Gå til hovedindhold

En tanke

Af Lars Rex (ordblind)

En tanke, der har fascineret mig i et stykke tid, og som jeg ønsker at dele med jer, så I selv kan lege videre med den: Vi har i øjeblikket en situation, hvor mænd falder ud af uddannelsessystemet – både folkeskolen og andre uddannelser, uanset hvad det måtte være. Denne usynlige udfordring har ingen fokus.

Undersøgelser viser at mænd i gennemsnit bidrager ret meget til vores velfærd og samfund i forhold til økonomi. Hvor kvinder set ud fra den vinkel ikke i gennemsnit har bidraget med overskud. Og det er gennem økonomi, at vores samfund er blevet til det, som det er.

Og hvis mænd i stigende grad halter bagud og ikke får taget sig nogle uddannelser og faktisk kommer til at være dem, som skal forsørges, så er spørgsmålet, hvor højt procentmæssigt vi skal op, før vi begynder at have fokus på den udfordring. Hvornår kollapser vores samfund i så fald, og hvordan skal velfærden så ændre sig?

Når vi snakker ligestilling, er fokus på kvinder så voldsomt og så stort, at det er det eneste, som faktisk tæller i ligestillingen, om man vil det eller ej.

Men hvad bliver konsekvensen på længere sigt, når vi svigter drenge og mænd i forhold til manglende uddannelse? Hvor stor en procentdel af mænd skal være på overførselsindkomst, før vi reagerer? 10%, 20% eller 50% af alle mænd? Hvornår begynder vi at anerkende, at vi står over for en alvorlig udfordring, som kan påvirke hele samfundet?

Det er som om vi sover i timer, også selv om vi godt ved, hvad jeg skriver om, og at det er helt galt, og det synes ikke, at vi tager denne udfordring seriøst. Ofte er det sådan, at man ikke tager mænds udfordringer seriøst, og de bliver ofte talt ned til af forskellige grupper, især kvinder, som ikke kan se det store problem i dette. Ellers ville de faktisk reagere på det.

Faktisk er drenge og mænd ofte ladt mere i stikken i forhold til de udfordringer, de står overfor, også på dette punkt. Ofte står denne gruppe dårligere rustet i forhold til mange af livets udfordringer. Samtidig bliver de ofte latterliggjort af den privilegerede gruppe kvinder, som ikke kan se ud over deres egen næse og ikke anerkender en verden uden for de udfordringer, de selv står overfor.

Hvis vi ikke tager skeen i den anden hånd, ja, så kan samfundet faktisk udfordres så meget, at vi skal gentænke, hvad det er for et type samfund, vi ønsker, og hvad velfærd skal indeholde, og hvad der skal ændres eller klippes fra.

Ville det ikke være på tide nu at have fokus på de udfordringer, mænd står overfor, eller skal vi bare lukke vores øjne og lade være med at anerkende disse udfordringer, fordi det er mænd, det drejer sig om, og fortsætte som altid? Samt hvor højt skal tallet være, før vi mener, at det skal ændres i en mere positiv retning, som er til gavn for alle?

Sektion

Kom med

I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.

Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.

Bliv abonnent

Jeg er en ordblind skribent og forfatter. Og på Folkets kommer jeg til orde i samfundsdebatten.