Vi skal bruge 335 betalende brugere mere for at "breake even" - vil du være en af dem?


FOLKETS kan kun eksistere i kraft af direkte opbakning fra brugerne

Se hvordan DU hjælper

Primære faneblade

Vi er på røven

Antal

Debatindlæg af Thomas Elkjær Bentsen

Måske er vi mere på røven, end vi gik rundt og troede.

Når man går i banken og beder om et lån, så kigger bankrådgiveren på, hvor stor en indtjening, man har, og hvor stor en gæld man har i forvejen. Det handler jo om, hvor nemt man vil være i stand til at betale gælden tilbage, selvom f.eks. renten stiger.

I de glade tressere sagde man, at bare man havde til første afdrag på huset, så skulle det hele nok gå. I de glade nullere kunne man tjene flere penge ved at ligge i sin seng om natten end ved at gå på arbejde om dagen, så i mange tilfælde var huskøb finansieret 100% med kredit. Nu om dage er det ikke helt så nemt at få et lån...

Det samme gør sig gældende, når et land vil låne penge. I lang tid har man haft som tommelfingerregel, at et land vil være i stand til at klare den, hvis landet har mindre gæld end 100% af det årlige BNP.

De fleste har vel hørt, at både Grækenland og Portugal til dels er blevet sat under administration, fordi deres statsgæld er for stor? Grækenlands gæld var i 2012 ifølge Verdensbanken 164% af deres BNP. Portugals gæld var 126%.

BNP og reel værdi

Brutto national produktet (BNP) er et lands samlede produkt af økonomisk aktiviet. Man kunne fristes til at sige, at det er den samlede værdi, der skabes. Men det inkluderer også al offentlig aktivitet. Så hvis en folkeskole ansætter en lærer mere, så stiger BNP.

Når der bliver opstillet en bænk med lys i, eller når der bliver lavet dyre el-cykler på kommunens regning, så tæller det alt sammen med i BNP.

Efter min mening skaber det ikke værdi, at der bliver opstillet en bænk med lys i, som koster en mio kr. Hvis pengene bare ligger og flyder, så er det måske ikke så stort et problem, men bænken i sig selv kan ikke hverken spises eller bæres som en overfrakke. Mit gæt er, at det bestemt heller ikke er meningen, at hjemløse skal bruge den som en slags husly. Så på den måde er det spild, men det tæller stadig med i BNP.

En analogi er, at når far og mor går i banken for at bede om et lån til huset, så bliver husstandsindkomsten opgjort efter, hvor mange penge far og mor tjener. Man kunne da ikke drømme om at medtage de lommepenge, som børnene modtager fra forældrene i beregningerne. Fordi så ville man jo tælle pengene med to gange. Men ikke desto mindre er det netop hvad der sker med BNP.

Når det offentlige opkræver skat, og bagefter bruger pengene på lysende bænke og så videre, så tælles det med i BNP. Men er der blevet skabt mere værdi? Er landets ”husstandsindkomst” steget?

Naturligvis kan man ikke opfatte alt offentligt forbrug som ”spild”. En stor del af det handler jo om, at uden skolelærere, sygeplejersker, vejarbejdere og mange flere, så ville samfundet gå i stå. Men at opfatte det hele som ”værdiskabende” er måske også ret forkert – og at kalde det ”brutto national produkt” er måske lige så forkert.

Jeg har endnu ikke set noget håndfast fra de økonomer, som egentlig burde beskæftige sig med emnet, så det er svært at sige noget om, hvor stor en målefejl det egentlig er. Samtidig gør det jo ikke noget, at man måler for meget eller for lidt, hvis bare man altid måler med den samme fejl.

Problemet kommer, når man tager med i overvejelserne, at Danmark har en ganske stor offentlig sektor, så i Danmarks tilfælde er det reelle BNP måske mærkbart lavere i forhold til andre lande.

Gæld

De fleste økonomer og revisorer mener, at økonomi er en eksakt videnskab. Har man været regnskabschef i en producerende virksomhed, eller er man statistiker hos Danmarks Statistik – eller finansminister for den sags skyld, så kan man bevidne, at det bestemt ikke er hverken eksakt eller videnskab.

Danmarks statsgæld var ifølge Verdensbanken 48% af BNP i 2012. Og i forhold til både Portugal og Grækenland, så ser det jo ganske fint ud.

Men... -tilbage til analogien med mor og far, der går i banken for at bede om et lån. Det er vel ikke kun deres fælles gæld, der skal tælles med, når tingene skal vurderes? Hvis far har en gæld til den lokale stripklub på 200.000,- så har det vel også en betydning for, hvor meget parret til sammen er i stand til at afdrage? I hvert fald bør det vel tælles med som gæld, når bankrådgiveren laver en vurdering af parrets muligheder for at få et lån?

Når ”Club Med”, ”PIIGS” eller ”Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien” bliver dunket i hovedet med deres store gæld og bedt om at spare, så er det kun statsgæld, der kigges på. Er det helt rimeligt?

Verdensbanken har et andet nøgletal, som hedder ”Domestic credit to private sector”. Jeg har ikke kunnet finde en helt nøjagtig definition på det, men så vidt jeg kan se, dækker det over private personer og firmaers indenlandske gæld til banker og andre kreditinstitutioner. Det dækker ikke bankers udlandsgæld.

De fleste vil måske mene, at siden størstedelen af den private gæld i Danmark er i ejendomme, så er den til dels ”sikret” i forhold til mursten. Men hvis prisen for ejendomme var i stand til at stige til næsten det dobbelte fra 2000 til 2007, så er det vel ikke utænkeligt, at det samme kan ske den anden vej, hvis det hele pludselig brager ned om ørerne på os?

Grafen viser offentlig og privat gæld. De tynde linier er den offentlige gæld. De tykke linier er offentlig og privat lagt sammen. Alle tal er sat i forhold til BNP – som måske for Danmarks vedkommende bør justeres nedad, fordi det offentlige forbrug er så stort. Og igen: Banker og virksomheders udlandsgæld er ikke talt med her, så vidt jeg forstår.

Såeh... Hvor godt synes du egentlig selv, det går?

Kilder:

Offentlig gæld:
http://data.worldbank.org/indi...

Privat gæld:
http://data.worldbank.org/indi...

Udgivet: 

03/12/2014 - 09:13

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:57