Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

315

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Arbejdet kalder ikke

Antal

Brugerindlæg af Gunnar Langemark

Mennesker behøver ikke at arbejde længere. Forestillingen om at vi alle skal arbejde - tilhører forrige århundredes industrisamfund og servicesamfund. Den sunde reaktion på frigørelsen af menneskelig arbejdskraft ville være at sætte den på græs. Men vi er så bange for at folk ikke er beskæftiget hele dagen - at vi tvinger folk til at lave fuldkommen overflødigt “arbejde” blot for ikke at skulle se i øjnene - at arbejdets tidsalder er forbi.

Når arbejdsmarkedet forsvinder

Når arbejdsmarkedet forsvinder - og mennesker ikke skal arbejde mere, så forsvinder magten også fra nogle af de mest magtfulde af vore institutioner: fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Og det er de ikke interesserede i. De er ikke interesserede i at mennesker bliver fri - for så bliver de selv overflødige og forsvinder.

Det regulerede arbejdsmarked er grundlaget for ikke bare disse organsationers eksistens - men også for store dele af parlamentarikernes magt.

Hvis mennesker får tid til at leve som de vil - uden at skulle bekymre sig om deres levebrød som sådan, så vil de få en frihed der gør den måde vi regulerer menneskelig adfærd på dybt forældet. Hvis vi bare kan “bytte” os til det sjove - køre rundt og hente pølse, steg, grøntsager, øl og andre livsfornødenheder hos hinanden, forene os i grupper der hjælper her og der, skabe vores egen underholdning og viden - uden at vi nødvendigvis skal købe og sælge - så opstår der en helt anden økonomi med helt andre logikker.

Frie markeder med barterøkonomi og gensidig bytten “indsats” er det som blandt andet sker med open source og crowdsourcing og crowdfunding

Den åbne økonomi

Hvis vi i fællesskab kan lave en encyklopædi som Wikipedia (det evige eksempel) og udkonkurrere de kapital-opbakkede, så kan vi også lave andre ting. Jeg var for år tilbage med til at få gang i et open source content management system der hedder Drupal. Det er idag udbredt over hele verden og driver utallige websites også i de største virksomheder og institutioner. Det driver sågar Folkets Avis. Der er en million udviklere tilknyttet nu, og der er formodentlig tusindvis af virksomheder der sælger Drupal-løsninger og titusinder af fuldtidsbeskæftigede med at sælge services hvor de udvikler disse sites og designer dem og holder dem kørende.

Det fælles “gratis” arbejde - kan sagtens hænge sammen med traditionelle markeder. Dem der lavede det - kunne lave det fordi de havde ressourcer til det. De havde overskud og kræfter til at gøre det - mens de levede af noget andet. Mange mennesker kan ikke lade være med at være kreative, produktive og bidrage til samfundets udvikling - uanset om de får penge for det eller ej. Masser af mennesker er ligeglade med rigdom, magt og storhed - hvis blot de har muligheden for at lave det der interesserer dem. Mange af dem kender vi som nørder. Men der er mange flere. Og potentielt er der endnu flere.

Nogle af os er vant til at tænke i mennesker som motiveret af penge. Hvis man gør det går man glip af at forstå nogle af de logikker der driver vor tids udvikling og man får et forsimplet billede af hvad et menneske er.

Og så bliver man bange for arbejdsløshed. Det er der ingen grund til.

Arbejdsmarkedet og arbejdsmoralen

Siden det parlamentariske demokrati indgik en diabolisk aftale med “arbejdsmarkedets parter” - og overlod reguleringen af arbejdsmarkedet til lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgivernes ditto, har vi haft en magtkonstruktion hvor parlamentet ikke har kunnet røre ved de måder disse organisationstyper monopoliserer arbejdsmarkedet. Men i takt med at vi ikke behøver arbejde - er disse magtstrukturer i stigende grad overflødige. Med mindre man holder dem kunstigt i live. Og det gør man.

Man er simpelthen bange for de arbejdsløse masser.

Derfor kan vi nu høre politikerne tale dunder til “de svage”. Derfor kan vi høre at mennesker der er på “overførselsindkomst” skal arbejde for deres almisser. Også selvom de faktisk selv har betalt for at kunne få disse ydelser. Ikke blot skal kontanthjælpsmodtagere være klar til at tage arbejde - og tage imod hvad de får tilbudt. De skal også aktiveres imens de venter på at “tage imod”. Ikke blot skal arbejdsløse der modtager dagpenge søge en masse jobs de godt ved at de ikke kan få - de skal også have at vide, at den tid de bruger på andre ting er umoralsk.

Den protestantiske arbejdsmoral er en hest der er ved at blive pisket ihjel - fordi man er så bange for mennesker der ikke er på arbejdsmarkedet. Fordi man ikke kan forestille sig andet end, at mennesker “i lediggang” er roden til alt ondt.

