Primære faneblade

Antal

Seneste ændring: 
28/03/2019 - 09:36
Udgivet i: 

Berufsverbot er en trussel mod folkestyret

Af

Lennart Kiil

Berufsverbot er en trussel mod folkestyret
Like F

Ideen om, at mennesker med særlige politiske holdninger skal forhindres i ansættelse eller fyres fra deres jobs, er både udansk og totalitær. I Danmark giver grundloven ytringsfrihed og næringsfrihed – vi har en stolt tradition for, at der er højt til loftet.

Desværre lyder der nu fra flere sider et krav om fyring af en skolepsykolog fra København på grund af hans holdninger og aktiviteter i fritiden. Men der er intet ulovligt i mandens holdninger, og han har heller ikke på nogen måde opfordret til vold eller lignende.

I øvrigt er der intet, der tyder på, at mandens holdninger har indflydelse på hans arbejdsindsats.

Hvis man ønsker at fyre en mand fra hans arbejde på grund af hans holdninger, nedbryder man det vigtige skel mellem privat og politik. Man forhindrer folk med bestemte holdninger i at få brød på bordet. Og man sætter en meget uheldig udvikling i gang, der forhindrer mange former for kritik.

Allerende i 1933 indførte nazisterne i Tyskland Berufsbeamtengesetz, der udelukkede jøder og politiske modstandere fra en lang række stillinger i landet. Resten er historie af den mest tragiske slags.

Det siger sig selv, at truslen om Berufsverbot derfor ikke ligefrem er fordrende for den frie og åbne debat, som et liberalt demokrati bygger på.

Lad os se lidt nærmere på, hvad Berufsverbot kunne få af konsekvenser:

På et universitet, hvor tidsstrømmen tilsiger, at mennesket udelukkende er et socialt skabt væsen kunne man fyre alle biologer, der tillader sig et mene noget om menneskelig adfærd. Endda selvom de kun mener det i deres fritid.

Mange forældre kunne omvendt være utrygge ved at deres børn skulle passes af feminister, fordi feminister nægter at anerkende naturgivne forskelle mellem kønnene og dermed ikke er i stand til at tage højde for disse. I øvrigt kan de måske slet ikke lide drenge?

Man kunne også spørge, hvorvidt kommunister skulle kunne ansættes i fagforeningerne. Hvordan kan vi regne med at disse vil behandle arbejdere for østeuropa ordentligt? Det indtryk man får af deres forhold til østeuropæere er ikke altid positivt, når man læser med rundt omkring.

Eller hvad med stærkt liberale mennesker. Kan vi være sikre på, at de ikke arbejder for at sabotere velfærdsstaten og kommunale velfærdsordninger? Mon ikke det er bedst at fyre dem med det samme også? Bare for en sikkerheds skyld.

Det burde stå klart for enhver, at Berufsverbot er sindelagskontrol, hvor man rent økonomisk straffer folk med bestemte holdninger. Man kan vilkårligt slå ned på mennesker, hvis holdninger ikke helt stemmer overens med tidsånden eller de politiske magthaveres.

Holdninger og lovlige aktiviteter i fritiden kan ikke være gyldige grunde for at fyre folk fra offentlige embeder.

Vi bør sige klart nej til enhver form for tilløb til Berufsverbot i Danmark.

Bak op og få fordele Se muligheder Bak op og få fordele Tilmeld

Ønsker du et Danmark hvor etablerede medier og partier sætter dagsorden uden hensyn til borgerne?

Nej? – Nå, men det koster penge - og meget andet - at drive et medie som går imod magthaverne. Er du villig til at betale en del af prisen?

Første mål er at balancere de direkte økonomiske udgifter ved at drive et medie som i modsætning til den etablerede presse ikke modtager offentlige penge

Se muligheder Tilmeld nu

Nu 300 abonnenter ud af 1000 nødvendige