Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

313

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Den ekskluderende integration

Antal

Debatindlæg af Camilla WInther Nissen

Eksklusion og integration er to temmeligt modsatrettede ord, men det er desværre lige præcis en eksluderende integration, som vi efterhånden i årtier har praktiseret i Danmark. Og vi har gjort det under dække af en kombination af hensyntagen og udskamning.

Man kunne forfalde til at tro, at det politisk set kun var fløjene,der var skyldige i den fejlslagne integration. Men det har været midterpartierne i Folketinget, der har siddet på magten i årtier – skiftevis bakket op af parlamentariske grundlag fra fløjene.

Vi som almindelig borgere har også et stort ansvar. Ikke nødvendigvis på grund af ond vilje, men på grund af en misopfattelse af, hvad der er hensigtsmæssigt.

På den ene side har vi de pæne – apologeterne, relativisterne, hensynstagerne. Umiddelbart kan det jo synes som uendelig venligt og rart at ville være åben og favntagende overfor alle muslimer som helhed. Hvem kan dog have noget imod det? Vi er jo venlige mennesker, for hvem hyggen og hensyntagen er en selvfølgelighed. Vi har jo vores gode opdragelse, så ”vi” støder ikke (og her er den vestlige forståelse af god opdragelse pludselig absolut). Så hvorfor er det ikke den rette vej?

Denne gruppe af mennesker fortæller os, at vi ikke må tegne satiretegninger af profeten Muhammed – det kan vække anstød hos muslimer, og muslimer forstår ikke vestens satire. Hvorfor tager vi som givet, at alle muslimer bliver personligt fornærmede over en tegning? Hvorfor mener vi, at alle muslimer i Danmark ikke er i stand til at ryste på hovedet og tænke på noget andet, når de bliver stødt - som andre danske medborgere, der bliver sure over at se en eller anden særligt fornærmende tegning.

Man har al i sin visdom også fundet på, at vi skal have en særlig madpolitik i institutionerne, hvor vi kun serverer halal-slagtet kød, og dermed altså heller ikke svinekød. I nabolaget af ¾ af de københavnske institutioner har indført denne madpolitik. For vi skal tage hensyn. At vi stadigvæk er 95% svinekøds- og ikke-halalspisende mennesker i Danmark, bekymrer tilsyneladende ikke. At man sagtens kan sammensætte en madplan, hvor svinekød ikke er på menuen hver dag, men kombineres med andre kødtyper, næringsrigtigt tilbehør og kødløse dage er heller ikke rigtigt gået op for nogen. For nej, vi danskere kan jo sagtens spise halal-slagtet kød.

At troende katolikker ikke kan, det tager man ikke hensyn til. At nogen ikke ønsker at spise halal-slagtet kød, er jo alligevel kun, fordi de er racister, ikk'? At dansk madkultur bliver fjernet fra de børn, der ikke er muslimer, betyder intet. At der er muslimer, der overhovedet ikke overholder svinekødsforbudet, men pludselig bliver fastholdt i danskernes tolkning af koranen, er der heller ingen, der tænker på.

Nogen har også fundet på, at de unge skal holde op med at drikke spiritus på rusture på universitet – det kan vække anstød hos muslimer, hvis studenterne drikker og ikke overholder koranens forbud mod alkohol. Øh? Tror man måske, at det er muligt, at disse muslimer kunne nyde en sodavand i mellemtiden? Og kunne det tænkes, at der var nogen muslimer, der faktisk kun var kultur-muslimer og som gerne ville drikke en øl eller to? Det er utvivlsomt sundt for kroppen ikke at ligge i sprit i 2-3 dage, men direktivet er mig bekendt ikke udstukket af Sundhedstyrelsen.

I skolerne bliver børnene placeret i grupper som muslimer/ikke muslimer. Ikke af ond vilje. Ikke fordi de SKAL sættes i kasse, men idéen synes at være, at de mørkhårede, mørkøjede små poder nok passer bedst sammen med andre små mørkhårede,mørkøjede små poder. Så føler de sig trygge.

