Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

310

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

International rapport: I Danmark tjener kvinder mere end mænd

Antal

På side 20 i World Economic Forums Global Gender Gap Report 2014 kan man læse følgende opsigtsvækkende resultat:

Denmark is the best performing country on the Estimated earned income indicator and is the only country where, on average, women earn more than men, with a female-to-male ratio of 1.02

Ifølge rapporten tjener kvinder i Danmark altså mere end mænd.

Se, dét må da være en glædelig nyhed for Kvinfo, men det nævnes slet ikke i deres omtale af rapporten.

En anden interessant oplysning får Kvinfo heller ikke plads til, nemlig følgende:

[Denmark] is also the county (sic) with the highest average minutes spent per day by men on unpaid work.

At kvinders løn i Danmark - som det eneste land i verden - nu er på niveau med eller endda højere end mænds, finder Kvinfo åbenbart ikke relevant at nævne. Ej heller at danske mænd bidrager mere til det ubetalte arbejde - herunder husarbejdet - end mænd i noget andet land.

Folkets Avis har haft kontakt med Kvinfo, men ved denne artikels offentliggørelse havde vi endnu ikke modtaget en forklaring på den noget bemærkelsesværdige udeladelse.

Også Politiken har skrevet om rapporten uden at nævne spørgsmålet om løn i Danmark. Vi kontaktede Politiken og fik at vide, at de "arbejdede på det".

Men det er altså en måned siden, rapporten kom ud.

Normalt rapporterer medier gerne, når vi danskere har "verdensrekorder" i forskellige ting, men åbenbart finder man det ikke værd at nævne, at vi er det eneste land, hvor kvinder - ifølge velanset og af dem selv omtalt rapport - tjener mere end mænd.

Selvsamme medier fremturer ofte med påstanden om, at kvinder tjener 15-20 procent mindre end mænd, selvom denne påstand ved flere lejligheder - blandt andet af ligelønskommissionen - er blevet tilbagevist.

Sagen her er både interessant, fordi den viser, at man ikke altid kan stole på, at medierne - heller ikke de store - tegner et fuldstændigt billede af tingenes tilstand. Og fordi resultaterne nødvendigvis må indgå i diskussionen om løn og ligestilling, der hidtil har været præget af et ensidigt billede uden hold i virkeligheden.

Du kan selv hente rapporten som pdf-fil her.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

26/11/2014 - 12:17

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:23

Typer: 

Artikler

Del eller citer med linket her

AddToAny
MediaCreeper