Kvinder er bedre til at kommunikere end mænd
Ofte kan man støde på sætningen, at kvinder er bedre til at kommunikere end mænd. Og at kvinder har 3000 ord i deres ordforråd, og mænd kun har 1500 ord.
Da jeg var i den feministiske lejr, mente man, at mænd mangler et følelsesmæssigt sprog for at kunne kommunikere, og dette var grunden til, at mænds udfordringer ikke bliver lyttet til.
I virkeligheden er det en meget negativ opfattelse af mænd, må jeg indrømme. Jeg møder masser af mænd, der fortæller, hvordan de har det, og hvilke udfordringer de står over for.
Og deres kommunikation er ganske tydelig og lige til.
Når mænd åbner op omkring, hvordan de har det, handler det om, at de føler sig trygge, og at de ikke regner med, at det skal bruges som våben imod dem. For en del kvinder har en evne til at trække sårbare emner op og bruge det som våben imod mænd, når bølgerne går højt i diskussioner imellem mænd og kvinder.
Derfor lukker de fleste mænd ned omkring, hvordan de har det. I virkeligheden er det jo trist, at det er på den måde. Det er en kunst at møde andre med tryghed, for når mennesker lukker op, hvem end det er, så skal man vise, at man kan rumme det, der bliver sagt, og at det ikke bliver brugt i negativ vending.
Man skal lære at diskutere på en saglig måde, og dette gælder begge, og man skal ikke have for øje at vinde hver gang. Ja, jeg ved, der kan gå følelser i den, og det gør der, men når man først har sagt noget sårende, kan det jo ikke trækkes tilbage igen. Det er en kunst, som er svær at mestre.
Når man kigger på datingmarkedet, som er et interessant sted i forhold til kommunikation imellem mænd og kvinder, falder kvinder ofte for den samme type mand igen og igen. Ofte synes mange kvinder ikke at stoppe op og tænke over, hvad det er for en type mand, de bliver ved med at vælge, og inviterer ind i deres liv, men ofte vælger de at påpege, at det er mænds skyld, at de fik de oplevelser, det er det også, men i lige så høj grad deres egen.
Noget jeg også er stødt på i forhold til kvinder og den gode kommunikation: Hvis man som kvinde er god til at kommunikere, hvordan kan det så være, at nogle kvinder, når de er sure på deres kæreste, lukker helt ned og lader være med at sige noget, og så kan han ellers prøve at gætte sig frem til, hvad det er, hun er skuffet eller vred over.
Eller sætningen "ikke i aften, jeg har hovedpine", som ofte dækker over noget andet, man er utilfreds med hos sin partner. Er det en god kommunikationsform?
Noget af det, mænd måske skal være bedre til, er at lytte til deres partner i stedet for at antage og ikke tage de ting til sig eller give udtryk for den holdning, man har til, hvad emnet måtte være, der tages op.
Indimellem dukker der historier frem i mediebilledet om kvinder, der er utilfredse med de seksuelle oplevelser, de har haft med mænd, og faktisk er det oftest, at mange kvinder ikke nævner det, de godt kan lide i forhold til deres seksuelle oplevelser, f.eks. ved et one-night-stand mm. Det er, som om mænd skal kunne læse tanker i kvinders optik, og det har ikke så meget med god kommunikation eller at man virkelig kan det med at kommunikere i min optik.
For når mænd først har lært at kommunikere, kan de i grunden pille trusser af kvinder, og et helt nyt eventyr åbnes op, og ofte står hun tilbage med en bitter følelse af at være blevet udnyttet, og det var ikke det, hun ønskede, fordi flere kvinder i grunden ikke er klar til den type mand, der har lært at bruge ord og sætninger som redskaber til at skabe muligheder og få oplevelser, som mange kvinder kun giver til den særligt udvalgte.
En af de bøger, som er skrevet til mænd, hedder "Spillet", og her gives en masse teknikker til mænd og har skabt et miljø, som arbejder med møder med kvinder og glider igennem kvinders psykologiske "forsvar" om, hvorvidt han er en af de gode mænd eller dem, man skal holde sig fra.
En af de ting, der lyder fra kvinder, er sætningen "hvorfor kan mænd ikke bare være ærlige", og ja, hvorfor kan mænd ikke det?
