"Vi har ingen jøder her" - Den marokkanske sultan der beskyttede sit lands jøder under Anden Verdenskrig

I 1940 var Marokko, et solrigt og farverigt land ved det nordvestlige hjørne af Afrika, stadig under fransk kontrol som en del af et protektorat siden 1912. Den 30-årige Mohammed ben Youssef var sultanen og var kendt for sin sorte hår, kraftige øjenbryn og drømmende øjne. Som historikeren Richard Hurowitz bemærkede, var Mohammed “en usandsynlig hersker,” der aldrig burde have siddet på tronen. Han blev indsat af franskmændene, som troede, han ville være mere medgørlig og dermed lettere at manipulere.

Da Nazi-Tyskland rykkede frem i Europa, og det antisemitiske regime i Vichy Frankrig blev etableret i 1940, var Marokko også under pres. De anti-jødiske love, som Vichy-administrationen ønskede at indføre i Marokko, blev dog mødt af modstand fra sultanen. 

Mohammed V forsvarede jøderne og hævdede, “der er ingen jøder i Marokko; der er kun marokkanske borgere.” Dette udtalte han offentligt, hvilket indikerede hans modstand mod de antisemtiske love.

Sultanen nægtede at pålægge disse love og truede den franske administration med forholdene mellem Frankrig og Marokko, hvilket ifølge en fransk regeringsmeddelelse resulterede i “meget mere spændte” omstændigheder. I en mødesession med jødiske ledere bekræftede han, at “jøder er under min beskyttelse,” og afviste enhver opdeling blandt sine folk.

Da der i 1941 blev indført love, der begrænsede jødernes erhvervsmuligheder og studiemuligheder, forsøgte Mohammed at sikre, at de ikke blev håndhævet fuldt ud. Ifølge Robert Assaraf var han “en spontan antiracist,” motiveret af sin muslimske tro og sin rolle som Amir al-Mu’minin, eller “kommandør af de troende.”

Som krigen skred frem og Vichy-gruppen kæmpede for at fastholde deres magt, blev Marokko til en tilflugtssted for jøder. Ingen marokkanske jøder blev deporteret eller dræbt under Vichys styre, og Mohammed V fortsatte med at handle i sin jødiske befolknings interesse ved at vise dem offentlig anerkendelse. Han indbød jødiske repræsentanter til sin årlige banket for at fejre sin sultanat og satte dem på de bedste pladser.

I 1943, under Casablanca-konferencen med ledere som Franklin D. Roosevelt og Winston Churchill, blev Mohammed V anerkendt for sin modige standpunkt. Hans beslutning om at beskytte de jødiske borgere gav dem en følelse af sikkerhed i en mørk tid.

Historien om dette utrolige kapitel i marokkansk historie minder os om vigtigheden af at beskytte alle mennesker, uanset deres tro, i en verden der ofte ser ud til at være delt. Mohammed V’s handlinger under Anden Verdenskrig har givet ham evig taknemmelighed blandet med en konstant påmindelse om den styrke og værdighed, vi skal stræbe efter i vores eget liv.

Man kan læse mere om emnet i artiklerne fra Smithsonian og Los Angeles Times, der begge illustrerer den beundringsværdige position, som sultanen indtog i forsvar for sine jødiske medborgere.