Primære faneblade

Lukket

Politikernes hadkærlighedsforhold til terroristerne

Mens politikere og terrorister in spe ovenpå weekendens attentater omfavner hinanden i hede kys for åbent tæppe, må vi andre holde tungen lige i munden og bevare det kølige overblik.

Vi er som folk ikke tjent med, at politikerne nu skyder med spredehagl mod de sørgelige rester af privatliv, som de trods alt hidtil har tilladt os at bevare.

Derfor skal vi holde meget nøje øje med de udspil, der kommer fra den lovgivende forsamling i de kommende måneder. Det danske folk er i forvejen blandt de mest overvågede i verden.

Politikerne har den seneste lille uges tid haft mere end travlt med at fortælle os, hvor truede vi er som befolkning. Og selvfølgelig har de lige en løsning liggende klar.

På den måde har den drevne politiker og den brutale terrorist mindst én ting til fælles. De benytter sig begge af samme middel, når de skal banke en befolkning i knæ:

Frygten.

Mange ambitiøse politikere er mere end lidt fascinerede af terrorismen, og vi skal tage os i agt for dem, der vil bruge kaos, utryghed og forvirring til at knægte vores friheder.

Terroristens brutale vold er selvsagt mere spektakulær og dødelig end politikernes mange daglige manipulationer - og nu og her er den et meget større problem.

Men over længere tid bliver lov på lov på lov om mere kontrol og overvågning af borgerne også et alvorligt problem i sig selv. Særligt når åbenheden i lovgivningsprocessen for længst er væk.

Mens politikere udadtil taler dunder mod terrorister, bruger de indadtil de ulykkelige omstændigheder til at stramme grebet om den almindelige borger.

Politikere og partier, der bruger terroranslaget som påskud for drakoniske tiltag mod den almindelige danske borger, er ganske enkelt ikke venner af folket.

Så simpelt kan det siges - og det gør vi gerne på Folkets Avis.

11/12/2019
I søgelyset
Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard
Mette Frederiksen. Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard
MediaCreeper

FOLKETS udgives og ejes af Kiils v/Lennart Kiil - cvr 35172831

x