Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

318

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Myten om Top 1 pct. og ulighed

Antal

Brugerindlæg af Ivan Erik Kragh

Danmark har igennem de sidste 30 år været et af verdens mest lige lande og er det forsat stadig. Debatten går dernæst på, om stigningen i uligheden (Gini-koefficienten) har betydet en større koncentration af indkomsterne i Danmark. Analysen fastslog, at personer med en indkomst i gruppen top 1 pct. i gennemsnit har udgjort omkring 5 pct. af den samlede indkomst i perioden 1980 til 2012. Der er endvidere ikke evidens for en sammenhæng mellem topindkomsterne og ulighed i OECD-landene. Det skyldes at Gini-koefficienten er mere følsom i midten af indkomstfordelingen end i toppen og bunden.

1 Ulighed og fordeling

I Denne analyse ser vi på om Danmark skulle have haft samme udvikling i top 1 pct. andelen af den samlede indkomst samt indkomstforskelle ift. de øvrige OECD-lande. Danmark er et af de mest lige lande i den vestlige verden og har været det igennem årtier. Det gælder både når man måler indkomstforskelle ved Gini-koefficienten og ved at kigge på top indkomsternes andel af den samlede indkomst. Der er for Danmark ikke nogen evidens for at indkomsterne skulle være koncentreret omkring den øverste del af indkomstfordelingen, som Piketty hæver skulle være tilfældet i f.eks. USA.

De små indkomstforskelle i Danmark skal ses i lyset af en relativ lille spredning i lønninger samt at en stor del af indkomsterne i samfundet omfordeles via skatter og overførsler. Gini-koefficienten der måler indkomstforskelle og kan fortolkes i ét tal, er i Danmark steget fra godt 22 pct. i 1990 til ca. 25 pct. i 2011 svarende til en stigning på ca. 3 Gini-point.. I perioden 1983 til 2011 steg Gini-koefficienten i Danmark i gennemsnit 0.5 pct. p.a., sammenlignet er uligheden i Sverige i gennemsnit steget 1.8 pct. p.a.. Sverige havde i 2011 en Gini-koefficient på ca. 27 pct., altså er uligheden ca. 2 pct. point højere i Sverige end i Danmark. Til sammenligning var uligheden i USA målt ved Gini på ca. 39 pct. jf. figur 1.1.

Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten i OECD-landene, 2011

Isoleret set vil lavere skat på arbejde bidrage til at øge indkomstforskellene, men som det ofte ses tages der i høj grad hensyn til at reformerne kun har en begrænset effekt på indkomstforskellene. Det skyldes at man ofte i reformprocessen tager hensyn til, at skatten på arbejde i et vist omfang nedsættes over hele indkomstskalaen.

I Danmark udgør indkomsterne for de 1 pct. mest vellønnet godt 5 pct. af den samlede indkomst, og niveauet har stort set ligget konstant gennem de sidste 30 år, ydermere ser vi at top 1 pct. andel faldt kraftigt i perioden 1970 til 1980 fra 9 til ca. 5.5 pct.. Fra 1970 til 1980 steg arbejdsløsheden fra 1.5 pct. til ca. 9 pct. af arbejdsstyrken. Top 1 pct. andel af den samlede indkomst havde sit lavpunkt i perioden 1987 til 1997, men minimum i 1994, her udgjorde top 1 pct. andel 5 pct. af den samlede indkomst, i hele perioden 1987 til 1997 var andelen i gennemsnit 5.13 pct.. Den lave andel af top 1 pct. andel skyldes i et stort omfang kartoffelkuren der blev vedtaget i 1986. Fra 1987 til 1994 steg arbejdsløsheden fra 8 til 12 pct. af arbejdsstyrken. Til sammenligning er andelen i USA steget fra 8 pct. til 19 pct. i samme periode. I hele perioden faldt top 1 pct. andel af den samlede indkomst fra ca. 9 pct. til ca. 6 pct. jf. figur 1.2.

Andel af den samlede indkomst, der tilfalder den øverste 1 pct. af indkomstfordelingen, 1970-2012

Der er mange forklaringer på indkomstforskellene i befolkning. Indkomstforskellene afhænger i høj grad af befolkningssammensætningen. Når mange unge er i gang med at tage en uddannelse har de typisk en relativ lav indkomst i deres studietid. På samme måde har pensionister en lavere indkomst end de personer der i den erhvervsaktive alder. Indkomstforskellene skyldes også andre forhold, så som at befolkningen træffer forskellige valg med hensyn til uddannelse, arbejdstid mv. Eksempelvis prioriterer nogen fritid højt, mens andre vælger at arbejde mange timer og dermed få mere i løn.

