Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

317

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Hvilken kasse taler du mon fra?

Antal

Brugerindlæg af Camilla WInther Nissen

Hvis du går ind for ytringsfrihed i den udgave, vi har den i Danmark, så er du "Borgerlig" (de mener i virkeligheden DF’er, men vil gerne bevare den gode tone)

Hvis du udtrykker, at man skulle se på Omar El-Husseins baggrund og opvækst, så er du venstreorienteret (nærmest trotskiist!)

Hvis du siger, at du synes, at vi skal tale dansk i Danmark, så er du klart DF’er OG racist! (Sådan nærmest nazist!)

Hvis du mener, at kontanthjælpsmodtagere er hårdt nok ramt i forvejen, så er du venstreorienteret (her i betydningen naiv, for du forstår ikke noget om økonomi.)

Hvis du synes, at omskæring af små drenges peniser er problematisk af hensyn til deres seksualitet senere i livet, så er du anti-semit eller islamofob.

Hvis du ikke støtter Hamas, så er du zionist.

Du kan nok selv finde på flere eksempler.

Vi har voldsomt travlt med at komme folk i kasser og påsætte prædikater – for det gør det nemmere for vores verdensbillede og selvforståelse – hvor vi hver især og som gruppe er bedre end de andre.

Det store tab er i nuancerne og nytænkningen. For vi hører ikke på, hvad andre siger. Vi har mere travlt med at finde ud af, hvor folk hører hjemme i det politiske landskab.

At folk, der måske ikke stemmer det samme som du selv, skulle have noget på hjerte, der måske kunne flytte dig en anelse, få dig til at tænke, forsøger vi så vidt muligt at undgå.

Når Zenia Stampe skriver en update, der er så helt vanvittig tåbelig, at man river sig i håret, så får hun mere end 1300 tankeløse likes på facebook. For det er jo den kære Zenia, der taler. Folk læser ikke rigtig, hvad der står. Men det føles godt at være en del af en helhed (også selvom det er i tåbernes udgård). Vi må jo bakke op om Zenia!

Når Venstre lancerer en kampagne, der er fuldkommen ude i hampen, og som ganske unuanceret rammer dem, der er næstlavest i pyramiden, så klapper en masse i hænderne, for det er jo bare de dovne, nasserne, den rammer. Og Venstre, der taler.

Og når nogen mennesker kritiserer tallene i kampagnen, så orker folk ikke regnestykkerne, for det er jo CEPOS, det stammer fra. At tallene er ude i skoven, og at selv Nordea regner sig frem til, at det ikke er guld og grønne skove at være på kontanthjælp, så er man tonedøv. Tallene er jo borgerlige. Og hvis man ikke kan regne med DE tal, hvad skal man så regne med?

Vi følger populisterne i tykt og tyndt og fornægter samtidig alle, der måtte komme med modargumenter, for hvad var det nu, du var? Borgerlig, venstreorienteret, muslim, islamofob, DF’er, homofob, arbejdsløs? Og når de almindelige prædikater slipper op, så bruger vi udtryk som smalsporet, naiv, tåbe, troller, spammer, eller hvad vi nu kan finde på i vores afmagt. For vi vil hellere sætte en prædikat på folk fremfor at lytte til, hvad de siger.

Som politiker bør det som et minimum være ens opgave at sætte sig ordentligt ind i tingene, før man taler. Hans, Lola, Majid og Annemari kan vi ikke stille så store krav til i deres privatsfære. De kan sidde og råbe svin til fjernsynet, når de hører om Lars Løkkes fadbamser, sortarbejde hos politikere, som aldrig blev udført, el. lign.

Men standarden hos politikerne bør være højere. Og de stemmeberettigede bør opøve deres evne til at lytte. For hvad er det, de forskellige i det politiske landskab, inklusive meningsdannerne, rent faktisk siger?

Er det fornuftigt eller noget vrøvl. Det nytter ikke, at vi blot husker, at de engang klappede en hund eller kyssede en baby, så derfor kan vi godt lide dem. Det nytter heller ikke, at vi bliver døve overfor folk, der måtte have flyttet sig til andre partier i landskabet, blot fordi de har ændret mening og/eller overbevisning. Hvad de siger nu, kan jo godt være validt.

Og det er vores opgave som menigmand at påvirke vores politikere, så de holder op med at være bokstænkere.

Vi har store problemer i dette land, men de bliver ikke løst med den nuværende bokstænkning og prædikatspåsættelse.

Tænk hvis Zenia Stampe kunne slippe sin enorme foragt for ytringsfriheden.

Tænk hvis Venstre kunne påtage sig ansvaret for at udtænke et skatte/ydelsessystem, der gjorde det mere fordelagtigt at arbejde, ved at gøre nettolønnen højere, i stedet for tage pengene fra de dårligststillede.

Tænk hvis politikerne kunne skabe job i stedet for blot sige, at vi kan lade os lønne som østarbejdere.

Tænk hvis man kunne tale om muslimer på nuanceret vis og uden at skære dem alle over en kam.

Tænk hvis man kunne tale om religionen Islams problemer i forhold til et sekulært samfund.

Tænk hvis man kunne være kristen, uden at blive skreget af af ateister.

Tænk hvis man kunne tale om drengeomskæring uden at blive kaldt anti-semit.

Tænk hvis man kunne tale om måder til at forbyde HuT på, uden at blive skudt i skoene, at man var islamofob eller statsfjendsk.

Tænk hvis man kunne tale om flygtningeproblemet og integrationsproblemerne uden at blive hængt ud som muslimhader.

Brug hjernen. Det er derfor du fik den. Og ørerne til at lytte. Øjnene til at læse og forstå, hvad der faktisk står.

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

05/03/2015 - 17:03

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:57

Emner: 

Del eller citer med linket her

MediaCreeper