Gå til hovedindhold

Andrew Tate taler til et tomrum i mænd som feminismen har skabt

Af Lars Rex (ordblind)

Andrew Tate.

Navnet dukker ofte op i medierne. Både på de sociale medier og i aviser og på TV.

Og alle har en mening om ham.

For mig er Andrew Tate et symptom på noget der er galt i vores samfund:

Vi overser mænds problemer.

Vi lytter ikke til dem.

Aktiverer 220.000 mænd

Det er fascinerende at Andrew Tate har været i stand til at aktivere 220.000 mænd på mindre end et år. Både til at begynde at møde kvinder, men også begynde at træne og hanke op i sig selv.

Men de ting som medierne hænger fast i, er hans udtalelser. Fordi man opfatter dem som et problem i forhold til kvinder.

Sådan drejer medierne fokus.

Men Andrew Tate er et symptom på det som er udfordringen i vores samfund, når det handler om mænd.

Så kan vi vælge at overse dem eller være ligeglade med dem.

Eller henvise til at mænd altid har haft det nemmere fordi det er den måde vi ser på vores historie.

Det er rigtig at nogle få mænd førhen havde et privilegium, men gruppen som helhed er ikke bedre stillet i dag end kvinder.

  • Drenge halter efter i skolen
  • falder ud af uddannelsessystemet
  • Mænd ender oftere som misbrugere

Men mænds problemer er deres egne problemer, og ikke som vi ser det med kvinder hvor man ofte ser det som en samfundsmæssig udfordring som alle skal gøre noget ved.

Mænd kan jo bare tage sig sammen, og de har ikke krav på hjælp.

Men hvis vi ikke lytter til mænds udfordringer, hvor går de så i grunden hen?

For hvilke grupper eller personer samler så op på dem og giver dem mening med livet?

Andrew Tate taler til disse mænd. For var man tilfreds med tilværelsen, ville det være svært at sælge disse ideer til disse mænd som Andrew Tate tilbyder.

Når mænd selv finder hjælp, så kritiseres de også for det.

Fra dem som ellers beskæftiger sig meget med køn, lyder opfordringen enkel:

Mænd skal bare gøre op med giftig maskulinitet.

Det ændrer bare ikke særlig meget.

For hvis en mand er ensom, så forsætter han man med at være ensom også selv om han har gjort om med sin giftige maskulinitet.

Dem som mener meget om mænd og maskulinitet, de lytter sjovt nok sjældent til mænd.

For begyndte vi at lytte og tage mænds udfordringer seriøst, ville en person som Andrew Tate slet ikke have den samme gennemslagskraft.

Det bedste redskab som findes er:

At lytte og give anerkendelse til den person du snakker med. Hvad end den udfordring måtte være som personen står i.

Og så længe kun det ene køns problemer bliver anerkendt på samfundsniveau, vil det andet køn søge råd og hjælp andetsteds.

Personer
Sektion