Men vi ville have mere ud af at fritstille mennesker - give dem en grundløn, hvis de ikke kan beskæftige sig selv med noget de kan få betaling for (hjælp dem med det) - og lade dem udvikle, fremstille, hjælpe og gøre nytte alle de steder hvor der alligevel ikke er et fungerende marked. Vi ville have bedre af og gladere og mere levende mennesker, hvis vi ikke brugte vore ressourcer på at udskamme og fornedre de mennesker i “bunden af fødekæden” som er faldet ud af “arbejdsmarkedet” fordi de ikke længere kan tilbyde kompetencer der er efterspurgt.

Mange af disse mennesker kunne skaffe til livet hvis de lavede marmelade eller hårspænder og solgte dem i vejkanten. Men kun under forudsætning af - at staten ikke kom og tog deres første penge, for at finansiere de forvoksede tvangssystemer.

Men det tør man ikke. For så ville menneskene blive fri. Og det er farligt.

Borgerløn?

Men skal vi da have borgerløn? Er det løsningen? Jeg tør ikke sige det med sikkerhed. Jeg ved det ikke. Der er en række problemer med at lige pludselig at indføre borgerløn. For det første er arbejdsmoralen jo indgroet i folk igennem de sidste mindst 400-500 år siden reformationen indførte en vis personlig moralsk strenghed, som vi ikke helt er kommet os over. For det andet er menneskene jo meget på vagt overfor om andre slipper for let - og de selv arbejder for hårdt uden at få et udbytte ud af det. Og for det tredje er der jo stadig en række opgaver som maskinerne endnu ikke kan løse, og som ingen rigtig gider at løse. Men man kunne da forestille sig at fx rengøring, renovation og den slags kunne løses af de mennesker der vælger "borgerløn" - men at de så kun skulle arbejde i fx 10-15 timer om ugen. Der ville blive flere af disse arbejdere, de ville tjene nogenlunde det samme, men de ville ikke skulle slide sig ihjel, og de ville have kræfter til at bidrage med noget andet. Man kan også forestille sig at mennesker der arbejder med deres egne ting - kunne få mere frihed til dette, ved at man frigør ressourcer til at hæve det skattefri bundfradrag til fx 10.000 kroner om måneden. På den måde kunne mange mennesker klare sig og beskæftige sig selv - og slet ikke være på "borgerløn", hvorved de ikke længere ligger det offentlige til last. I det hele taget vil der være brug for at frigøre menneskene fra statens overgreb - ved at gøre det muligt at leve på en meget beskeden levefod i et billigt hus, med egen avl, bytteøkonomi og en meget begrænset brug af de offentlige systemer. Men vores skattesystem er jo indrettet på at mennesker skal arbejde så meget, at de har penge til at betale afgifter på helt basale livsfornødenheder. Det er også en måde at have menneskene i sin hule hånd. Og staten tøver ikke med dette.

Transport

Det er jo altid svært at forstå når en branche oplever en gevaldig nedtur og markederne ændrer sig. Passagerflyvning startede før anden verdenskrig som ultra luksus. Efter krigen havde vi Pan Am perioden hvor flyvning var det hotteste man kunne. Halvdelen af pigerne i min klasse ville være stewardesser. Det var i starten af halvfjerserne. Det var ultra glamourøst. Siden blev det hverdag. Og nu er vi på vej til ruteflyvninger - som formodentlig bliver helt uden kabinepersonale. Hvad skal vi med det - når ruten er på mindre end 2 timer? Tag dog en sandwich med, træk en sodavand i automaten og ryd op efter dig på dit sæde. Vognmandsbranchen ændrer sig også. De næste tyve år vil vi se fattigere og fattigere chauffører - indtil de er helt udfaset og al landtransport foregår førerløst. De store fragtruter på havene vil også blive uden besætning (skibene vil være bevæbnet og de vil være under konstant fjern-opsyn). Det vil også ske for flytransport - og passagerflyvning. Fly kan både lette og lande uden menneskelig indblanding. Inden længe er det endda mere sikkert.

Taxichauffører forsvinder når de førerløse biler bliver puljet og vi bare bestiller - sådan som jeg har beskrevet i en tidligere blogpost.

Hos Amazon arbejder man på at bruge droner til at bringe bøger og andre ting hurtigt og direkte ud til kunderne i visse områder. Hvad skal vi med services. Alle varer kan bringes ud på den måde. Det kræver selvfølgelig at visse logistiske problemer i luften løses. Men det er et praktisk problem, som skulle være til at overvinde.

