Vi elsker valg.
Men det er overraskelser som gør livet magisk.
Selvrealiseringen er i højsædet i vores samfund.
Og realiseringen af vores ego er langsomt blevet mere og mere forbundet med det frie valg.
I en grad så en del mennesker i dag mener at man selv kan og bør vælge alt. Intet er længere medfødt eller skæbnesbestemt.
Selv vores køn kan vi vælge.
En ting vi ikke selv kan vælge, er dog om vi bliver født eller ej.
Det er nogle andre som træffer det valg for os.
Og netop det valg kan anskues i lyset af mine indledende bemærkninger i dette lille skriv.
For tiden diskuteres det nemlig om kvinder skal kunne fryse deres æg ned på ubestemt tid.
Sådan at det at blive mor ikke længere er underlagt biologisk begrænsning, men bliver endnu et valg som kan træffes og bringes til fyldbyrdelse nå det bedst passer med den realisering af selvet som jeg indledte med at skrive om.
Graviditet er heller ikke altid et velovervejet valg. Den kan komme som en overraskelse. Måske endda ubelejligt.
Så ønsker nogle partier nu at man meget langt frem i graviditeten skal kunne afbryde svangerskabet. Gøre det til et personligt valg om man vil afslutte en andens liv.
Spørgsmålet om abort er komplekst. Der er ingen snuptagsløsninger.
Men det skader ikke at overveje spørgsmålet i lyset af en generel samfundsudvikling som i tiltagende grad dyrker planlægning os selvbestemmelse på bekostning af overraskelse og skæbne.
Opfattelsen af livet som en række valg med selvrealisering som endemål, ser i hvert fald ikke ud til at gøre noget godt for fødselstallene.
Et valg er også et fravalg.