Primære faneblade

Antal

Seneste ændring: 
21/03/2019 - 11:56

Fri os fra tåberne

Debatindlæg af Camilla WInther Nissen

Fri os fra tåberne
Like F

Populisme er vist det, der de seneste mange år har karakteriseret mange politikere og en del af medierne i dagens Danmark. Populisme, der udmønter sig i hovsalovgivning og tåbelige udtalelser i dagspressen.

Senest har vi set det i form af to politikere fra Dansk Folkeparti, der råbte og skreg og gjorde sig selv til grin ved at anklage Føtex for at være shariaens højborg, fordi Føtex i Sønderborg havde hængt et skilt op, der orienterede nærtboende syriske flygtninge om tilbud på tekstiler.

Nogle ville mene, at det var en venlighed, da man næppe forventer, at syriske flygtninge har været på et sprogkursus i dansk inden flugten fra deres hjemland. Andre blot, at Føtex gerne vil tjene penge. Selvfølgelig vil de da det! Og hvordan adskiller de sig fra vinhandlere i Helsingør, der skilter på svensk og med svensk valuta ved siden af det danske?

Nå ja. Arabisk, det er noget med muslimer. Men måske har de herrer DF-politikere ikke fulgt med i geografi- og historieundervisningen, siden de ikke er klar over, at der er såvel kristne som muslimske arabere. Og muslimer er ikke nødvendigvis islamister. Så Martin Henriksen farer ud med en frygtelig gang sludder.

Men det er hr. og fru Danmark jo nok ligeglade med, kunne man forestille sig, at de herrer DF-politikere ’tænke’. Hr. og fru Danmark vil have klare budskaber. Så lad os boykotte Føtex, er budskabet.

Pia Kjærsgaard må da græmme sig!!

Et andet udslag af populismen har været Politikens tåkrummende kampagne mod teleselskabet 3, hvor man for at fremhæve selskabets angiveligt dårlige moral som skattesvindlere, glemte at oplyse om, at firmaet endnu ikke gav overskud, da de havde investeret milliarder i den danske telekommunikative infrastruktur. Havde Politiken holdt sig til at skrive om intentionen; at man kan finde det betænkeligt, at ejerkredsen omkring 3 er baseret i Luxembourg, der måske vil kunne anvendes i skatteunddragelseshenseende, så havde angrebet været rent og hårdt, men Politiken var måske bange for, at den almindelige dansker – og en del politikere – ville have sværere ved at fatte budskabet.

Og politikerne faldt nærmest over hinanden i sammen med dagspressen for at udtale sig om, hvor forkasteligt det var.

At politikerne er de hovedansvarlige for en skattelov, som firmaer vælger at navigere efter, faldt dem ikke for brystet. Politikerne råbte højt i den bedste sendetid – så højt og tidsudtrækkende, at DR desværre ikke kunne finde plads til at fortælle seerne om, hvad 3 havde oplyst om i deres pressemeddelelse – at de netop ikke gav overskud endnu. Der var ingen penge at betale skat af. Men lad os boykotte 3, var budskabet.

Det er grimt. Og faktisk ret uhyggeligt. Og populistisk.

Lige så grimt, som da Ekstra-Bladet kørte kampagne om farlige hunde, der burde forbydes. Og som politikerne faldt over, hvorefter de forbød en række hunde, som ganske vist ikke var den primære årsag til hundebid på hverken dyr eller mennesker, men som de højtråbende gerne ville have forbudt. Eksperterne kom med en del udtalelser om, at det var ikke der problemet lå. Men hvorfor skulle politikerne dog lytte til det? Hvorfor skulle de undersøge og være fornuftige? Det er jo ikke dér, stemmerne ligger. Lad os boykotte korthårede, tætbyggede hunde - og alle blandinger deraf.

Endnu engang populistisk.

Og Kronprinsen kører over Storebæltsbroen, der ellers er lukket pga. vind, så folk holder i kø. Og medier, eksperter og politikere falder over hinanden, for at give udtryk for, at det må man i hvertfald ikke. Og han skal undskylde. Og det gør Kongehuset pligtskyldig. Selv Statsministeren bifalder, at Kongehuset siger undskyld.

Men nogen har jo givet lov - der meldes ikke om brobomme, der ligger splintrede tilbage efter overfarten. Den skyldige må findes!

Først siger politiet, at det har de ikke givet lov til. Og så har de alligevel. Og så har de ikke. Og Sund og Bælt føler sig krænkede. For de har heller ikke givet lov. Altså det vil sige politiet sagde de skulle, men de gav ikke lov på den måde - og det gjorde politiet heller ikke - altså på den måde.