Af den ganske enkle årsag, det handler om succes mere end noget andet, og hvis mænd fik succes ved at være ærlige over for kvinder, så var det den vej, mænd gik, når det handler om dating.
Hvis kvinder er så meget bedre end mænd til at kommunikere, og har flere ord i deres ordforråd, hvordan kan det så være, at de så ikke har mere succes i grunden?
Man skulle næsten mene, at hvis man er bedre til at kommunikere, så følger der også mere succes på den konto.
Hvis man skulle tage udgangspunkt i det feministiske narrativ, som handler om, at vi lever under et patriarkat, som holder kvinder tilbage eller begrænser mm.
Det er i min optik både en begrænsning af ens egen opfattelse og en dårlig undskyldning, som dækker over, at enkelte personer fralægger sig personligt ansvar, men også at være ærlig over for en selv. At ens valg her i livet også er fravalg af andre ting, og at man ikke kan få hele pakken, der er i livet, selv om det en gang imellem stilles anderledes op.
For den måde, mænd ofte kommunikerer på, er ofte meget kort og kontant samt meget lige til. Der er ikke så meget ordspild eller overflødige ord. Og dog, når nogle mænd tager på date, glemmer de dette og fylder fuldstændig i samtalen. Det er en kunst at lære at give plads til andre og andres synspunkter og være interesseret og lyttende i den anden person.
Kommunikation er en interessant ting, og det skaber forandring i forskellige retninger alt efter, hvordan det bruges. Hvis man vælger, at det skal være negativt, så er det ofte nemt at skabe den forandring, og hvis man vil gå i positiv retning, er dette også en mulighed, og ofte er man ikke helt herre over, hvordan andre kommer til at opfatte det, man siger. At man faktisk er med til at skabe en opfattelse hos den anden ved de ting, man siger og kommunikerer ud.
Hvis man ønsker at andre skal rydde op, for eksempel, så er disse to sætninger et godt eksempel på ordvalg, der skaber forskellige opfattelser, selv om det er det samme, man siger:
- Hvorfor har du ikke ryddet op?
- Hvordan kan det være, du ikke har ryddet op?
Det er det samme, der er sagt, men sætningerne giver forskellige opfattelser i modtageren af budskabet. Det ene er et undrende spørgsmål (Hvordan), og det andet er et anklagende spørgsmål (Hvorfor).
Et hurtigt kig på Girafsprog og Ulvesprog og den måde, man møder andre på, giver hver deres resultat. Det ene holder sig på sin egen banehalvdel, og det anden rykker over på modpartens og skaber ofte konflikt imellem to personer.
Der kan være mange grunde til, at når man kommunikerer, at det går rigtig galt. Det kan være en selv, som er i en speciel humørstemning, og hvorvidt man kender den anden, er også en vigtig ting, men det kan også være den anden, som har ting, der påvirker og får den anden til at have sit fokus på andre ting end samtalen.
Når man fortæller andre om de udfordringer, man synes, der er, så prøv at spørge den anden part, "Hvordan forstod du det, jeg nævnte her?"
Ofte lærer vi som personer at komme med svar, ja eller nej, på det rigtige tidspunkt uden at lytte. Men ved at stille dette spørgsmål, "Hvordan forstod du det, jeg nævnte her?", er personen nødt til at være aktiv i samtalen.
Når man møder en fremmed for første gang, det kunne være en date, som snakker meget, så lad den person vide det, at man ikke føler, der er plads til en i samtalen, og hvis den anden fortsætter uden at ville ændre sig, så meld ganske enkelt ud, at man ikke har lyst til at lære den anden at kende.
Der kan være forskellige grunde til, at andre ikke er opmærksomme på dette, og det er jo ikke af ond vilje, at folk handler, som de gør, måske mere af uvidenhed omkring sig selv, at de er usikre mm.
Det er muligt at blive "mester" i kunsten at kommunikere og lære, at visse ord er bedre at bruge, og andre ja, er en god idé at lade være med at bruge, og ja, det tager noget tid, som det gør med så meget andet her i livet, og ja, det er værd at lære den kunst at kommunikere, om man er kvinde eller mand.
