Der er ved at brede sig en holdning hos en del kvinder om at de ikke ønsker børn og det er som om samfundet ikke helt har forstået denne holdning og hvilke betydninger, det rent faktisk kan have på den lange bane i forhold til samfundet i almindelighed og på de forskellige velfærdsområder.
I grunden er det som om at kvinder i dag ikke helt forstår det ansvar de rent faktisk har. Og at det kun handler om hvad man lige har lyst til lige nu og her.
Jeg kan godt forstå at man har lyst til at leve livet fuldt ud og der næsten er kommet et mantra, om man ikke behøver at tage sig af hvad samfundet forventer af den enkelte, og man bare skal gøre hvad man har lyst til og i særlig grad synes denne holdning at give meget stærk genlyd i mange kvindelig kredse.
Hvor det mere handler om at dyrke sine lyster og hvad man har lyst til lige nu og her.
Det er som i historien om myren og græshoppen: Om det ansvarlig samfund overfor det lyststyrede, og det lyststyrende ender med at ville gå til grunde i sin dyrkelse af sine egne behov og lyster. Hvor samfundet som bygger på myre-konceptet består.
For mig virker det som om mange kvinder ikke er helt voksne og ansvarsfulde omkring deres opgave her i livet, og de lader ikke til at være i stand til at forstå, hvad det kan betyde på den lange bane med deres fravalg af børn.
I grunden er børn en investering i samfundets fremtid og den velfærd som alle kommer til at nyde godt af på længere sigt. For hvis tingene forsætter som det ser ud nu med det lave fødselstal på omkring 1,7, så bliver problemet svært at komme udenom i fremtiden.
Er vi faktisk ikke i stand til at opretholde vores egen nation?
Det handler også om velfærd: Bliver der ikke skabt nye generationer, så kan du ligge i en seng af din egen urin når du bliver gammel.
Hvordan kan det være at netop kvinder skal belastes med denne opgave med at føde børn, ja du er indrettet på den måde, at du kan skabe liv og det er mænd ikke.
Der er mange ting som bare skal gøres hvis et samfund skal hænge sammen, men som de færreste bare har lyst til:
Også mange af de erhverv hvor mænd er overrepræsenteret som kloakarbejder, skraldemænd, nedriver, brolægger, flyttemænd, lastbilschauffør, landmand, soldat, erhvervsdykker, pizzariamedarbejder. Hvis det var at mænd kunne føde børn, ville de også gøre det også selv om der var forbundet med smerte, men det er ikke fysisk muligt, ganske enkelt.
Det politiske ansvar vedrørende denne problemstilling i vores samfund
Måske er det på tide at vores kære folkevalgte politikere begynder at forholde sig til denne problemstilling som kan komme til at koste os dyrt på den lange ende.
Her kommer nogen forslag, og da vi som borgere i samfundet jo alligevel affinder os med en masse regler og lovforslag. Vil jeg da også bidrage som ideer til de kære folkevalgte.
-
Alle der ønsker at tage videregående uddannelse, skal havde mindst et barn for måske at kunne komme ind, og hvis man vil sikker på en plads skal havde mindst to børn og opfylde de krav der ellers er til den uddannelse de søger. Du har vel samfundssind, ik?
-
Et par som har børn kommer i første række, når der søges lejlighed. Jeg synes ofte at som det er nu at man vælger kvinder med børn først, fordi de af en eller anden grund er vigtigere end resten af befolkningen.
Der ligger også noget andet i den tanke jeg her stiller op, og det er at hvis et par får en lejlighed, så kan man komme boligmangel til livs, og hvis man skal kigge på de klimaforandringer, vi står over for, så vil vi vinde på den lange bane.
Det er sådan i dag at det bedre kan betale sig for kvinder at bo selv, der er en større økonomiske fordel i forhold til offentlig støtte end at have en mand med på slæb og denne tanke har bredt sig som gift, i almindelighed, for kvinder skal faktisk beregne om det kan betale sig at havde en mand ind i sit liv, for hvis hun gør, kan hendes tilskud fratages.
Og vi kan måske bekæmpe ensomhed, hvor tallet ligger på omkring 580.000 mennesker og når vi har godt og vel over 1 mio singler i dette land og de kræver alle et sted at bo.
Solomødre
Der er opstået en ny tanke: solomødre
Nogle kvinder vælger at blive solomødre og så skulle det med det faldende fødselstal jo løse sig. Der er bare en del ting der dukker frem her. Jeg kan godt forstå at man har lyst til at blive mor, og der findes masser af mænd som også har den interesse, og ofte bliver de ganske enkelt valgt fra, fordi de ikke lever op til de illusioner som mange kvinder har på dette område af hvad en mand skal have.
For mig er dette valg fra kvinders side af temmelig egoistisk, og de mangler at tage et opgør med deres forkælede opfattelse, som det i grunden er.
Hvordan er det at kvinder ser på mænd, og er mænd ikke mere værd i kvinders optik end at skulle udfylde et eller andet behov som mange kvinder har. Det har længe været fremme på datingmarkedet at mænd skal kunne opfylde specielle kræv for at komme i betragtning. Den rigtige status mm. Nu er det bare rykket over i begrebet solomødre.
Det er trist på alle måder og viser måske mere omkring kvinders opfattelse og begreber vedrørende det samfund vi lever i, at det er ok at være mere styret af sine lyster og drifter og at man ikke behøver at tage ansvar for sine handlinger.
Det er mytefortællinger at kvinder kan klare alt uden mænd, når det sker på bekostning af mænd der betaler til skat, til velfærdssamfundet for at kvinder kan leve deres drøm ud. For mænd arbejder flere timer i gennemsnit end kvinder.
Det virker mere som mange kvinder ser mænd som genstande mere end mennesker af kød og blod.
Desuden så har der i U.S.A tegnet sig et meget kedeligt billede af den negative virkning af et faderløs samfund, mange af disse mænd som vokser op uden en fader, har en større chance for at tage sit eget liv, ikke at gennemføre nogen uddannelse, ikke at havde noget formål med sit liv, ender ofte som singler, bliver en del af en bande. Er det den type mænd vi ønsker i et samfund?
Så kan typer som Andrew Tate dukke op og påvirke disse desillusioneret mænd eller andre ekstreme fællesskaber får finger i disse mænd, og hvilke typer får vi ud af disse mænd og hvordan påvirker det samfundet i almindelighed.
Tænk over det.