Bjørnen og manden

Der er opstået en fortælling blandt feminister om, at det er langt mere sikkert at være i selskab med en bjørn end med en mand.

Og den er de fleste feminister og kvinder så hoppet med på, for det virker jo langt mere sandsynligt, at mænd er noget negativt dårligt end en bjørn.

Lige da man troede, at feminisme ikke kunne synke ned på et lavere niveau, dukker denne fortælling op.

Og man kan ikke andet end tage sig til hovedet og tænke, “Hold nu kæft, hvor er det dumt.” Og det er det af flere årsager. For det første støder man en masse mænd fra sig, man kører også en form for fake news. Samt det fortæller, at kvinder faktisk er sindssygt dårlige til at vælge mænd, de ønsker at være sammen med. Med andre ord fortæller det, at kvinder er super dårlige til at dømme mænd og de karaktertræk, man ønsker hos en kommende partner.

For de fleste kvinder er det vigtigt at udtrykke, hvad de ved, og hvad de vil have hos en partner. Hvilke værdier personen skal have, og hvordan personen skal være, er også vigtigt.

Og det er så her, hvor der rejser sig et spørgsmål hos mig: Hvis man som person ved alle de her ting, hvordan kan det så være, at så mange kvinder ender i de situationer, som de nu står i, som ikke synes at være heldige eller givende?

Jeg kan for eksempel tage alle enlige mødre, som har valgt en partner, som de ligger i konflikt med over rettighederne til deres børn.

Eller alle de kvinder, der ryger på krisecenter, fordi deres valg af mænd ikke er givende.

Et eksempel mere blandt mange er f.eks. Peter Lundin og ubåds-Madsen, Ted Bundy og ja, mange andre mænd i samme klasse. De synes at tiltrække kvinder, og selv om kvinder godt ved, hvilke forbrydelser disse mænd har begået, søger de stadig den type mænd.

Jeg tror, at hvis man lavede en psykologisk analyse af de mænd, som kvinder oftest - hvis ikke altid - går efter, vil der dukke nogle af de samme kendetegn op ved denne type mand.

For det, der er interessant, er jo, at det ikke er alle mænd, som kvinder tænder på. Det er en helt speciel gruppe af mænd, og denne type mænd, som kvinder tænder på, kan faktisk opføre sig præcis, som de har lyst til, og de vil stadigvæk have succes hos kvinder, og kvinder vil stadigvæk vælge dem til.

Og det virker som om, at feminister ikke rigtig har sat sig ned og er begyndt at tage notits af dette.

En af de ting, som mange kvinder tænder på, er status. Det kan også være en magtfaktor, der spiller ind. En af de ting, som er blevet påpeget i pickup-artist-miljøet, er, at hvis man behandler kvinder virkelig usselt, har man af en eller anden underlig årsag en større chance for at score.

Og det virker ofte som om, at kvinder går efter specielt usle mænd, som ikke bidrager med noget. Det kan også ses i de fleste dameblade, hvor kvinder ofte finder mænd, som gør dem kede af det. Det virker til at tiltrække af en eller anden årsag, og ofte har mange kvinder svært ved at kigge indad eller lære af situationen, men vil blot mene, at mænd skal ændre sig. For så behøver man jo ikke kigge indad og arbejde med sig selv.

Måske ville det være på tide, at feminister fokuserede på denne side af sagen i stedet for at fastholde et narrativ om, at alle mænd er onde, negative osv. Det virker meget som om, at de kører i det samme spor vedrørende deres kønspolitik, som er meget sort-hvid, stereotypt og hvor mænd er fastlåst i en bestemt seksualitet, der kun består af overgreb og ønsket om at skade kvinder. Størstedelen af mænd falder uden for denne gruppe, men feminister kan kun have fokus på én promille af mænd for at fremhæve deres pointe.

Feministers opfattelse af mænd svarer til, at man påpeger, at det er synd for alkoholikeren, og derfor skal alle andre ændre deres adfærd for at tilpasse sig denne person. For i virkeligheden, hvis man vil ændre en adfærd, er man nødt til at kigge indad og anerkende de specielle handlemønstre, man har, som ikke fører til fremgang.