Har du nogensinde tænkt over, hvor meget politikere ævler om ulighed?
Det er jo helt absurd, at der går så megen tid med at tale om økonomisk ulighed i verdens økonomisk set mest lige land.
Det virker ærligt talt mere end en smule sygt.
Har du endvidere tænkt over, at alt imens politikerne snakker om uligheder i befolkningen mellem "rige" og "fattige", så udbygger politikerne stille og roligt deres egne privilegier og magtbase bag kulisserne?
Eller har du måske funderet over, at al den snak om ligheder og uligheder i virkeligheden dækker over politikernes fuldstændige mangel på evne til at skabe rammer, der giver almindelige mennesker muligheder for at skabe sig det liv, de ønsker?
Eller har du spekuleret på, hvorfor politikerne næsten altid taler om den økonomiske ulighed?
Hvorfor taler de ikke om den politiske ulighed i magt og indflydelse, hvor de selv sidder med de bedste kort på hånden, og hvor uligheden reelt er stor og stigende her i landet?
Nåååårh, nej. Lige netop dén form for ulighed passer det ikke politikerne særligt godt at informere befolkningen om.
Har du på den anden side studset over, hvor lidt vi taler om muligheder i Danmark?
Som om det er fuldstændig ligegyldigt, hvilke muligheder folket har for at leve frit, og det eneste væsentlige er, hvordan goderne skal fordeles – helt uden tanke på hvordan de skabes.
Med al den tid og energi, der bruges på at snakke om ulighed i verdens mest lige land, er der jo ikke noget at sige til, at der ikke bliver tid til at tale om landets egentlige problemer.
Måske bør vi tilgive politikerne denne eklatante mangel på evne til at prioritere og forstå de store samfundsspørgsmål. De lever jo trods alt selv af overførselsindkomst, så de har jo en egeninteresse i fordelingspolitikken.
(M)ulighed
Hvor mange politikere lever selv under de rammevilkår, som den lille selvstændige kender fra sin hverdag? Hvor mange politikere mærker på egen krop, hvor hårdt tårnhøje afgifter på livsfornødenheder som varme, vand og el rammer de små arbejderfamilier?
Nej, politikerne lever i en anden verden, hvor pengene bare kan hentes ind via stigende skatter og afgifter – uden at der skal leveres noget andet nævneværdigt end tom snak den anden vej. Lidt endnu.
NÅR KRYBBEN ER TOM bides hestene - som bekendt.
Så al den snak om fordeling og lighed og ulighed er måske i virkeligheden udtryk for, at "kornet" er ved at slippe op. Så peger politikerne fingre i stedet for at overveje, hvordan vi kan fylde truget op igen. Det er lettere at pukle på "den ene procent" end at tage ansvar selv.
Måske er de bare uvidende, politikerne, når de hele tiden taler om lighed og ulighed. Måske forstår de slet ikke, at det, den enkelte borger såvel som folket som helhed rammes af, er en mangel på muligheder.
Mangel på muligheder skader os. Det skader os ikke, at naboen har en større bil.
Del og hersk
På den anden side skal vi heller ikke være naive. Overdreven fokus på lighed kan sagtens være en effektiv og bevidst politisk strategi, hvis et folk skal stækkes.
For hvis politikerne kan spille forskellige dele af folket ud mod hinanden - "de rige" mod "de fattige" - så er det dels lettere at styre befolkningen, og dels drejes fokus væk fra politikernes egne fiaskoer.
Hvis man formår at overbevise familien Danmark om, at "de rige" er problemet, så behøver man ikke forholde sig til det kvælende offentlige bureaukrati eller det lammende skatte- og afgiftstryk.