Nej, ikke hvis børnene fastholder hinanden i, hvad der er og ikke er ”haram”. Blander sig i madpakkesammensætninger, etc. Og dermed bliver placeret i modsætning til de små lyshårede, blåøjede børn. Med frikvartere, hvor de så kan diskutere og svine hinanden til med yndige ord som ”perker”, ”kuffar”, ”flæskespiser”, ”fejlfarve” og andet godt fra den forældre-, venne- og søskendebaserede ordbog. Man beder implicit børn i de helt små klasser forholde sig til deres religion og kultur, hvor de burde forholde sig til sjippetov og fodbolde.

En sådan opdeling af samfundet – vores sekulariserede samfund – er fuldkommen vanvittig. Den er integrationshæmmende. Den er forstødende. Den er eksluderende.

Vi skal ikke tage særskilte hensyn. Religiøse familier kan selv varetage deres behov for at hævdholde deres private, religiøse praksis.

Mange blev dybt forargede over, at der i DRs julekalender i år var en lærerrolle med et stærkt religiøst tilsnit, der syntes mere optaget af at hverve elever til sin menighed end i at undervise. En sådan opførsel er slet ikke tilladt i Danmark, hvor lærere skal holde deres religiøse praktiseren for sig selv. Man kan godt – hvis adspurgt – sige, hvad man tror. Men man må ikke påvirke børnene i hverken den ene eller anden retning. Et kors, en halvmåne eller en Davidsstjerne i kæde skjult under skjorten er ikke et problem, men Jesus på korset tatoveret op ad en arm iført T-shirt er. Det samme er et tørklæde. Det er at holdningspåvirke børn i kraft af ens identitet som rollemodel.

Hvis du arbejder på et kontor eller i en købmand, er dette ikke et problem, medmindre det ikke er foreneligt med virksomheden. Men det er et problem i statslige institutioner.

Som samfund eller repræsentant for samme skal vi ikke påvirke folks religiøsitet.

Det kan vi godt finde ud af, når det drejer sig om skolernes julegudstjeneste. Men ikke når det drejer sig om tørklæder i det offentlige, statslige rum.

Denne ekskludering bliver fint understreget af den skingre retorik fra højrefløjspartier, der nu dårligt kan komme langt nok til højre for at få stemmerne. For vi har en enorm tilstrømning af svært integrerbare flygtninge.

Mennesker, der ikke rejser hertil, fordi Danmark er deres drøm om et samfund, men fordi deres eget samfund er borgerkrigshærget og/eller i opløsning. Flygtninge, der kommer fra en tilværelse, hvor fortolkningen af koranen er altafgørende i opfattelsen af dem selv. Hvor de fleste står i modsætning til andre.

Beskrivelsen af modsætningerne minder om Egon Olsens beskrivelse af gruppesammensætningerne på Det kongelig Teater i ”Olsen-banden ser rødt”: Shia’er hader Suni’er., Suni’erne kan ikke lide IS, men hader Shia’erne mere. Så er der salafisterne, wahabisterne, osv. De har kun det tilfælles, at de hader jøderne og de kristne mest af alt.

Abdullah, en barndomsven af den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein, der stod bag denne weekends terroranslag, udtalte i et radiointerview, at han holdt med muslimerne. Radioværten spurgte ind til hvilke muslimer, for der var jo mange, der kæmpede imod hinanden i Syrien. Det vidste han ikke. ”Jeg ved jo ikke, hvad der foregår dernede”, som han sagde. Han holdt bare med muslimerne. Og så vidste han, at muslimernes leder havde sendt en ambassadør til et eller andet europæisk land, Frankrig eller England, hvor man ville spille et teaterstykke, der var islamkritisk, og havde fået dem til at holde inde med at sætte stykket op...

Disse unge mænd er fanget i en os/dem retorik. De ved dybest set kun, at de hader alle andre end muslimer. De er ikke specielt tro mod IS, Al Qaeda eller anden terrororganisation. De er blot imod det danske samfund og vestlige værdier. Som børn, der gør oprør mod deres forældre – blot udstyret med knive, håndvåben og kalashnikovgeværer og en retorik, som de ikke selv forstår dybden af, men som giver dem et sammenhold med andre i en lignende situation.

