Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

318

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Vi er på røven II

Antal

Brugerindlæg af Thomas Elkjær Bentsen

Sidste uges klumme afstedkom debat. Det er særdeles velkomment.

Det blev fra flere kanter anført, at man ikke kunne lægge offentlig og privat gæld sammen og sætte totalen i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Det fastholder jeg, at man kan - måske endda "skal". BNP er et mål for et lands samlede værdiskabelse. Hvis det skal bruges som målestok for, hvor stor en gæld, landet er i stand til at servicere, så må man nødvendigvis medtage al gæld - også den private. Fordi både den offentlige og den private gæld skal før eller siden serviceres af det samme BNP - den samme værdiskabelse.

Nogen anførte, at aktiverne så også skal regnes med. Det skal de måske. Men i så fald skulle de også regnes med i den oprindelige udgave, og det blev de ikke. Samtidig kan man ikke forvente, at aktiver vil stige i værdi, eller at afkastet fra dem vil stige, hvis gælden pludselig bliver markant dyrere at servicere, så derfor kan man - hvis formålet er at lave en følsomhedsanalyse - ikke bare nøjes med at være tilfreds med, at landet har en relativt lille nettogæld.

Sagen er jo, at Danmark de senere år har lukreret på, at andre lande har været betydeligt dårligere kørende, og at det danske realkreditsystem betragtes som bundsolidt ude omkring. For tiden er der rigtig mange penge, som gerne vil have et sikkert sted at være, og dér har Danmark været at betragte som paradis. Jeg er ikke ganske enig, men jeg kan naturligvis ikke beklage, at udenlandske investorer opfatter tingene således. Det har betydet, at den danske rente har været meget lav, og det har jo nok hjulpet en del. Gad vide, hvordan tingene havde set ud, hvis renten havde været bare en lille smule højere?

I samme ånd har kritikere også givet udtryk for, at sidste uges klumme på nærmest blasfemisk vis talte dårligt om den danske realkredit, fordi den har eksisteret i rigtig mange år uden nogen som helst problemer. Jeg - og flere andre - har repliceret, at den danske realkredit de sidste 15 år har oplevet ganske store omvæltninger. Så store omvæltninger, at en lang historie ikke længere kan bruges som garanti for noget som helst. Omvæltninger vi endnu ikke kender omfanget og betydningen af.

Danske boligpriser fik et drag over nakken i 2007/08, men ikke nær så meget som man kunne have frygtet. Fra '00 til '07 steg boligpriserne næsten 100%, og de er ikke faldet ret meget i forhold til. Jeg ved godt, at alle gerne vil sælge ideen om, at "krisen er overstået", og at vi bare venter på, at solen kommer frem bag skyerne. Sådan ser jeg ikke verden lige nu. Krisen er langt fra overstået. Måske er den ikke engang rigtig begyndt.

Jeg kan naturligvis tage fejl i forhold til det sidste, og det vil jeg slet ikke have noget imod, fordi det jeg ser i krystalkuglen, er ikke kønt.

Bruttonationalproduktet

Vi blev faktisk ikke færdige... beklager. Det danske bruttonationalprodukt giver nemlig ingen grund til at være imponeret, når man lige tænker over det.

Jeg er for så vidt ikke i tvivl om, at BNP er rigtigt regnet ud, givet de forudsætninger der er for at gøre den slags. Men hvor meget reel værdiskabelse er der egentlig i det? Og hvor store omkostninger er der forbundet med at frembringe det?

Produktion af værdi

Da jeg var dreng og gik i skole for lang tid siden, lærte vi om, at der var primære, sekundære og tertiære erhverv. De primære var landbrug, fiskeri og minedrift (olie). De sekundære erhverv var industrien, som forarbejdede råvarer fra det primære. Og de tertiære erhverv var "service". Min lærer brugte en frisør som eksempel, men mekanikere, vinduespudsere, elektrikere, vognmænd, købmænd og så videre hører også til her. -Og også - efterhånden - en sand velsignelse af rådgivende ingeniører, konsulenter, projektmagere, kaospiloter, teambuildere, eventmagere, sexologer, psykologer og andre.

