Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

FC Demokrati

Den politiske apati vokser, ikke kun i Danmark, men tilsyneladende i hele verden. Lokalpolitisk er denne effekt virkelig blevet relevant. Interessen og stemmetallene tordner imod et ukendt lavpunkt. En effekt som ikke ligefrem forbedres af den totale mangel på det i EU-regi lovede nærhedsprincip. Lokalpolitik virker om muligt mere topstyret end nogensinde før. Specielt blandt de unge og nydanskerne er ligegyldigheden nær ved fuldstændig.


Så vidt jeg kan se, er en af de primære årsager, at der er mere demokratisk indflydelse at hente i medlemskab i den lokale boldklub end aktiv deltagelse og medlemskab i lokalpolitik. Det er ikke nogen nyhed, at foreningslivet har set bedre tider, og at det efterhånden kun er sportsorienterede foreninger, som holder ved. I en sportsklub er man nærmest per definition aktivt deltagende - der er ikke ret meget passivt medlemskab. Selv de såkaldte passive medlemmer er forældre eller lignende. Medlemmerne har et håndgribeligt engagement. Dette medfører en langt mere proaktiv deltagelse i foreningens aktiviteter og beslutninger.

I politiske sammenhænge bliver disse aktiviteter end del mere abstrakte og verdensfjerne. Jovist der er “kamp”, men det er hvert fjerde år, og tiden imellem valg må virke umådeligt ligegyldig. Når så endelig kandidatvalgene kommer, er det mig bekendt oftest ret topstyret og gammelgarde orienteret. I boldklubben er det let og demokratisk at se, hvem der laver hvad og yder hvad for klubben. Hvem der slæber boldene ind på banen, hvem der henter øl i tredje halvleg. Her er det let for medlemmer at forholde sig til dagligdagen og eventuelt hierarki. I lokalpolitisk sammenhæng er dette blevet trukket tyndt. De fleste i lokalbefolkningen ved godt, hvem der er kommunen og lokal områdets samfundsstøtter, men disse er i meget sjælden grad aktive i valgøjemed.

Når der engang imellem eksempelvis er en lokal forretningsdrivende, der stiller op for et højreparti eller en social aktiv person, som stiller op for venstrefløjen, er det oftest ikke “de rigtige”. De er tilflyttere eller passive oldermænd, som ingen har noget særlig reelt kendskab til. Så går plakatmøllerne og blomsteruddelingen i gang, og valgflæsket kommer på bordet. Det minder mest af alt om tvunget speed-dating. Efter en masse kurmageri skal man jo smide noget i sprækken, og så vidt jeg fornemmer, er jeg ikke den eneste, der finder mere indhold i en One-Night Stand end turen inde bag forhænget med blyant og en stemmeseddel, som formatmæssigt ligner et kontraktdokument, fanden har skabt.

Den tomme fornemmelse ved selve afstemningen bliver endnu værre for lokalpolitik, da man ikke engang kan gå hjem i sofaen og betragte det som en adgangsbillet til et eurovisionsagtigt show. Til folketingsvalget er det i det mindste en speciel dag, hvor man næsten kan sammenligne det med en Brøndbykamp. Sammenligningen holder ikke op der, for lokalpolitik er lidt at sammenligne med en træningskamp. Den transmitteres ikke, og modstanderholdet har historisk set ofte ikke de store chancer. Et faktum som oftest hænger mere sammen indirekte med kommunens boligpriser, end med politisk talent eller visioner om fremtiden.

Derfor har jeg besluttet, at hvis jeg nogensinde melder mig ind i lokalpolitik igen, er min slagplan meget simpel. Hvis det er på venstrefløjen, skal der laves mere graffiti af de unge aktivister, og sker det på højrefløjen, skal der fjernes graffiti. I praksis kan disse nok godt udvides. Der er jo fire år til næste kamp.

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11
Vi er 0 abonnenter – vi skal højere op!
Abonnenter Svarer til
1 1 stor fadøl
200 Kontanthjælp, 0 børn
1000 DR-journalist
5000 Maria Rørbye Rønn