2 Indkomst og ulighed OECD

Det er i høj grad vigtig at skelne mellem en høj og lav grad af ulighed, dernæst er det ikke uden betydning hvor indkomsterne er fordelt. Piketty og OECD1 har i et højt omfang sat fokus på vækst og ulighed. I december 2014 publicerede OECD en analyse, hvori de undersøgte ulighedens indvirkning på velstanden (målt på BNP pr. indbygger). OECD fandt, at der i Danmark ikke svar evidens for, at stigningen i uligheden skulle have påvirket velstanden.

Det er i mellemtiden vigtigt at bemærke, at både Piketty og OECD skelner mellem en høj- og lav grad af ulighed og at ulighed i mindre ekstremform kan gavne velstanden. Som tideligere nævn har skattelettelser på arbejdsindkomster en negativ virkning på uligheden, idet afstanden mellem 1. Indkomstdecil og de resterinde 9 indkomstdeciler øges. Generelt er befolkningen i 1. Indkomstdecil lavere uddannet, har højere arbejdsløshedsrisiko og i et større omfang på offentlig forsørgelse. For at kunne afgøre om en stigning i Gini-koefficienten er et udtryk for en indkomstkoncentration, skal vi undersøge om Gini-koefficienten skulle korrelere med topindkomsternes andel af den samlede indkomst. Hvor stor en andel af den samlede indkomst personer øverst i indkomstfordelingen råder over, giver en meget begrænset mængde information om hvordan indkomst fordelingen er i et land.

Der er ikke nogen signifikant sammenhæng mellem top 1 pct. andel af den samlede indkomst og Gini-koefficienten før skatter og overførsler. I størstedelen af landene gælder det, at top 1 pct. af de personer med de højere indkomster udgør mellem 8 og 10 pct. af den samlede indkomst. Eksempelvis har USA og Frankrig ca. samme Gini-koefficient (før skat mv.), men stor forskel i top 1 pct. andel af den samlede indkomst. På samme måde er top 1 pct. andel af den samlede indkomst næsten det samme i Norge og Finland, mens forskellen i Gini-koefficienten (før skat mv.) er på ca. 8 Gini-point. Jf. figur 1.4

Man kan umiddelbart få indtryk af, at der er en stærk positiv sammenhæng mellem top 1 pct. andel af den samlede indkomst og Gini-koefficienten (efter skat mv.), men kigger man nærmere på tallene bag, ser vi, at Nederlandene eksempelvis har en væsentlig højere Gini-koefficient end Norge, men at top 1 pct. andel af den samlede indkomst i Norge er ca. 1.5 pct. point højere. Korrigere man tallene for USA ser man, at sammenhængsvariablen (R2) i figur 1.3 og figur 1.4 reduceres til 0.54 og 0.32. Generelt ses det, at topindkomsternes andel af den samlede indkomst for de europæiske lande ligger i intervallet 6 til 10 pct., mens det kun er Canada, Storbritannien og USA hvor topindkomsterne udgør en væsentlig større andel. Jf. figur 1.4

Top 1 pct. andel af samlede indkomster og ulighed, 2007-2012

Den svage korrelation skyldes bl.a. at Gini-koefficienten er mere følsom overfor påvirkninger i midten af indkomstfordelingen end i toppen og bunden af fordelingen. Dette skyldes, at Gini-koefficienten måler hvor meget indkomsterne afviger fra gennemsnittet, mens top 1 pct. andelen af den samlede indkomst ikke siger noget om midten eller bunden af indkomstfordelingen. Selvom man vha. skatter og omfordeling formåer at udligne dele af indkomst forskellene er der ikke nogen éntydig sammenhæng mellem graden af ulighed og top 1 pct. andel af de samlede indkomster, ændringen i Gini-koefficienten bliver i højere grad påvirket af ændringer i midten af indkomstfordelingen frem for i toppen.


  1. OECD – Focus on Inequality and Growth, dec. 2014 ↩︎

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

31/03/2015 - 23:58

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:30

Emner: 

Del eller citer med linket her

MediaCreeper