Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

311

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Hører du til blandt den ene promille?

Antal

Debatindlæg af Lennart Kiil

Et frit medie som Folkets Avis modtager ingen mediestøtte, og vi får ikke det helt store ind via reklamer. Vi er derfor meget afhængige af den støtte, som vores læsere giver os i form af støtte-abonnementer.

I forhold til at kunne levere en god platform og kvalitetsindhold på nettet, er der et særligt forhold, der gør sig gældende for frie medier som vores. Nemlig forholdet mellem betalende brugere og gratister.

Jo højere antallet af betalende brugere er i forhold til gratister, jo mere kvalitetsindhold kan vi producere. Flere abonnenter giver flere penge til kvalitetsartikler. Simpelthen.

I januar måned havde vi 51725 absolut unikke besøgende. Det vil sige at godt 50 tusinde forskellige mennesker var inde at læse på Folkets Avis, mange af dem adskillige gange.

Lad os sammenholde det tal med antal støtte-abonnenter og se hvilken procentdel, der støtter avisen økonomisk:

(43/51725)*100% = 0,08%

Eller sagt på en anden måde: Knap 1 ud af 1000 læsere har oprettet abonnement på avisen.

Så I kan roligt føle jer særligt gavmilde, jer der abonnerer på avisen. Tak for det!

Vi så selvfølgeligt gerne at det forholdstal blev højere. At for eksempel 1 ud af 100 læsere støttede avisen med et støtteabonnement. Det må være et foreløbigt mål. Altså vil vi gerne op på 517 støtteabonnenter i år.

Hvis altså vores besøgstal forbliver konstant. Men det stiger løbende. Og mon ikke vi kan mere end fordoble det?

Dermed bliver målet for 2015 at komme op på 1000 støtte-abonnenter. Det vil også give os nogle helt andre muligheder for at lave indhold, end vi har i dag. Og så skulle effekten gerne blive selvforstærkende.

Er det realistisk at øge forholdet mellem betalende læsere og gratister med en faktor ti? Det må tiden vise.

En anden mulighed er et sætte prisen op, men det er vigtigt for os at holde prisen på et niveau, hvor alle kan være med. En krone om dagen kan de fleste undvære til et vigtigt formål.

Det giver også avisen en bred forankring i folket. Hellere ti tusind små støtter end en håndfuld store. Med mange små støtter er vi mere uafhængige end med få store.

Fremover vil man kunne følge med i fremskridtet mod målet på 1000 abonnenter på avisens sider i form af en simpel "fremskridtsbjælke" som den her:

44
  ud af 1000
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS.DK og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

14/02/2015 - 09:01

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:12

Emner: 

Del eller citer med linket her

AddToAny
MediaCreeper