Videnarbejde

Hvis man ser en video som “Humans need not apply” bliver man nok overrasket over hvor stor en del af menneskenes lønnede aktiviteter der kan løses lige så godt eller bedre af robotter … lige om lidt. Eller allerede. Det er ikke kun “dum” funktionalitet, men også jobs hvor evnen til tilpasning og generel beslutningsevne er nødvendig. Og ikke nok med det. Jobs som læge og advokat vil i meget høj grad blive erstattet af robotter - som er langt dygtigere til 99% af det arbejde, hvilket vil gøre et kæmpe indhug i behovet for videnarbejdere der ved noget om et fagligt område og skal vurdere sager ud fra dette. Et ekspertsystem vil kunne gøre dette hurtigere og bedre. Et dataanalysesystem vil kunne lave research på store mængder data og dermed frigøre tid for de mere rutineprægede videnarbejdere. De buzzwords der altid florerer i den digitale verden taler deres eget sprog.

Når højtuddannede bliver overflødiggjort er der faktisk ikke mange “grene at kravle op i”. Uanset hvor meget du uddanner dig - vil du ikke kunne undslippe at blive overflødiggjort. Men man kan selvfølgelig lave overflødige jobs i det offentlige - for at maskere den reelle arbejdsløshed.

Stjerne for en aften

Men så kan man jo være kreativ. Kreative vil aldrig blive erstattet! Forkert svar! Meget store dele af det kreative arbejde er OGSÅ let at erstatte af robotter. Robotter kan komponere musik (man har måske bemærket at musik i stigende grad nærmer sig at ligne noget lavet af robotter?). Robotter kan male, tegne, og faktisk også performe og underholde. Det kreative arbejde forsvinder også i høj grad. Det er ikke undtaget fra reglen.

Det eneste man kan sige er - at hvis selve pointen er, at det er et bestemt menneske som man kender til, der har fremstillet noget, gør noget, optræder med noget - osv osv - så kan det have en særlig tiltrækningskraft. Og så er vi ovre ved “15 minutes of fame”. Vi er ovre ved stjerne- og kendis-systemet og ved personlige brands. Jeg har en lille penneforretning. Jeg fremstiller fyldepenne og kuglepenne i hånden - på min drejebænk. Hver pen er helt unik og den har sin egen historie. Jeg har også en historie, som jeg gladeligt fortæller til alle der gider høre på det. Denne måde at gøre tingene på - er designet for at jeg skal have noget at lave når jeg bliver gammel. Den er udtænkt som mit “personlige brand” knyttet til mit navn og til det faktum at alt hvad der kommer ud af mit værksted har været igennem mine hænder. Man kan sagtens fremstille kuglepenne i træ til en krone stykket. Mine koster fra ca 500 kroner. Jo de er bedre. Men de er ikke bedre skriveredskaber. De er noget andet. Måske er det her vi skal finde vores eksistens i det arbejdsfri samfund.

Måske er de eneste der vil være arbejde til originalerne og tosserne, dem der kan bygge et personligt brand og blive omfattet af en vis personlig interesse fra deres "fans"?

I mellemtiden slås vi med bevidstheden hos dem vi har valgt til at lede samfundet på rette vej. De mener stadig at mennesker skal arbejde - og at det i sig selv er godt at være sat i beskæftigelse. De finder på udspekulerede måder at maskere den massive arbejdsløshed på. De sætter “arbejdsløse” i beskæftigelse på arbejdsprøvning, praktik, flexjob osv. De opretter hundredetusinder af totalt overflødige jobs i det offentlige. De edbsystemer det offentlige har købt ind for at effektivisere - har tværtimod medført så mange nye overflødige arbejdsopgaver til akademikere med de forkerte uddannelser - som skal holdes beskæftiget med at sagsbehandle og lave foldere og brochurer.

Keynes forudså at vi i vor tid ikke behøvede at arbejde mere end 15 timer om ugen for at opretholde vores levestandard. Han vidste ikke engang at vi ville have teknologi der helt kunne overflødiggøre mange flere arbejdspladser end man på nogen mulig måde kunne forestille sig dengang. Grunden til at vi ikke arbejder 15 timer eller mindre om ugen er - at ingen tør sige det højt. Ingen tør lade mennesker gå ledige. Ingen tør sige - at grundlaget for at nogen har magt over andre - er på vej væk. Hvis vi ikke behøver arbejde har vi heller ikke noget arbejdsmarked. Hvis vi ikke har noget arbejdsmarked har vi heller ikke nogen udbytning. Hvis vi ikke har udbytning behøver vi ikke bekymre os.

Jeg ved ikke hvad der vil ske med kapitalmarkederne og med storkapitalen. Jeg har ikke regnet det ud. Er det ligemeget? Er det det store dyr i åbenbaringen? Er det befrieren? Jeg ved det ikke. Må tænke videre. Men ...

Ingen tør sige det højt: Der er ingen grund til at vi arbejder så meget.

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

31/01/2015 - 12:42

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:57

Del eller citer med linket her

MediaCreeper