Gå til hovedindhold

Ti stille, kvinde

Af Phil Nice

DR er i gang med at problematisere, hvad mænd skriver til og om kvinder på netmedier. Grundlaget for kønsfokusset er ikke klart. Det er heller ikke klart, hvad seriens dagsorden egentligt er, når usaglige bagateller som 'lille skat' sættes i hartkorn med grove, kriminelle trusler. Proportionssans efterlyses.

D. 12. november 2014 lykkedes det European Space Agency med sit Rosetta Projekt, at lande et rumfartøj på kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. Dagen efter opstod der en skandale pga. nogle feministers utilfredshed med missionsforsker Matt Taylors farverige skjorte. Proportionssans efterlyses i den grad.

Hvis man nu sammenligner de nedladende og marginaliserende ting, der bliver sagt om kvinder rundt omkring, så synes jeg ikke der er noget, der overgår det ynkelige kvindesyn, som denne problematisering af en skjorte byder på.

At et design på en skjorte kan overskygge en videnskabelig triumf af denne størrelsesorden er intet mindre end en intellektuel solformørkelse. Jeg mener, den kan sammenlignes med Inkvisitionens fordømmelse af Galeleis heliocentriske lære i 1616. At den samme dynamik stadig kan komme på spil efter 400 års tekniske og videnskabelige udvikling viser, hvor meget udvikling, der mangler på andre planer.

Jeg frygter ikke et samfund, hvor folk kan ytre, hvad de vil på godt og ondt (provokerende dumt, provokerende genialt eller bare provokerende indtil videre), men et samfund der vil styre ytringer. Det kvindesyn, som denne skjortesag bevidner i 2014, kan sammenlignes med det menneskesyn, der var implicit i Inkvisitionens sag i 1616:

Dengang: Mennesket kan ikke kapere et ændret verdensbillede, der truer eksistensen af Gud (ved at modsige Hans ord). Mennesket er for dumt og primitivt til reflektere på egen eksistens, finde egne svar. Mennesket kan ikke tænke. Det er det kun Gud, der kan.

Nu, implicit i en feministisk problematisering af en forskers tøjvalg, 2014: Kvinden kan ikke selv bestemme, hvad hun vil, idet hun er hjælpeløs over for bagateller og reelt mangler en vilje. Hun er værgeløs og handlesvag uden en højere autoritet til at vise, åbne og glatte vejen for hende. Kvinden kan ikke tænke. Det er kun den højere autoritet, der kan tænke på hendes vegne.

Jeg synes selvfølgelig, det er i orden at feministiske skribenter kan være så usaglige, så de tager videnskaben gidsel med egen uvidenhed og trivielle verdenssyn. Det er endda i orden at de tager kvindekønnet gidsel med eget evangelium og offerrolle.

Lad idioter flage med deres idioti i ytringsfrihedens navn, for deres udsagn kan antastes ud fra samme frihed.

Men jeg synes, at de dermed etablerer en ny debatkontekst, hvor det er blevet sagligt at kalde dem uvidende og endda idioter, fordi de - i lighed med nogle mænd i DRs udsendelse - dyrker usagligheden og uvidenheden til at forklejne, fordumme, fornærme og trivialisere. Jeg vil endda mene, at både usagligheden, seriøsiteten og ikke mindst kønsfokusset etablerer en debatkontekst, hvor det er blevet sagligt at sige, 'Ti stille, kvinde.'