Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

316

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Vi er ikke et multikulturelt samfund

Antal

Brugerindlæg af Camilla WInther Nissen

Der var en, der sagde til mig, at flygtninge og indvandrere ikke kommer til Danmark for at blive danske. Og det har vedkommende måske nok ret i.

Men hvorfor søger flygtninge og indvandrere så mod Danmark?

En del mener, at de kommer her udelukkende, fordi vi giver dem kontanthjælp, understøttelse, børnepenge, og alskens andre pekuniære fordele.

Og ja... på en måde er det vel rigtigt. Og så alligevel ikke. Det er en del af det.

Flygtninge og indvandrere kommer til Danmark, fordi de ser eller hører forlydender om et samfund, hvor man har frie muligheder; hvor man ikke bliver forfulgt af samfundet for den specifikke udgave af en tro, man har eller ikke har; hvor man har mulighed for at skabe en dagligdag for sig selv og sin familie, med uddannelse og fremtid for de kommende generationer. Et samfund, hvor man er sikret en seng at sove i og mad hver dag. Et samfund, hvor der er et sikkerhedsnet, der garanterer, at mennesker ikke dør på gaden og går til grunde. Et samfund, hvor krigen ikke hærger, og hvor man ikke risikerer raketnedslag og død på daglig basis.

De har hørt om det danske velfærdssamfund. Det samfund, vi er stolte af – og med rette. Og det er hverken i deres interesse eller vores, at vores samfund bliver lavet om.

David Trads og hans proselytter mener, at nu hvor det ikke længere blot er en flok blegansigter, der bebor de danskes øer, så er vores samfund nu multikulturelt, og at vi derfor skal lægge alt, hvad der tidligere har været karakteriseret som dansk, på hylden. For vi må tage hensyn og ikke tale om problemerne. David Trads mener, at jo flere flygtninge og indvandrere vi får til Danmark, jo større vækst vil der komme. Og derfor skal vi lave vores samfund om, så vi kan rumme alle disse mennesker. At statistikken siger noget andet, er han ikke lydhør overfor.

Nej. Vi er Danmark. Vi er danske. Vi byder folk velkommen, der gerne vil være danske, eller som gerne vil bo i den type samfund, som generationer har arbejdet på at opbygge. Det er netop det faktum, at vi er, som vi er - et sekulært samfund, der er funderet på tanker om næstekærlighed og sociale hensyn, der gør, at samfundet er, som det er. Mange danske er måske ikke troende, men tænker dog stadig på næsten. Fordi den tanke er en del af vores kultur. En tanke, der er en del af hele det politiske spektrum.

Hvis man overfor David Trads nævner, at det ikke nødvendigvis er en god idé at give permanent opholdstilladelse til alle de mennesker, der søger ly for verden i vores land, så er man tilhørende den yderste højre fløj, man er faktisk fascist, hyldende Pia Kjærsgaard og racist. Manden er nærmest fundamentalistisk i sin faktaresistens - men stikke andre mennesker holdninger i skoene, det kan han.

Jeg tror, at der vil være mange mennesker, der vil blive sørgeligt skuffede, hvis de søgte asyl i det land, som David Trads ønsker sig. For et sådan samfund kan ikke bære. Det kan ikke bære økonomisk, og det kan ej heller bære kulturelt.

David Trads ønsker at fastholde indvandrere i den kultur, de kommer fra. En kultur, de måske slet ikke ønsker. En samfundsorden, de er flygtet fra. Mange muslimer favner det danske samfund. Er lykkelige for at bo netop her med de muligheder, som landet giver. De føler sig danske. De er danske. De er ikke ”dem”. De er ”os”.

De fleste, der har mulighed for det økonomisk, higer efter at undslippe ghettoernes kvælende åg – ikke konstant at blive påmindet om, at de har nogle andre rødder end gennemsnitsdanskeren. Vi skal af med ghettoerne, så folk kan få lov at tænke frit. Tale frit og ikke være underlagt social kontrol.