Og hr. og fru Danmark føler sig fornærmede - måske på vegne af deres køretøj og deres evner som chauffør. For de kører mindst ligeså godt som professionelt trænede vognentusiaster fra PET. Og man skal slet ikke kimse af deres Fiat 500, for hvis en A8 kan klare at komme over, så kan deres årgangsmodel i hvertfald også.

Og anti-royalisterne råber op om, at vi skal afskaffe Kongehuset. For betaler vi virkelig skat for, at sådan en Kronprins skal kunne tillade sig at køre over, når vi andre må holde i kø i timevis. Det virkelig brud på den offentlige orden, Køkulturen, taler ingen højt om. For man vil jo ikke fremstille sig selv som smålig.

Endnu engang krummer man tæer og græmmes over, at den sådan ligegyldighed kan optage folk. Og at aviserne bruger spalteplads - og meget af den - på sådan noget populistisk pjat. Men aviser sælger, hvis folk kan finde noget at hade. Hvad som helst.

Vi kunne også beskæftige os med kjoler. Folk er faldet over hinanden med udtalelser om en ung retorikstuderende og konservativ ungdomspolitiker, der iklædt en kjole, som fremhævede og afslørede hendes former på smukkeste vis, var taget til gallafest i anledning af Konservativ Ungdoms 110 års jubilæum. Man skulle tro, at kvindekamp også var at klæde sig, som man vil – men næh nej. Den slags kan man ikke have. Man må ikke se godt ud og samtidigt være udstyret med hjerne. Populistisk sludder, der kan beskæftige danskernes hjerne.

Den eneste trøst i disse dage er, at svenskerne er endnu mere tåbelige. Mandschauvinistiske togstationer, racistiske børnebøger, mangel på kvinder i historiebøgerne, osv. Vi lapper historierne i os i håb om, at vi i det mindste ikke er helt så åndsvage som i landet derovre, hvor man har valgt at indføre diktatur i praksis. Landet, hvor man vælger at holde en stor del af vælgerskaren udenfor indflydelse, fordi det ikke er passende at have nogle bestemte holdninger. Og de svenske medier synes ikke påvirket at dette enorme indgreb i frihedsrettighederne. Måske fordi ikke kan se tastaturet for tårer, der flyder af lige dele grin over feministernes tåbeligheder og gråd over en stat, hvor demokratiet har spillet fallit.

Man græmmes.

Men måske kan man et eller andet sted godt forstå, at medierne og politikerne har så travlt med at tale om alt mulig andet. Så slipper vi for at kæmpe for ytringsfriheden, og måske er der ingen der opdager, at Martin Lidegaard, vores allesammens radikale Udenrigsminister, vælger at gå i dialog med Syriens forhadte diktator Assad, fremfor aktivt at hjælpe kurderne i kampen mod IS. Lidegaard, der i øvrigt støttes af Dansk Folkeparti i dialogspørgsmålet.

SCHYYY... det med knæfald for diktatorer, skal vi jo så ikke tale for højt om – særligt ikke i disse dage, hvor Kong Abdullah af det selvudnævnte monarki Saudi Arabien er død, og hvor alverdens politikere slås om at komme til mikrofonerne for at hædre en mand, der nok mest må huskes for sin totale ligegyldighed for de almene menneskerettigheder.

I kølvandet på islamiske terroristers massakre på bl.a. tegnerne på Charlie Hebdo i Paris, er politikerne heller ikke sene til at komme ud med hovsa-lovgivningsforslag, der kan begrænse terroristernes muligheder for at skade vores samfund – og samtidig begrænse de frihedsrettigheder, som vi netop har kæmpet for her i Danmark. Hovsalovgivning, som vi kan lægge oven i terrorpakken, der ligeledes begrænser vores rettigheder. Terrorpakken, der også et udslag af hovsalovgivning. Ikke fuldt ud gennemtænkt og med voldsomme konsekvenser.

Men nå ja – politikerne måtte jo gøre noget... jeg ville måske foretrække, at de mindre kvikke af dem satte sig på deres hænder og fik tape over munden. Bare indtil de kunne godtgøre, at de havde tænkt sig om.

Man kunne ønske sig tilbage til Kontrapunktiske dage, og blot sige ”Så er der lukket for Boks A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, U, V, Y, Z og Ø”, afhængigt af, hvem der befinder sig i dem..

Bak op og få fordele Se muligheder Bak op og få fordele Tilmeld

Ønsker du et Danmark hvor etablerede medier og partier sætter dagsorden uden hensyn til borgerne?

Nej? – Nå, men det koster penge - og meget andet - at drive et medie som går imod magthaverne. Er du villig til at betale en del af prisen?

Første mål er at balancere de direkte økonomiske udgifter ved at drive et medie som i modsætning til den etablerede presse ikke modtager offentlige penge

Se muligheder Tilmeld nu

Nu 300 abonnenter ud af 1000 nødvendige