Tredelingen holder formodentlig ikke rigtig længere. Alt hvad der har med IT at gøre er f.eks. svært at passe ind i modellen.

Ikke desto mindre... I sin tid lærte jeg, at der blev produceret værdi i de primære og de sekundære erhverv. Altså værdi i den betydning, som blev brugt i afsnittet om værdiskabelse[Link her]. Og det er jo sådan set rigtigt nok. En mekaniker kan "skabe værdi" ved at reparere en traktor, så man ikke skal købe en ny. En frisør "skaber værdi" ved at sikre, at folk kan se ud af øjnene. Men reel skabelse af værdi sker i de primære erhverv og i industrien. Det er der man (i visse tilfælde endda bogstaveligt talt) stamper værdi op af jorden.

Og det lader til, at Danmark er godt igang med at "outsource" alt det til Udlandet.

Som det ses af grafen, er landinger af fisk i Danmark faldet til under en tredjedel over de sidste 15 år. Jeg blev ret overrasket, da jeg så, at det var så meget.

Landbruget ligner heller ikke ligefrem en sektor, som stormer frem.

Vidste du, at Danmark indtil for omtrent 20 år siden var verdens største eksportør af svinekød? Lille Danmark eksporterede mere svinekød end både USA og Brasilien. Ikke pr. indbygger - men i absolutte tons. Det skyldtes en mangeårig indsats på området, hvor Danmark var aldeles førende både på teknologi, viden og evne til at producere.

Sundheden og kvaliteten var så høj, at Danmark (så vidt jeg ved) var det eneste land, som kunne eksportere til Japan, dengang Japan havde råd til at være kræsen. En pænt stor del af de parmaskinker, som bliver (blev) solgt fra Italien stammer i virkeligheden fra danske dyr.

Det er desværre et imponerende, men formodentlig overstået kapitel. Fordi Danmark har ikke en landbrugs- og fiskeriminister længere - det afskaffede Nyrup. Danmark har i stedet fået sig en fødevareminister. Som lige for tiden insisterer på, at han har gjort "rammevilkårene" bedre, men samtidig forlanger "økologi" og "bæredygtighed" midt imellem alle selfierne. Det svæver endnu i det uvisse, hvad disse "forbedrede rammevilkår" egentlig består af.

Jeg er ikke i tvivl om, at der er stemmer i det på kort sigt, men det er inderligt uintelligent, fordi det betyder, at dansk landbrug langsomt vil blive yderligere afviklet, og så bliver man til sidst nødt til at købe produkterne fra lande, som ikke tillader sig den luksus, det er at "ville gøre noget godt for miljøet" og kræve "bæredygtighed" uden nogen som helst hensyntagen til, at "bæredygtighed" meget sjældent er .. bæredygtigt.

Offentligt bruttonationalprodukt

Sidste gang skrev jeg lidt forsigtigt om, at det virkede uheldigt, at når det offentlige opkræver skat og bagefter udbetaler dem igen som løn og så videre, så tæller det med som "bruttonationalprodukt" flere gange. Ingen af dem, som rent faktisk ved noget om det, bed på og skrev noget om det, og det gør da ikke duften af død hund mindre gennemtrængende.

Men hvis den holder, så er det måske ikke helt rimeligt, at vi bryster os over, at vi har et af verdens højeste BNP'er pr. indbygger, fordi den til enhver tid siddende regering sørger for at øge det kunstigt - og i ganske betragelig grad.

Jeg ser frem til at blive korrigeret, men indtil da vil jeg overmodigt påstå, at det reelle, danske BNP ville være 20% mindre, hvis der ikke var så stor en offentlig sektor.

