Mangfoldighed i journalistik: Identiteter eller opfattelser?

Af Lennart, 18. november, 2022

Hæderkronede journalistiske standarder udskiftes med identitetspolitik.

Det er ikke kun i forhold til udbredelsen af nyheder at identitetspolitik har påvirket pressen.

Også på nogle af journalistikkens kerneområder bliver identitet stadig mere væsentlig på bekostning af de klassiske journalistiske dyder.

Lad op tage et eksempel omkring kilder.

I "gamle dage" var det journalistiske ideal for kildevalg et om fairness.

Det skulle forstås på to måder:

  • Fairness overfor sandheden

  • Fairness overfor en anklaget

For at få fairness overfor sandheden skulle kildevalg foretages på en måde så sagen under behandling blev bedst muligt belyst fra så mange synsvinkler som muligt.

I forhold til fairness overfor en i artiklen anklaget person, så var ideen at denne person som minimum fik lov til at fremlægge sin side af sagen og svare på anklagerne.

Det er ikke fordi jeg vil påstå at disse idealer er helt væk. I hvert fald ikke det sidste. Det indebærer jo trods alt en risiko for et medie at hænge en person ud i forhold til eventuelle injuriesager. Det med fairness overfor sandheden er dog næsten helt væk.

Disse gamle hæderkronede idealer bliver nemlig langsomt udskiftet med nogle nye.

Idealet var før fairness - nu er det snarere lige repræsentation.

Det skal forstås på den måde at der i disse år gøres en enorm indsats for at lave om på præmisserne for kildevalg.

Det skal nu ikke længere være den brede belysning af en sag som afgør sammensætningen af kilder, men i stedet skal sammensætningen hovedsagelig foretages på en måde så de to køn i samfundet repræsenteres ligeligt.

Kort sagt var idealet tidligere at få forskellige synsvinkler frem, nu er idealitet at få forskellige identiteter frem.

Sektion

Tak fordi du læste Folkets Avis

Uden betalende læsere,
kan avisen ikke eksistere.

— Lennart Kiil

Meld dig til nu