Vi er ikke USA, der i generationer har udvalgt deres indvandrere med omhu. Procentvis er det kun en relativt lille del af indbyggerne i USA, der stammer fra mellemøstlige lande, og deres muslimske befolkning er på 0,6% af det samlede antal indbyggere - i Danmark er tallet 4%. Kulturelt har den muslimske kultur derfor ikke den helt store betydning dér, hvorved David Trads sammenligningsgrundlag virker noget tynd. Den amerikanske vækst eller mangel på samme har altså intet at gøre med en indvandring af folk fra Mellemøsten.

USA har ikke det samme sikkerhedsnet – her hersker i langt højere grad en samfundsorden baseret på, at enhver er sin egen lykkes smed – i Darwinistisk forstand Survival of the fittest.

Den europæiske tilgang til vores indvandrere og flygtninge er ganske anderledes. Vi vil dem det godt, men vi må på samme tid holde fast ved vores samfund.

Nej, vi skal ikke acceptere, at muslimske flygtninge, der er vant til at blande sig i hinandens trosforhold, generer kristne eller andre muslimer på flygtningecentrene. Det må og skal være en billet ud af landet og et afslag på endda midlertidigt ophold.

Nej, vi skal ikke acceptere, at skolebørn blander sig i, hvad andre børn gør, om det er haram eller ej. I Danmark har vi ikke begrebet haram.

Nej, vi skal ikke acceptere, at sharialovgivning får lov til at vinde indpas i ghettoer eller andre dele af samfundet.

I Danmark har vi Grundloven og herunder eksempelvis Straffeloven, Funktionærloven, Ferieloven, Markedsføringsloven, Barselsloven og et hav af andre love og bekendtgørelser med over 70.000 paragraffer tilsammen. Altsammen love, der har til hensigt at håndtere vores gældende samfundsorden.

Disse love bliver med mellemrum revideret, dvs. sløjfet, begrænset eller udvidet. Og vi får også nye love.

Det er på disse love, at vores retssamfund hviler. Vi har ikke behov for sharialovgivning i nogen form. Vi skal ikke have sharialovgivning i nogen form. Det er ingen tjent med – andet end en håndfuld imamer, der måtte savne magtens sødme.

Det er vores opgave som befolkning, som politikere, debattører, arbejdere, direktører, skolelærere, etc. at holde fast i vores retssamfund. For det er det retssamfund, der garanterer velfærdssamfundet. Det velfærdsamfund, der giver mennesker mulighed for at tage en uddannelse eller lade være. For at demonstrere og samles eller lade være. For at stemme ved diverse valg eller lade være. For at tage et arbejde eller blive reddet fra den dybeste armod. For at låne bøger på biblioteket. For at tro på den, du vil. For at sige, hvad du vil. Gifte dig med den, du vil. Elske, den du vil.

Det samfund er ikke baseret på en multikulturel model. Det er baseret på en dansk model. Den danske model, som man også inden for fagforeningsverdenen bryster sig af.

Vi er et land med mange etniciteter. Vi lever alle i et dansk rets- og velfærdssamfund. Ikke fransk. Ikke engelsk. Ikke tysk. Ikke svensk. Dansk. Og det skal vi holde fast i.

At man kommer hertil som f.eks. syrer, betyder ikke, at man bliver dansk i morgen. Men hvis du skal blive her, så skal din overbevisning være, at du ønsker, at dine børn bliver danske. Danske muslimer/kristne/jøder/hinduer/buddhister/?. Men danske. Det er ikke det samme som, at du skal være assimileret. Du må gerne tro på, hvad du vil. Og du må praktisere din tro, som du vil – indenfor grænserne af grundloven. Men du skal tro på samfundet. Virke i samfundet. Arbejde for samfundet.

Vi har ikke udrejseforbud. Hvis du ikke bryder dig om det danske samfund, så er det måske ikke her, at du skal leve. Men hvis du godt kan lide at leve, som det overordnet set passer dig, så skal du bakke op om fællesskabet. Det fællesskab, der hedder Danmark.

Som baggrund for denne klumme, --> linker jeg her til debatten på JP <-- mellem David Trads og Morten Uhrskov, hvor David Trads kun kom yderligere bagud på point i min verden.

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

26/03/2015 - 03:25

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:55

Del eller citer med linket her

MediaCreeper