Jo, hvis der slet ingen offentlig sektor var, så ville der jo være f.eks. private sygehuse og private skoler, og de ville tælle med. Ikke desto mindre er jeg villig til at tro, at spildet netop er så stort med den danske, offentlige sektor, fordi det er så ineffektivt.

Overførselsindkomster og andet offentligt forbrug

Lige for tiden er det moderne at "sætte ind" overfor folk på passiv overførsel. Det lader til, at historien om fattig-Karina anslog en tone i folkedybet, som der kan være stemmer i - og der mangler jo penge i landets kasser, så nogen skal det jo gå ud over.

Uden at have undersøgt det til bunds har jeg en fornemmelse af, at det ikke er folk på kontanthjælp, som trækker de store beløb ud af staten...

Det gør til gengæld formodentlig det enorme offentlig forbrug af ansatte og "projekter", som der kun bliver flere af, og som færre og færre ved noget som helst om. Skaber de reel værdi? Næppe. Jeg har f.eks. voldsomt svært ved at forestille mig, at den mio, som "Huset Zornig" fik, har frembragt noget som helst andet end indtægter til Zornig selv m.fl. (og en masse ballade for ministeren). Naturligvis bliver pengene også brugt til at købe mælk og havregryn for, men der er formodentlig ikke blevet produceret reel værdi for pengene - selvom de tæller med i BNP.

De offentlige fagforeninger har med stor dygtighed solgt historien om, at det er et benhårdt job at være offentligt ansat. At man nærmest bliver pisket til døde af de konstante besparelser. Særligt Sygeplejerådet og Lærerforeningen har været dygtige, og der er da heller ingen mangel på stressramte lærere og nedslidte sygeplejersker, som står klar til at være ofre i den danske verdenspresse.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det kan være hårdt at være offentligt ansat - de stressramte, som gerne stiller op til "dagens offer" i TV er såmænd ægte nok. Ej heller er jeg i tvivl om, at der gøres en gedigen indsats rigtig mange steder. Men samtidig er der stadig omtrent 11 elever i den danske folkeskole pr. lærer. Så en pænt stor del af lærerne må altså ligge underdrejet et eller andet sted på biblioteket eller sådan noget, mens deres kollegaer bliver pisket rundt i manegen.

Det danske sygehusvæsen har - så vidt jeg ved - aldrig nogensinde været udsat for reelle besparelser. Hvert eneste år er udgiften samlet set steget - også hvis man regulerer for inflation. Antallet af ansatte har også været støt stigende. Jeg har ikke set nogle tal på det for nylig, men da snakken om "varme hænder" gik højt, kom der tal ud, som viste, at der ikke var blevet færre af dem. Til gengæld var der blevet flere af de kolde.

Indirekte offentligt forbrug

Men hverken overførselsindkomster eller offentligt forbrug er det værste for det danske BNP. Det er til gengæld danske politikeres aldrig svigtende evne, vilje og lyst til at ville bestemme, hvad der er "godt" for landet, for befolkningen og virksomhederne.

F.eks. da man gennemførte den første "vandmiljøplan" (VK under Fogh). Man havde bestemt sig for, at landbruget forurenede for meget, og det skulle der gøres noget ved. Der var godt nok ikke særligt meget videnskabeligt belæg for påstanden, men det betyder jo ikke så meget, når den danske verdenspresse enten snorksover, eller er mere optaget af, om der er kolde øl og vand ved pressemødet.

Man besluttede fra den ene dag til den anden, at danske landmænd måtte producere færre dyr pr hektar jord, de havde rådighed over. I princippet giver det mening. Det skal jo helst passe nogenlunde, så den mængde gødning, dyrene afleverer, også kan spredes ud på et passende jordstykke, som så kan optage næringen. Problemet var bare, at den nye grænse ikke var det mindste baseret på noget reelt videnskabeligt. Det var til gengæld en særdeles reel og mærkbar begrænsning af produktionen.

