På Politiken har man først ro i maven når alle afvigere er sat i bås

Politiken er vældig glad for sin definitionsmagt.

Definitionsmagt er magten til at bestemme hvem der skal have fokus og hvordan de skal fremstilles.

Og så elsker avisen at sætte sine modstandere og konkurrenter i bås.

Folkets Avis fik eksempelvis stemplet affald af Poltiken, som ikke havde nogen egentligt begrundelse for dette udover at de havde misforstået en nyhedskommentar om ligeløn i avisen.

Nu har Politiken så set sig sur på Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance.

Læg mærke til hvordan Politiken sætter Alex i båd med en "berygtet" professor. Måske berygtet på Politiken. Men ellers vist mere berømt i resten af verden.

Politikens egne kæledægger betegnes derimod som progressive. Altså fremsynede og åbne. Liberal Alliance bliver defineret som en modbevægelse.

Politiken kunne lige så godt have taget skridtet fuldt ud og kaldt ham kontrarevolutionær.

I virkeligheden står Alex Vanopslagh dog mestendels for en almindelig liberal tilgang til tingene, blandet med en portion snusfornuft som den bemeldte "berygtede" professor.

Man må da håbe at maverne nu er blevet mere rolige på Politikens redaktion efter man har fået sat mærkat på sine modstandere. Det plejer de at have det godt med derinde.