Den dag medierne stoppede med at kalde tortur for tortur
Medierne i USA kaldte den barbariske afhøringsform for tortur, for det var tortur. Så medierne brugte det retvisende ord om metoden – lige indtil den dag USA selv begyndte at benytte sig af den brutale metode.
Så var metoden åbenbart ikke længere tortur – selvom metoden stadig var nøjagtigt den samme.
USA begyndte at benytte sig af metoden i stort omfang efter angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Officielt blev metoden omtalt som en "forbedret afhøringsteknik".
Den her historie viser noget om hvordan medierne kan forsøge at påvirke borgernes opfattelse af virkeligheden ved at bruge eller undlade at bruge bestemte ord om bestemte handlinger eller begivenheder.
Waterboarding har været været genstand for pressens opmærksomhed i over et århundrede. Ved at undersøge de fire aviser med det højeste daglige oplag i USA, fandt studerende på Harvard et markant og pludseligt skift i, hvordan aviserne karakteriserede waterboarding.
Fra begyndelsen af 1930'erne til årtusindskiftet kaldte de aviser, der dækkede waterboarding, næsten konsekvent denne praksis for tortur:
New York Times karakteriserede det således i 81,5% (44 ud af 54) af artiklerne om emnet.
Los Angeles Times gjorde det i 96,3 % af artiklerne (26 ud af 27).
I modsætning hertil omtalte de undersøgte aviser fra 2002 til 2008 næsten aldrig waterboarding som tortur:
New York Times kaldte waterboarding for tortur eller antydede, at det var tortur i kun 2 ud af 143 artikler (1,4 %).
Los Angeles Times gjorde det i 4,8 % af artiklerne (3 ud af 63).
Wall Street Journal karakteriserede praksis som tortur i kun 1 ud af 63 artikler (1,6 %).
USA Today kaldte aldrig waterboarding for tortur eller antydede, at det var tortur.
Så i den periode hvor det for alvor blev kendt at USA var begyndt at bruge waterboarding, der holdt amerikanske medier op med at omtale metoden som tortur.
Hvor ofte blev waterboarding omtalt som tortur
| Medie | 1931 - 1999 | 2002 - 2008 |
|---|---|---|
| NYT | 82 procent | 1 procent |
| LAT | 96 procent | 5 procent |
Men ikke nok med det.
Derudover er aviserne meget mere tilbøjelige til at kalde waterboarding for tortur, hvis et andet land end USA er gerningsmanden.
I New York Times kaldte 85,8 % af artiklerne (28 ud af 33), der handlede om et andet land end USA, der brugte waterboarding, det tortur eller antydede, at det var tortur, mens kun 7,69 % (16 ud af 208) gjorde det, når USA var var ansvarlig.
Los Angeles Times karakteriserede praksis som tortur i 91,3 % af artiklerne (21 ud af 23), når et andet land var overtræderen, men kun i 11,4 % af artiklerne (9 ud af 79), når USA var gerningsmanden.
Hvornår omtales waterboarding som tortur
| Medie | USA gør det | Andre gør det |
|---|---|---|
| NYT | 8 procent | 86 procent |
| LAT | 11 procent | 91 procent |
Medierne fremstiller med andre ord den samme metode på to forskellige måder alt efter om det er "vores egne" der bruger metoden - eller om det er vores modstandere.
Og yderligere vil en metode blive nedtonet i sin grovhed helt generelt i en periode hvor den bruges meget af "vores egne".
Det vil også påvirke læserens opfattelse af tingene.
Men husk på resultaterne af denne undersøgelse. Og som altid: Bevar din skepsis overfor alle medier - sociale såvel som almindelige. Nye såvel som gamle.