Jeg håber, at du som minister kan se, at Karina Hansens sag indeholder mange principielle spørgsmål, og jeg håber, at Karina Hansens sag kan vise dig, at ikke alt i psykiatrien er, som det bør være, og at der bør indføres ændringer for, hvordan ME-ramte behandles i det danske sundhedsvæsen. Da ME er en fysisk sygdom, bør den ikke ligge i psykiatrisk regi, hvilket kun kan føre til fejlbehandlinger.
12.2.13 blev en ung kvinde, Karina Hansen, KH, tvangsindlagt på Hammel Neurocenter. KH lider af en udmattelses-sygdom, kaldet ME, som fremkalder energitab på celleplan. KH lå i sin seng, da 5 betjente og 2 læger dukkede op og hentede hende.
Inden da var der ført en omfattende korrespondance mellem Forskningsklinikken for funktionelle lidelser, FFL, ved psykiater Per Fink og psykiater Niels Balle Christensen, Region Midtjylland ved Ole Thomsen og daværende sundhedsminister, Astrid Krag, som gav den endelig tilladelse til tvangsindlæggelsen.
Når det er en sag, som er kommet helt op på ministerplan, så mener jeg, at du må stå som den øverste beslutningstager i denne sag. Godt nok var det din forgænger, som tog beslutningen, men du har ansvaret nu.
ME er en fysisk sygdom, men alligevel har staten DK givet behandlingen af den til psykiaterne på FFL i et notat af 3.4.09, meget imod ME-foreningens ønske.
I denne sag er der MANGE ubesvarede spørgsmål.
Hvorfor var det så meget om at gøre at få KH indlagt, at man gjorde det imod hendes vilje? Hun var hverken sindssyg, til fare for sig selv eller andre.
Hvorfor mangler de røde eller gule papirer tilsyneladende, som man tvangsindlægger på?
KH måtte ikke, og må stadig ikke modtage besøg, angiveligt fordi besøgende, som ikke var enige i den psykiatriske behandling, kunne skade behandlingen, og fordi psykiaterne har den holdning, at det er forældre til ME-syge børn, som gør deres børn syge.
Nu to år efter tvangsindlæggelsen bør man kunne se bort fra forældrenes indflydelse, men alligevel opretholdes besøgsforbuddet, nu med den begrundelse, at KH ikke ønsker besøg. Men det er vel fair, at besøgende, som holder af KH, får lov til at høre hende sige det selv?
Jeg ved godt, at det er psykiaterne, som påstår, at det er KH selv, som ikke ønsker besøg, men HVIS dette ikke er sandt, så bør man kunne spørge hende selv. Det er jo ikke første gang i historien, at en psykiater har ’digtet’ noget selv.
Ingen kan tage KHs sag op, fordi man ikke har eller kan få en fuldmagt fra KH, og ingen kan komme ind og tale med hende om det. Er det retssikkerhed for KH?
KH blev umyndiggjort ved indlæggelsen og på trods af, at hun ringede efter hjælp hos forældre og politi, så blev hun ikke hørt.
KH burde have haft besøg af en patientvejleder indenfor første døgn efter indlæggelsen, som bl.a. kunne hjælpe med at klage over indlæggelsen, men dette skete ikke, hvorfor?
3 mdr. efter indlæggelsen fik KH beskikket en værge, en pensioneret politimand, Kaj Stendorf, men allerede 11.5.12, altså inden indlæggelsen, underskriver KH en generelfuldmagt om fremtidig pleje til forældrene, som burde have været i funktion i de 3 måneder inden værgen tildeles, men den fuldmagt tilsidesættes. Hvor er lovhjemlen til dette?
Ifølge værgeloven bør en værge varetage KHs interesser, men adspurgt siger Kaj Stendorf, at han stoler på psykiaterne.. burde han forsætte som KHs værge? Hvad ved en gammel politimand om en ung kvindes følelsesliv?
KH er forsøgt behandlet med kognitiv terapi, fysisk træning og psykofarmaka, hvilket er meget anstrengende for en ME-ramt. Medicin virker voldsommere på ME-patienter end på raske, hvorfor KH kan have taget alvorligt skade.
Psykiaterne respekterede ikke ME-diagnosen, selv om den var stillet af internationalt anerkendte læger. Psykiaterne gav KH en anden diagnose PAWS, som benyttes sjældent og kun til krigsskadede traumatiserede BØRN i flygtningelejre.
Nu er KH for nyligt overflyttet til Tagdækkervej 10, Hammel, et bosted for hjerneskadede. KH var ikke hjerneskadet, da hun blev indlagt. Hvorfor er KH tilsyneladende ukontaktbar nu?
Når en advokat, med foretræde for Højesteret, Jakob Skjoldan, stiller principielle spørgsmål om sagen til Sundhedsudvalget og til dig hr. sundhedsminister Nick Hækkerup, så får han ingen svar. Er demokratiet ophørt?
Forældrene har forsøgt at få værgemålet bragt til ophør ved retten, men Byretten fastholdt UDEN at familiens advokat kom til orde en eneste gang. Hvornår har man sidst hørt om lignende procedurer?
Landsretten fastholdt også værgemålet, men dommen er inkonsistent og utroværdig. Der er oplagte selvmodsigelser i den, og værgen, Kaj Stendorf, var ikke indkaldt som vidne på trods af, at familiens advokat, Keld Parsberg, udtrykkeligt havde anmodet retten om det. Hvorfor?
Dommen er udtryk for, at ’systemet’ lukker sig om ’systemet’…
DK er et lille land, hvor alle i toppen kender hinanden, hvor dommere, læger, regionsformand og psykiatere er venner PRIVAT. Embedsmænd i ministeriet, medlemmer af TrygFonden, ALLE har de interesse i denne sag, hvor prestige og enorme pengebeløb er medvirkende i sagen.
KH er desværre blevet en brik i dette ’spil’, men ’forsøget’ mislykkedes. KH er ikke blevet rask, men mere syg. Psykiatriens og Sundhedsministeriet ideer om at kurere fysisk syge ved hjælp af psykiatriske behandlingsmetoder bør ophøre straks. ME-sygdommen bør ikke ligge i psykiatrisk regi. Det virkede ikke i KHs tilfælde, og det virker ikke i de utallige tilfælde, hvor fysisk syge sendes til psykiater landet over af kommunernes sagsbehandlere.
Der findes utallige undersøgelser, især fra udlandet, som viser, at ME er en fysisk sygdom, og KH bør straks hjælpes ud af psykiatrisk regi, idet hun der er fejlplaceret med helbredet som indsats.
Som ME-patient bør KH have tildelt en stor erstatning for tabt liv og fejlbehandling, så hun har penge til at betale for behandling for ME i udlandet, for i DK er der ingen hjælp at hente for ME-ramte.
Nytænkning og reel forskning bør afløse dette psykiatriske forsøg med fysisk syge borgere.
Du, sundhedsminister Nick Hækkerup, bør træde i karakter som den øverste i sundhedsvæsenet og tage ansvar for den skade der med stor sandsynlighed er sket på KH og hendes mulighed for helbredelse og ophæve tvangsanbringelsen og besøgsforbuddet hurtigst muligt.