På den tid gik det faktisk ret nogenlunde for dansk svineproduktion (ja, "ret nogenlunde" - hvis en dag du ikke hører en landmand beklage sig over et eller andet, så er der virkelig grund til bekymring), så det betød, at jordpriserne steg ganske voldsomt i områder, hvor der blev produceret mange dyr. Den prisstigning gjorde det dyrere at være landmand. En omkostning som ingen fik noget ud af. Alternativet var, at de transporterede gyllen over lange afstande - også en omkostning. Det er ting som dette, jeg mener, er det største problem i forhold til det danske BNP - den danske værdiskabelse. Fordi politikere har altid lyst til at påføre private mennesker og virksomheder omkostninger, som ikke samtidig skaber værdi - for andre end politikerne selv i form af stemmer ved næste valg.

Vandmiljøplan I, som den kom til at hedde, var en succes! Vælgerne var vilde med den, og det var svært for oppositionen at kritisere den. Landmændene var ikke vilde. Uffe Ellemann var til et møde med dem, hvor han smilende og hændervridende forklarede, at man altså havde været nødt til at gøre det. Og det var dét. Fordi der er ikke ret mange landmænd i forhold til antallet af almindelige vælgere, som i øvrigt ikke ved ret meget om emnet, og den danske verdenspresse har for længst fundet ud af, at der altså ikke er hverken annoncekroner eller klik i at holde med landmændene.

Så derfor lavede man senere naturligvis også Vandmiljøplan II - for lige at understrege, hvor idiotisk, man var i stand til at være, når man gjorde sig bare en lille smule umage. Nogle statsbetalte forskere kom nemlig frem til, at Vandmiljøplan I slet ikke havde hjulpet nær så meget på vandløbene, som man havde forestillet sig, og det kunne jo kun betyde, at Vandmiljøplan I ikke havde været vidtgående nok - igen var det lidt småt med den videnskabelige baggrund for påstanden, men igen betød det ikke så meget. Til gengæld betød det en yderligere stramning for landmændene, selvom det blev pakket ind som noget andet. Igen en stigning i omkostningerne, som landmænd var nødt til bare at æde, fordi ingen gad rigtig sige noget. Næsten alle var glade.

Senest var bette Ida i sving med at dagdrømme om, hvor lækkert det ville være lige at gå en barfodet tur langs en å. Så den bufferzone, landmænd er forpligtede til at holde imellem dyrket mark og vandløb, blev udvidet. Ingen tænkte på, at det jo altså koster i form af et produktionstab for landmanden - og dermed for landet. Jo, landmændene tænkte på det, men dem er der jo ingen, der lytter til.

Det er også blevet en stor hæmsko, at alle bedrifter over en vis størrelse skal "miljøgodkendes" af det offentlige (jeg kan ikke huske, om det var en del af Vandmiljø II). Det har lagt en effektiv dæmper på muligheden for at lave stordrift.

Konsekvensen kan formodentlig aflæses af ovenstående graf. Og det kommer kun til at gå nedad herfra, er jeg desværre bange for. Som tidligere skrevet, blev Danmark overhalet af bl.a. Brasilien som eksportør af svinekød. Det skyldes mest, at Brasilien er et meget stort land, så selvom deres produktion af svinekød ikke er særlig intensiv, så skete der alligevel lidt.

Lige nu er der ambitioner om, at der skal ske en hel masse mere, bl.a. på grund af hele historien om sanktionerne imod Rusland og samarbejdet i BRICS i øvrigt. Brasiliansk oksekød af meget høj kvalitet kan leveres til Europa til den samme pris, som europæiske landmænd kan levere til.

