Gå til hovedindhold

Løgn og latin fra Politikens debattør- og kritikerskole

Af Lennart

De gamle medier forsøger krampagtigt at holde fast i definintionsmagten. Ja, avisen Politiken giver sig endog i kast med undervisning og laver nu sin egen skole, der skal uddanne fremtidens meningsdannere.

De etablerede medier går langt for at fastholde deres skrantende monopol på den offentlige mening.

Debattør- og kritikerskole eller panik før lukketid?

Politikens debattør- og kritikerskole skal helt klart ses som en reaktion på det fænomen, vi kender som internettet. Debatten er i høj grad flyttet ud på blogs, på facebook og på en myriade af nye medier og platforme.

Og med debatten er også flyttet noget af magten til at definere, hvad der er godt og skidt, og hvad der værd at beskæftige sig med politisk - og simpelthen hvilke emner, der er oppe i tiden og fortjener opmærksomhed fra medier såvel som befolkning.

En gang sad de etablerede mediers debatredaktioner sammen med Danmarks Radio og TV fuldstændigt enerådende på adgangen til den offentlige debat her i landet. Det ændrede sig radikalt med internettets gennembrud. Men de gamle medier er stadig det politiske systems kæledægger.

Statsstøttet korps af meningsdannere

Et medie som Politiken modtager hvert år mange millioner i statsstøtte. I modsætning til organisationer som CEPOS, og i modsætning til de mange blogs og små medier som Den Korte Avis og Folkets Avis, der ikke får en krone.

Men på trods af denne favorisering af de gamle medier fra statens side, har de gamle medier ikke formået helt at holde de nye spillere uden for den demokratiske bane. Med debattør- og kritikerskole sætter Politiken trumf på.

Man kan spørge sig selv, om Danmark ikke har rigeligt med mennesker, der mener noget om noget. Men nu kommer nogle af de mange millioner skattekroner, Politiken hvert år modtager, i hvert fald til at uddanne flere af disse holdningsmennesker, der kan snakke længe.

Ikke mindre end 150 nye "debattører" eller "kritikere" skal skolen efter planen uddanne ad gangen. Politiken tager kun unge under 30 år ind. Så er det nok lidt lettere at forme dem i den rigtige ånd fra starten.

Aspirant fra Politikens kritikerkorps kommer skidt fra start

Her på Folkets Avis er vi meget skeptiske over for Politikens debattør- og kritikerskole, simpelthen fordi vi mener, at "debattører" og "kritikere" skal formes af livserfaring og ikke af en gammel dybt politiserende avis.

Nu skal vi jo heller ikke dømme på forhånd. Lad os tage et eksempel fra en af aspiranterne på Politikens debattør- og kritikerskole og se, måske bliver vi positivt overraskede. I forgårs skrev Mette Viktoria Pabst Andersen:

[Kvindekampen er død i speltmel og magelighed][1]

I indlægget kunne man blandt andet læse:

For selvom vi har ligeløn på papiret, så er det et helt andet billede, der tegner sig ude på arbejdsmarkedet, hvor kvinder anno 2013 stadigvæk i gennemsnit får 18 % mindre i løn end mænd. Jeg lader det lige stå et øjeblik. 18 %. Så når du og din mandlige kollega går på job og leverer det samme stykke arbejde, så får han altså lige lidt mere i lønningsposen- bare sådan du ved, fordi han er mand.

Det er en lodret løgn. Hvis en mand og en kvinde leverer samme stykke arbejde, så får de også det samme i løn. Et nyansat mandligt postbud får ikke en øre mere end et nyansat kvindeligt postbud på samme posthus!

Ligelønskommissionen kom frem til, at forskellen i løn ikke skyldtes kønsdiskrimination, som det her fremføres af en apsirant fra Politikens kritikerskole, men derimod forskellige valg af faggruppe og lignende.

Endvidere skriver aspiranten:

Hver kvinde må klare sig selv. Og samtidig står de habitklædte mænd på golfbanen og trykker hænder og ønsker hinanden tillykke med bestyrelsesposterne.

Her sammenligner hun den typiske kvinde med et ganske lille segment af mænd og konkluderer, at mændene er langt foran. Men man kunne jo lige så godt have skrevet:

"Hver kvinde må klare sig selv. Og samtidig står de forhutlede hjemløse mænd og tigger på gaden."

For mænd er ligeså "overrepræsenterede" i bunden som i toppen af samfundet.

Altid kun at sammenligne den almindelige danske kvinde med top 1-promille af mænd er intellektuelt uhæderligt, og niveauet boder skidt for Politikens debattør- og kritikerskole.

Nu kan man indvende, at dette blot er et enkelt eksempel, men samme tendens til forvanskning er at spore i mange andre indlæg fra aspiranter fra Politikens meningskorps som Folkets Avis har gennemlæst.

Og uanset hvad hører uddannelse af meningsdanner ikke til hos medierne, der skal videreformidle holdninger. Ikke skabe dem! Når medier "uddanner" bliver uddannelse meget nemt til indoktrinering, der senere kan anvendes som propaganda i egne spalter.

Meget tyder på, at vi skal forholde os særdeles kritiske til Politikens debattør- og "kritikerskole". Og vi skal absolut have set på de uhyrlige summer, aviser som Politiken lænser skatteyderne for gennem mediestøtten hvert eneste år.

[1]: http://politiken.dk/debat/kritikerskolen/ECE2109037/kvindekampen-er-doed-i-speltmel-og-magelighed/

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.