesker desværre mener, at de er for fine til at feje fortove, men ikke for fine til at leve af andre menneskers penge. Dette er synd og skam, specielt også for den gruppe af ledige der ikke er kræsne, og som gerne stiller op i en ”fejekonkurrence” - som den nu folkekendte Dovne Robert formulerede det.

At man overhovedet skal debattere, om langtidsledige akademikere skal tage et job i netto, er for mig et klart tegn på, at samfundsborgeren desværre er død i Danmark.

Hvis vi ønsker, at produktionsarbejdspladser i fremtiden skal findes i Danmark, hvis vi ønsker, at danske håndværkere skal kunne være konkurrencedygtige, og hvis vi ønsker at vende tilbage til et samfund, hvor der er flere bidragere end modtagere, er både politikerne og hr. og fru Jensen nødt til at gøre sig klare på store samfundsændringer, der blandt andet indeholder reformer af arbejdsmarkedet, beskæftigelses- og skattepolitikken.

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

20/09/2013 - 08:50

Seneste ændring: 

13/03/2019 - 16:20

Organisationer: 

DJØF

Del eller citer med linket her

MediaCreeper