Dialog med brasilianske farmere er på samme tid både opløftende og nedslående. Det er rart at se, at det faktisk kan lade sig gøre at lave noget økonomisk fornuftigt - i en skala, som kan gøre selv den største bonde i Danmark svedt, som også kan få lov til at blive søsat. Og på samme tid er det nedslående at se, at det tidligere så verdensberømte, effektive, danske landbrug er på vej til at blive bombet direkte ind på Frilandsmuseet - af danske politikeres ønske om at tækkes nogle vælgere, som ikke aner, hvad der er op og ned på det hele, men som "virkelig går ind for miljø".

Industrien

"Men i det mindste har vi da stadig industrien" siger du?

Jaeh... Det har vi da. Der er godt nok ingen værfter længere. Til gengæld er der Vestas...

Alarmklokker bør ringe, når f.eks. Vestas' aktiekurs ikke går op og ned i takt med deres resultater og evne til at lave gode produkter (eller i det mindste som vinden blæser), men i stedet er betydeligt mere afhængig af, om USA's regering beslutter at give støtte til vindmøller eller ej. Fordi vindmøller i sig selv har aldrig nogensinde været rentable. Vestas er 100% afhængig af, at der til stadighed findes regeringer i verden, som er indstillede på at brænde penge af på at "gøre noget for miljøet".

Så når regeringer beslutter, at de "går ind for miljøet", så stiger aktierne i Vestas. Er det en sund forretning?

Det sker også i Danmark i stor stil. Staten kortslutter markedet og bestemmer, hvad der skal produceres, og på den måde produceres der ikke nødvendigvis reel værdi, som folk ville betale for, hvis de selv skulle. De fleste virksomher i 'clean tech', som jeg kender, er på en eller anden måde også afhængige af enten statsstøtte eller statskrav om det ene eller det andet.

Du vil kunne finde tonsvis af næsten videnskabelige undersøgelser, som kan vise, at jeg tager fejl - senest var der en undersøgelse fra Rockwool Fonden, som blev tævet til ukendelighed af visse danske medier, så den kunne fortælle en god historie om, at det kan betale sig at "gå ind for miljøet".

Men spørg dig selv... Hvor mange mennesker kender du, som er beskæftiget i en god, gammeldags, producerende virksomhed, som laver et produkt, som ikke er statsstøttet eller statssanktioneret? Og går det godt for den virksomhed?

Mit gæt er, at det er ganske få tilbage efterhånden. Selv i virksomheder, der stadig overlever af egen kraft, er der folk ansat, som ikke producerer reel værdi, men som er der, fordi det enten kræves eller støttes fra politisk hold.

Tidligere var det Grundfos, Danfoss, LEGO, Ecco og et væld af mindre industrivirksomheder, som stod for en stor del af værdiskabelsen i Danmark - som sammen med landbrug og fiskeri skabte det danske "velfærdssamfund".

Uden at vide det med sikkerhed vil jeg tro, at de fleste af deres produkter bliver fremstillet i Udlandet nu. Og det ser ikke ud til, at der er nogen nystartede på vej - som producerer reel værdi i Danmark. Hvorfor skulle de dog også gøre det?

De tal, man kan finde hos Danmarks Statistik viser ikke nogen samlet nedgang for industrien som sådan, men måske er udviklingen i tekstil- og læderindustrien et varsel om, hvad der venter?

Det skorter jo ikke på gode ideer og lækre hensigter, når det kommer til, hvad politikere fra begge sider af salen kan finde på, når der skal scores stemmer til næste gang. Desværre bliver det næsten hver eneste gang omsat til noget, som koster penge - og der er ingen, der nogensinde tjener de penge ind igen.

Dette indirekte, offentlige forbrug påvirker alle virksomheder i Danmark - det er en stor del af det, der tales om, når nogen brokker sig over "manglen på konkurrenceevne". Det er store udgifter, og ingen får noget for pengene - altså udover de politikere, som måske ser lækre ud overfor vælgerne.

Service erhvervene

Eftersom det danske BNP i nyere tid ikke er faldet andet end i '08 og særligt i '09, så må det jo betyde, at andre erhverv er steget tilsvarende plus lidt ekstra. Og det er da fint nok.