Egentligt er de ikke så forskellige fra andre utilpassede unge, der også føler sig i opposition til samfundet. De har blot dele af en ekstrem ideologi, som de kan hænge hætten på. Og måske når de ikke at blive voksne, inden de har ødelagt alt for sig selv og for os andre.

Den yderste højrefløjs tilhængerskare svarer dem med udskamning, forhånelse og spot.

Vi er nødt til at starte helt forfra i måden, vi integrerer vores muslimske medborgere på i Danmark. Og vi er nødt til at tage stilling til, om de nye flygtninge skal blive her permanent og integreres, eller kun opholde sig her kortvarrigt og sendes hjem igen.

Vi er samtidigt nødt til at stå fast på, at vi har religionsfrihed, men ikke religionslighed. Hensyntagen til de 5% skal ikke styre de 95%. Danmark er Danmark – det land som mange af de først tilkomne muslimer flyttede til i håb om frihedsrettigheder, som de kun kunne drømme om i deres oprindelsesland.

Med dem er kommet imamer. Nogle er interesserede i, at deres tilhængere praktiserer deres tro i fred og fordragelighed med tilhørende stemmeret til det danske folketing. Andre er ikke. Disse sidstes retorik, med ønsket om sharia og kalifat, er ikke forenelig med Danmark.

Retorikken bliver dog først rigtig farlig, når hververe anvender den samme retorik til at sende unge mænd på slagmarken i Mellemøsten eller i Danmark. I bedste fald ødelægger de blot den enkeltes liv. I værste fald ødelægger de hele samfundet. Disse radikaliserede hververe tager ikke selv afsted, men de er gode til at dreje ideologien i en retning, der får de unge til at blive radikaliserede og gå ud og kæmpe for en verden, som de dybest set ikke aner en hujende fis om. Disse hververe har talegaverne i orden. Og dem skal vi være virkelig bange for. Virkelig bange!

Imamerne skal tage ansvar for deres retorik. Koranen åbner mulighed for snesevis af tolkninger – hvorfor så vælge en, der ligger så langt fra verden anno 2015? Om så profeten Muhammed har sagt en million gange, at det er i orden at stikke konen et par flade, så er det ikke i orden ifølge vores love i Danmark. Og det er dem, der gælder.

Vi skal have kontakt med disse unge mænd. Folk, der forstår deres sprog og sprogbrug – også de religiøse termer, der bliver brugt i flæng – må på banen. I øjenhøjde. Det nytter ikke, at vi bare råber op om, at imamerne ikke må deltage, fordi vi er bange for, at de unge bliver endnu mere inficerede af religiøse tankesæt anno 630. Vi må have fornuftige muslimer, der selv vil det sekulariserede samfund til at gøre en indsats.

Det jødiske samfund i Danmark har igennem århundreder fungeret i Danmark. Den første rabbiner blev ansat i København i 1687. Dem skal vi beskytte. De er danske. De er en del af vores samfund og praktiserer deres religion på forbilledlig vis, der ikke er i konflikt med resten af samfundet. De deltager i det sekulære liv og dyrker deres religion i overenstemmelse med deres overbevisning.

Vores muslimske medborgere må lære af dem.

Det danske samfund er et sekulært samfund baseret på kristne værdisæt og normer. Det danske, sekulære samfund står over de religiøse parallelsamfund. Og det skal vi holde fast i.

Vores politikere skal føre en ansvarsfuld integrationspolitik, der ikke alene er fokuseret på stemmefiskeri og floskler. De synes mere interesserede i at stikke hinanden i skoene, at de andre ikke har gjort noget, fremfor hvad de selv har gjort. Nu har alle partier været i kontakt med magtens sødme –som regering eller parlamentarisk grundlag - ingen kan fralægge sig ansvaret.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

18/02/2015 - 10:54

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:57

Del eller citer med linket her

AddToAny
MediaCreeper