Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Medusas forbandelse

Glyptoteket har en masse spændende figurer at byde på fra forskellige steder i verden - nok mest den antikke verden. En af de ting, som jeg finder spændende, er, at mange af disse figurer har deres egen historie, som vi i det moderne samfund kan lære en del af.

En af de figurer, jeg løb på, var Medusa og denne historie har en interessant vinkel på en trist skæbne.

Selve historien handler om et overgreb på en ung kvinde og som så ofte i de gamle fortællinger fra den antikke verden, spiller guder og gudinder en aktiv rolle. Guden Poseidon forgriber sig på Medusa, og dette sker i Athenes tempel og Athenes forbander Medusa til et monster, hvis blik kan forvandle mænd til sten, og til sidst kommer Perseus og dræber Medusa ved at hugge hovedet af hende.

Faktisk synes jeg, man kan lære rigtig meget af de gamle historier - også den med Medusa kan man lære en del af. Den er stadig relevant i nutiden i forhold til de følger, som overgreb har for mennesker som udsættes for dem - hvad end overgrebet måtte være og i hvilken grad det så end er.

Men selve historie handler om voldtægt og dette kan være et tabu og det kan være noget som er svært at snakke om og der er ikke nogen som ønsker at være udsat for dette - og hvordan skal man komme videre når smerten stadig sidder i en og kommer til i mange år at have magt i ens liv? Ofte kan dette overgreb komme til at styre ens liv og de relationer man får til andre.

Når jeg kigger på historien og tager udgang i min egen opfattelse af hvad den handler om, så kommer den her:

Hvis man ikke ser overgrebet i øjne for hvad det er, er man dømt til at lade det styre en hele ens liv og lade den person, som begik overgrebet, styre ens liv. Hvis man ikke bekæmper det monster som har taget bolig i ens sind, vil man komme til at blive som Medusa og forvandle alle de mænd man møder på sin vej til sten, af frygt for at de vil gentage, hvad der er sket.

Men det er ikke nemt at tage kampen op mod det monster, som hersker i ens liv. Faktisk er man nød til skære hovedet af det symbolske monster og det er man for at komme videre i sit liv.

Jeg ser Athene som ens over-jeg i denne historie, og det som sker er, at den person, som føler smerte bebrejder og forbander selv til et liv i smerte. Personen kan godt føle, at samfundet peger fingre af en over den oplevelse man fik, og derfor kan det være svært at komme over, og det tager også tid at kunne kaste frygten fra sig.

Det kan være svært at sætte ord på det, som er sket, men også det at komme videre i sit liv er svært - og der kan følge en masse negative ting med, når ens personlige grænse er overskredet på så mange måder. For virkeligheden er at alle overgreb er grænseoverskridende - om det er en mand eller en kvinde der udsattes for det. Ens selvopfattelse som menneske er påvirket flere år efterfølgende.

Derfor er det vigtig, at man bekæmper Medusas forbandelse selvom det er svært. Så er det vigtig at man gør det, ikke så meget for andres skyld, men for ens egen skyld. For at man kan komme videre i sit liv på en mere positiv måde. Og selv om det er svært, skal man bryde det tabu, som er forbundet med dette overgreb, men fordi det er svært at skulle se frygten i øjnene er det nemmere at gemme det væk og lad Poseidon i sit liv leve videre i form af den magt han har i sit offers sind. Det er vigtig at man bekæmper og gør op med sig selv, at det kan være svært, men at det er nødvendig for at komme tilbage til livet på en mere positiv måde.

Ligesom det er med så mange andre mennesker som været udsat for overgreb i deres liv, handler det om at få magt tilbage i sit liv og selv om det er svært og tager mange år at overkomme tabet og afmagten. Ja det er en hård kamp som kommer til at kræve en masse energi og tid.

Der er mange tilbud man kan trække på for at komme til at komme videre så som psykologer og andre faglærte personer.

Men dette gør det ikke alene. Det kræver, at man er villig til at lave de nødvendige ændringer. Det som de faglærte personer kan give en er redskaber og teknikker til at komme videre i sit liv. Men ofte er det nemmere ikke at ville anerkende smerte eller at ville arbejde med den for at komme videre fordi det fylder en med smerte og gøre en usikker i forhold til hvad der ville ske i ens liv. For som Anton LaVey nævner i en af sine bøger: Mennesket er den eneste som er i stand til at lyv for sig selv. Dette passe på så mange punkter at menneske ofte ikke gide eller har lyst til at tage føling på sig selv og hvad der forgår i deres liv.

Jeg ved godt, at alle disse ting er nemt i teorien, men i praksis er det virkelig svært og ofte møde man en frygt som en gang i mellem ikke kan sættes ord på. En frygt som er ved at æde en op og skaber nogen indre fjendebilleder af alle mænd som kun ønske at gøre en ondt. På alle måder er det en ond cirkel at komme ind i og temmelig svært at komme ud af og der er ingen nem måde at komme igennem dette på som har sat sit spor i ens indre og måske altid være der. Ofte er det nemmere at lade sine frygt styre en - også selvom man har sin fornuft som ofte kan fortælle noget andet, er frygt en følelse som ofte er temmelig stærk og kan være ødelæggende i forskellige sammenhæng.

Når man kigger på, hvordan man griber frygt an, er der masser af gode ting derude som man kan bruge som et godt eksempel, men jeg synes nu at frygtpyramiden eller som den også hedder 'den indre pyramide', som kan ses nedenfor, er værd at bruge lidt tid på, og der er allerede kommet nogen eksempler på, hvad man kunne skrive i den.

Det handler helt klart om at starte i det små og så på den vej overkomme den frygt og langsomt komme op af igennem pyramiden og til sidste komme i mål - og ja, der er ikke noget der er nemt og dette tager ikke bare 5 min og så har man klaret den frygt, som lurer der. Det kan tage lang tid og kræve en masse af den, som starter på det, men når man når i mål eller overvinder en af de trin man har sat op for sig selv, skal man huske at belønne sig selv for at kroppen og ens opfattelse begynder at ændre sig og man begynder at se anderledes på tingene. Og ja der vil være tider hvor man falder tilbage, men så er det op igen og forsætte den hårde kamp.

Som dette at skulle overvinde et overgreb, hvad dette overgreb end måtte være og selv om det koster tårer, sved og masser af energi, er den befrielse, som det er at komme igennem den sidste port eller for den sag det første trin en glæde - noget som ikke kan beskrives og jo større sejren er, jo mere vokser man, som den person man er.

Husk, du fortjener at få et godt liv - og nogen ting må man kæmpe for at få. Selvom kampen kan være hård, er det hele rejsen værd, når du kommer i mål. Husk at bekæmpe Medusas forbandelse!

Du  har  læst et indlæg på Folkets.

Uden støtte ville vi ikke kunne bringe det.

Se fordele

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11