Men kan vi holde den gående? Det er f.eks. "Huset Zornig", der fik en mio af en flink minister. Det er offentligt betalte, men privat ansatte konsulenter, der underviser tvangsindlagte arbejdsløse i tis-lyd, og hvordan de ville smage som fugl. Jeg har lidt svært ved at se, at deres indsats på nogen måde kan gøre danskerne rigere, gladere eller federe.

Når vi ikke selv producerer reel værdi, så må vi satse på, at andre vil betale os for "service" og den slags, så vi er i stand til at købe reel værdi af dem - varme, beklædning, mad og så videre.

Unge, kaffeladte-drikkende, sortklædte, kronragede og ofte offentligt betalte konsulenter talte en overgang begejstret om "videnssamfundet". Dét var det nye sort!

Problemet er bare, at viden meget nemt kan overføres til andre lande, hvor pengene så kan tjenes på at anvende den viden - som i f.eks. tilfældet med de brasilianske farmere... -de behøver sådan set kun én person, som kan oversætte danske forskningsresultater, anbefalinger fra Landbohøjskolen og anden viden, for at de kan være på omgangshøjde med det danske landbrug. Og så kan de sætte igang med at producere under forhold, som danske landmænd ikke engang tør drømme om efter en våd aften.

Andre igen har talt om "oplevelsesøkonomien"... Jeg kan fortælle en historie fra ét af de varme lande om, at det ikke nødvendigvis er vejen til succes. Portugal fik at vide, at det skulle satse benhårdt på at tjene penge som turistmål - fordi alt andet så ud til at fejle fælt. Det halter endnu. Måske fordi der ikke er en sund, underliggende økonomi til at understøtte erhvervet? -Samtidig har de udenlandske turister, som tidligere har besøgt Danmark i stor stil, valgt det fra, fordi det er blevet for dyrt.

Man kunne også satse på IT. Problemet er bare, at for hver dansker, der er i stand til i det mindste at opholde sig på det top-ergonomiske kontor i næsten 37 timer om ugen bortset fra de 6 ugers ferie og mindst 2-3 ugers "efteruddannelse", med gratis frugtordning og vandkøler, fitness-ordning, betalt catering-frokost, feriepenge, betalte sygedage, "arbejde hjemme" eller "tid til familien", med et bordtennisbord på det inkluderende kontor, som er indrettet med plads til begejstring og spændende ideer, som kan diskuteres i evigheder, og til en fyrstelig hyre, står der mindst 50 kinesere, som er lige så godt uddannede eller bedre, og som rent faktisk er indstillede på at arbejde fuld tid and then some for deres beskedne løn.

Det ser med andre ord ikke overdrevent godt ud for Danmark, hvis man kradser bare en lille smule i den tynde fernis. Så derfor er der måske grund til at være varsom, når vi er så stolte over, at vores BNP er så højt. Naturligvis ville det være det bedste, hvis der rent faktisk blev gjort noget ved det, inden det er for sent, men det projekt har selv en verdensfjern drømmer som jeg svært ved at se realismen i med det nuværende politiske klima og - ikke mindst - den komplet selvkritikløse, danske verdenspresse.

Under alle omstændigheder er der al mulig grund til, at vi begynder at tage os sammen. Gevaldigt sammen. Det lyder formodentlig både bagstræberisk og måske endda kættersk, men jeg mener, Danmark skal tilbage til at producere reel værdi. Skibsværfter, møbelindustri, gearkasser, motorer, vandpumper, sko, tøj og - ikke mindst - landbrug og fiskeri. Og det skal være bæredygtigt ikke "bæredygtigt". -Det ville i øvrigt også løse en del andre problemer, men det må blive en anden gang, at vi tager fat i dét.

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

10/12/2014 - 09:23

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:57

Emner: 

Del eller citer med linket her

MediaCreeper