Fake News virker på en splittet befolkning

Russisk fake news virker.

Ofte dukker samtaler eller emnet op omkring russisk propaganda, eller fake news, som det hedder i dag, i medierne. Mange medier rapporterer, hvordan der opleves, at fake news florerer rundt på de sociale medier og påvirker lokalbefolkningen i forskellige europæiske lande.

Men måske skulle man stille sig selv nogle andre spørgsmål. Igen kommer det til at handle om, at vi er nødt til at kigge indad og forholde os til de udfordringer, som Europa og den vestlige verden står overfor.

For hvordan kan det være, at russerne er i stand til at påvirke os med fake news? Svaret er nok mere simpelt, end som så. Nemlig at vi er fuldstændig polariserede, og vi har aldrig nogensinde været så splittede som folk og nation.

Når jeg har kigget på medierne og de historier, de tager op som breaking news, handler det altid om at splitte befolkningen. I vores offentlige debat handler det også om at skabe polarisering og splittelse.

Om det handler om indvandrerpolitik, ligestilling eller køn, så handler det om at skabe polarisering. Og det er netop gennem dette, at vi svækker en hel nation og en hel befolkning. Det er fint at tage forskellige debatter op, og det er fint at belyse og analysere de forskellige udfordringer, der er i vores samfund.

Men det skal jo gøres på et neutralt grundlag og ikke ud fra en politisk ideologi, en filosofisk ideologi eller andet. En af de ting, som er kommet frem i den senere tid, er, at medierne ofte er centrumvenstre eller stærkt venstreorienterede i deres opfattelse af et emne. De har svært ved at være kritiske over for sig selv, forstået på den måde at det seneste valg i Frankrig fik flere medier til at reagere, fordi højrefløjen havde vundet frem. Det er, som om medierne og meningsdannerne vælger at gå ud og påpege, at denne type mennesker er dumme eller mindre begavede.

Og det har været sådan i lang tid, at man har skabt polarisering i et samfund. For vi har jo den frie debat. I virkeligheden lyder det super godt, men det holder nok ikke, for hvis vi havde den frie debat, hvordan kan det så være, at man lukker ned for visse personer, som man ikke deler synspunkt med, og som man ikke synes skal være en del af folkets tilværelse eller fylde i medierne?

Vi vil nødt til at anerkende, at folk har forskellige synspunkter, og så må man tage dem alle sammen ind, uanset om man kan lide dem eller ej.

Og det er jo netop igennem denne skabelse af polariseringen, at vi ikke længere har noget at samles om. Det gør det meget nemmere at påvirke personer i et samfund. Vi har skabt et rodøst og historieløst samfund, hvor vi skal have dårlig samvittighed over en fortid, som vi ikke helt kender til, og vi har ikke ret til at være stolte over noget som helst. Man næsten skal skamme sig som menneske over en historie, som du ikke selv kan gøre noget ved, og som skete for flere hundrede år siden, med mere.

At hvis du kommer med kritik, er det noget, som medierne og den politiske elite ikke synes om. Så vælger man at udskamme folk, som tillader sig at have andre meninger eller holdninger.

Med andre ord forholder man sig ikke til, hvad den menige mand oplever.

Og det er netop gennem dette, at det gør det meget nemmere for russerne at påvirke og sprede deres fake news, for ofte har flere af dem mere til fælles med den russiske propaganda, end de har med, hvad den politiske elite ønsker, vi skal have som opfattelse.

For når man kan genspejle sig i de historier, der dukker frem, er det nemmere at tage de holdninger til sig, som bliver præsenteret for en.

Så i virkeligheden har vi selv i Vesten skabt den mulighed for, at flere nemmere og hurtigere kan blive påvirket af fake news fra Rusland, fordi det er nemmere at genspejle sig i den historie, som disse fake news dækker over, om man vil det eller ej.