Israels militær har brugt kunstig intelligens for at hjælpe med at vælge sine bombemål i Gaza, hvorved nøjagtigheden ofres til fordel for hastighed og med døden som følge for tusindvis af civile, ifølge en undersøgelse fra Israel-baserede +972 Magazine.
Systemet, kaldet Lavender - altså ‘lavendel’ på dansk, blev ifølge undersøgelsen udviklet efter Hamas’ angreb den 7. oktober, og på et tidspunkt markerede Lavender 37.000 palæstinensere i Gaza som mistænkte “Hamas-militante” og godkendte deres likvidering.
Israels militær benægtede i en erklæring til +972 eksistensen af en sådan drabsliste. En talsmand fortalte CNN, at kunstig intelligens ikke blev benyttet til at identificere mistænkte terrorister, men undlod at afkræfte eksistensen af Lavender-systemet, som talsmanden beskrev som “kun værktøjer for analyse i identifikationsprocessen for mål”.
Men i interviews med +972 sagde israelske efterretningsofficerer, at de ikke var forpligtet til at udføre uafhængige undersøgelser af Lavender-målene før de blev angrebet, men i stedet effektivt fungerede som et “gummistempel” for maskinens beslutninger. I nogle tilfælde var officerernes eneste rolle i processen at afgøre om et mål var mandligt.
Valg af mål
For at bygge Lavender-systemet blev information om kendte Hamas- og Palestinian Islamic Jihad-operatører indført i en database - men, ifølge en kilde, der arbejdede med det datavidenskabelige team, der trænede Lavender, blev også data på personer relateret til Hamas indføjet.
“Jeg er blevet stødt af, at når Lavender blev trænet, brugte de betegnelsen ‘Hamas-operatør’ løst og inkluderede civile medarbejdere i træningsdatasættet,” fortalte kilden +972.
Lavender blev trænet til at identificere “karakteristika” forbundet med Hamas-operatører, herunder at være i en WhatsApp-gruppe med en kendt militant, at skifte telefoner hvert par måneder eller at skifte adresse hyppigt. Disse data blev derpå brugt til at rangere andre palæstinensere i Gaza på en skala fra 1-100 baseret på, hvor meget de lignede de kendte Hamas-operatører i det oprindelige datasæt. Personer, der nåede en vis tærskel, blev derefter markeret som mål for angreb. Denne tærskel var altid i bevægelse “fordi det afhænger af, hvor du sætter grænsen for, hvad en Hamas-operatør er,” fortalte en militærkilde +972.
Nogle af de personer, Lavender mærkede som mål, havde blot navne eller kaldenavne, der lignede dem af kendte Hamas-operatører; andre var Hamas-operatørers slægtninge eller folk, der brugte telefoner, der engang havde tilhørt en Hamas-militant.
Efterretningsofficerer fik stor frihed, når det gjaldt civile ofre, ifølge kilder til +972. De første par uger i krigen fik officererne tilladelse til at dræbe op til 15 eller 20 civile for hver lavtstående Hamas-operatør, der blev mål for Lavender; for højtstående Hamas-chefer autoriserede militæret “hundredvis” af kollaterale civile ofre, ifølge rapporten.
Mistænkte Hamas-operatører blev også angrebet i deres hjem med et system kaldet “Hvor er farmand?”, sagde officerer til +972. Dette system overvågede målene, der blev genereret af Lavender, indtil de nåede deres hjem - hvorefter de blev udsatte for et angreb, ofte sammen med deres hele familier, sagde officererne. I nogle tilfælde bombarderede officererne imidlertid hjem uden at kontrollere, om målene var til stede, og udryddede dermed skarer af civile i processen.