H P Lovecraft — en mester i moderne horror
Jeg havde modtaget advarsler om søen i skoven, hvor der skulle være noget unaturligt til stede. Noget fremmed og ondt fra de lokale. I mine ører lød det mere som lokal folkelig overtro end noget, man skulle tage alvorligt. Nysgerrigheden blev imidlertid uimodståelig, selvom jeg kun var på gennemrejse i den lille sønderjyske by. Jeg lod mig friste. Vejen gennem skoven og ned til søen var overgroet, og det var svært at komme frem. Jeg snublede flere gange, men rejste mig hver gang og fortsatte.
Endelig nåede jeg frem til det sted, de lokale havde advaret mig om. Et hurtigt blik ændrede det idylliske til noget mere unaturligt, en natur, der var urørt af mennesker, og det virkede som om, de lokale ønskede at holde dette sted for sig selv. Mit blik gled over landskabet som over en naturskat, skabt i Guds eget billede. Det faldt på en båd, der lå tæt ved den side af søen, jeg var kommet til.
Der var noget fristende og befriende ved den båd, så jeg besluttede mig for at gå hen imod den, selvom skovbunden var mudderet. Efter noget tid var jeg nået hen til båden og satte mig til rette. Båden så ud til at være helt ny, kun i vandet i omkring en måned, og jeg kunne lugte malingen.
Jeg begyndte at ro, og efter et stykke tid bemærkede jeg en mærkelig og ubehagelig lugt, der blandede sig med den friske luft og duften af den nymalede båd. Det var en kvælende lugt af brændt gummi, og jeg kunne mærke varmen stige op fra mine fødder.
Jeg forsøgte at befri mig i en desperat kamp, der syntes at indeslutte mig. Tiden arbejdede imod mig, og jeg følte, at jeg mistede kontrollen og smeltede sammen med båden. Jeg forsøgte at placere mine hænder på bådskanten for at skubbe mig fri, men til min rædsel smeltede mine hænder fast. Jeg kiggede med vantro øjne på smerten, der nu gennemsyrede min krop. Smerten fra varmen fra båden fyldte ikke kun mine tanker med en bøn om hjælp, men også tomrummet i den smukke skov.
H.P. Lovecraft har været en kæmpe inspiration, og han fortsætter med at påvirke forfattere som Stephen King og Dean R. Koontz, for blot at nævne nogle. Han har også sat sit præg på film som "The Thing" fra 1982 og rollespilsverdenen med spil som "Call of Cthulhu" og brætspil som "Mansions of Madness". Selv i computerspil og satiretegneserier som "South Park" dukker Cthulhu op. Hans mest kendte og berygtede bog, "The Necronomicon," optræder endda i filmen "Evil Dead."
Jeg har valgt at skrive denne artikel, fordi alt, hvad H.P. Lovecraft har skrevet, nu er oversat til dansk, og alle hans værker er udkommet i tre flotte udgaver: "Bag Søvnens Vægge: Fortællinger fra 1905 til 1925," "Cthulhu Kalder: Fortællinger fra 1926 til 1928," og "Ved Vanviddets Bjerge: Fortællinger fra 1929 til 1937." Oversættelsen fortjener stor ros, og man får virkelig noget for pengene. De kan også lånes på biblioteket, hvis man ikke ønsker at købe dem. Jeg kan varmt anbefale at læse dem, selvom jeg også har flotte engelske udgaver af hans værker.
Mange af Lovecrafts historier indeholder overraskende twists, såsom slutningen på "Skyggen over Innsmouth," der vil overraske læseren. Hans monstre kan også findes i vores egen historie; for eksempel minder hans havmonster/gud, Cthulhu, om en anden fortælling, nemlig "The Kraken," et stort havmonster, der ligner en gigantisk blæksprutte. Cthulhu og The Kraken deler flere ligheder.
Der findes mange andre spændende og skræmmende monstre og guder i hans univers, der er både originale og uhyggelige. Hans fokus på mennesker, der mister deres sind og bliver sindssyge på grund af deres beskæftigelse med det ukendte, er også bemærkelsesværdigt.
H.P. Lovecraft har været genstand for kritik på grund af påstået racisme. Om han var racistisk eller ej, afhænger af øjnene, der ser. Det er vigtigt at huske, at han levede i en anden tid, og det er ikke rimeligt at vurdere ham ud fra nutidens standarder. Han skrev ofte om det fremmede og ukendte, der stadig kan inspirere frygt. Det er et alment menneskeligt træk at dæmonisere dem, vi er uenige med, og det er ikke begrænset til Lovecrafts tid. Selv i politisk korrekte miljøer bruger folk nedladende termer om dem, der ikke deler deres synspunkter. Det er tankevækkende, at vi stadig ikke har ændret vores opfattelse af verden og stadig har brug for at nedgøre andre.
Måske er dette citat fra H.P. Lovecraft passende og relevant for mennesker i dag, selv i vores oplyste tidsalder: "Menneskets ældste og stærkeste følelse er frygt, og den ældste og stærkeste form for frygt er frygt for det ukendte."