Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

332

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Hjælp flere ved at hjælpe i nærområderne

Antal

Debatindlæg af Morten Vesterager

Skal vi tage mod flygtningene fra Syrien her i Danmark – eller skal vi hjælpe dem i nærområderne. Unægtelig en debat, som har fyldt meget på det seneste.

Venstrefløjen vil gerne have dem i Danmark og beskylder højrefløjen for at være kynisk, når den vil hjælpe dem i nærområderne.

Det er nogle ganske få tusinde, der når til Danmark – eller bare ind i EU. 
Men vores moralske forpligtigelse er meget større. Vi er alle sammen mennesker. Og vi bør gøre hvad vi kan for at hjælpe dem vi kan. Argumentet er ikke mere kompliceret end medmenneskelighed.

Min frygt er, at uanset hvilken tilgang vi vælger, så kommer vi let til at glemme dem, der er tilbage – på flugt fra krig.


Og selvom DF ofte beskyldes for at være mest skeptisk overfor flygtninge er det faktisk deres politik, der rummer det største potentiale for at hjælpe – fordi vi det det er billigere at hjælpe i nærområderne og vi derfor kan hjælpe flere for de samme midler.

I dag er flere millioner blevet fordrevet fra Syrien og internt i Syrien. Et i den sammenhæng mindre antal tusind er kommet til EU. Skal vi aflaste i et eller andet bare nogenlunde betydningsfuldt omfang, skal vi hjælpe flere hundrede tusind mennesker – formentlig i millionklassen - svarende til flere gange det, som hele EU har taget imod indtil videre.

Regningen er enorm, hvis det skal løses i Danmark, og derfor er der også med god grund at vi ikke har tilbudt at tage imod et antal, som ville flytte noget som helst.

Skal det hænge bare nogenlunde økonomisk sammen, er der kun et alternativ, og det er at hjælpe i lokalområderne.

Det vil også betyde at vi faktisk kan hjælpe dem de svageste, for hvem tror på at det er de svageste vi ser i Danmark?


Mange kommer med menneskesmuglere og skal under alle omstændigheder betale turen til Danmark. Ingen af delene er specielt billige. Om vi vil det eller ej, så er det de bedststillede vi hjælper, når vi tager imod i Danmark. Og ydermere støtter vi også en ret kynisk industri indenfor menneskesmugling. Det er naturligvis behageligt at se bort fra det – men ikke desto mindre er det en del af problemstillingen.

På den anden side kan jeg godt forstå frygten for at vi bare glemmer de resterende flygtninge, hvis vi smækker grænsen i og driver et par lejre et sted i Mellemøsten. Forudsætningen for at vi hjælper i nærområderne, er at vi også er vores ansvar voksent, og giver den nødvendige hjælp.

Vi har været bundet i militært engagement over hele verden i årevis. Måske vi skulle prøve at hjælpe lidt i stedet? Og prøve at se på hvordan vi kan hjælpe så mange som muligt i stedet for at diskutere nogle tusind – ud af et astronomisk tal, der har behov for hjælp.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

12/12/2014 - 09:45

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:30

Del eller citer med linket her