Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

329

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Det er Jul – det er cool

Antal

Debatindlæg af Camilla WInther Nissen

... på den alt, alt for kølige måde.

Det første lys er blevet tændt i adventsstagen, de første kalendergaver åbnet. Glæden burde være gennemgribende, og roen burde sænke sig over hjemmet. Over mange hjem.

”I den søde juletid”. ”Julen er hjerternes fest!” -udtryk, som man gennem årene har brugt om denne højtid. Men mange steder er hjerterne måske ikke helt så varme, som den røde farve på de julehjerter, der hænger alle vegne.

Når man omtaler julen som hjerternes fest, er det ikke en henvisning til føromtalte dekorationstype. Det handler om, at man åbner sit hjerte og deler sin glæde med andre. Med sin familie, med den hjemløse på gaden, med kolleger. Og med de mennesker, der engang var ens familie.

For vi har i Danmark et stort problem med den måde, som vi behandler fædrene og mødrene til vores børn, når vi ikke længere lever sammen med dem.

Og mange børn lider under det.

Den dag for få eller mange år siden, hvor du blev far eller mor til et lille barn, da skrev du under i blod på, at du ville beskytte og elske dette barn. Fra den dag handlede det ikke længere kun om dig. Selvfølgelig handler resten af dit liv også om dig, men den primære person er den, du har valgt skulle komme til verden. Og så er det din opgave at sørge for, at livet bliver godt for denne person. Også selv i den situation, hvor valget måske lå 9 måneder før i et øjebliks tankeløs glæde. Du er årsagen til dette barns eksistens.

I Danmark er skilsmisseraten på ca. 46%. Dertil kommer alle de par, der aldrig nåede at blive gift. Og alle de forældre, der aldrig blev par, men blot forældre sammen. Det betyder, at der er rigtig, rigtig mange børn i Danmark, der ikke lever sammen med både mor og far. Som enten savner den ene eller den anden af deres forældre i hverdagen. Og sådan er livet nu engang. Det er sådan, at vi som voksne har valgt at indrette os. Og for mange går det rigtig fint.

Dog er der desværre også de alt for mange tilfælde, hvor det ikke går fint. Hvor bitterheden hos de voksne tager over, og hvor børnene lider under vores tåbeligheder. Hvor småpetitesser om, at mor/far har glemt det ene eller glemt det andet skaber splid og irritation. Hverdagsligegyldigheder, som vi fokuserer på i stedet for at se på ungen og tænke ”Se denne skønne unge, som han/hun og jeg har lavet sammen. Det har vi gjort godt!” Og være taknemmelige for, at vi skulle være så velsignede, at vi har fået netop dette barn.

Alt for mange vælger i stedet at tage gammelt nag med sig videre, når man er blevet skilt fra den, som var ens hjertes udkårne engang. Og det nag lader man – måske nok ubevidst – gå ud over det barn, som man fik sammen. For i al vores selvfokusering, så handler det mere om, hvornår JEG er sammen med mit barn, end hvornår mit barn har mulighed for at være sammen med sine forældre. Ret paradoksalt i en verden, hvor alt efter sigende ellers handler om børnene. Om at de skal have plads. Om at de skal stimuleres. Om at de skal gå i den rigtige skole, osv., osv., osv. I realiteten handler det dog om dig. Meget ofte. Desværre

Som forældre kan man gøre rigtig meget for at beskytte sit barn. Og man kan vælge, at de bryderier, der er forældrene imellem, IKKE skal påvirke børnene og børnenes relationer til den anden forælder. 
At I ikke elsker hinanden, eller at din eksmand/ekskone/ekskæreste tog vaskemaskinen, stereoanlægget eller badevægten rager dybest set overhovedet ikke dit barn!

Dit barn har brug for begge sine forældre. Også selvom du kan have svært ved at se, hvilke kvaliteter det menneske har. I er stadig dit barns mor og far. Sammen. Også selvom du kunne brække dig i lårtykkestråler over vedkommende. I indgik en pagt dengang. Husker du?

Den forælder, hvor barnet bor i dagligdagen, har så den ekstra fordel at have barnet ubetingede loyaliet. En loyalitet, som - selvom det gør barnet ulykkelig - er så ubetinget, at barnet nogle gange fravælger den anden forælder. For når du står med tårene trillende ned af kinderne, eller du råber dumme svin, lede kælling eller andet smukt, så påvirker du dit barn. Også i det stille. Og hvis dit barn kan mærke, at du er ked af det, når det er tid til samvær med den anden forælder, så bliver dit barn også ked af det.

Julen er hjerternes fest. Måske du skulle tage den som en anledning til at ransage dit hjerte og se, om du påvirker dit barn, så du gør det ulykkeligt. Om du måske kunne være mere samarbejdsvillig og hjælpe dit barn til at være sammen med den anden – uden at stille endeløse krav for at opfylde dine egne behov.

Måske skulle du lade julen og dit hjerte blive varmt og lade vejret om det kølige. Det er også lidt sejere.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

04/12/2014 - 08:56

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:30

Del eller citer med linket her