En række klimaforskere, bl.a. de kendte James Hansen og Tom Wigley, sendte i november 2013 et åbent brev til alle, ”der har indflydelse på miljøpolitik, men som er imod atomkraft”. Heri hed det bl.a.: …
fortsat modstand mod atomkraft truer menneskets evne til at undgå skadelige klimaændringer
I december 2014 kom der så et nyt åbent brev med samme adressat. Det er udformet som en erklæring om støtte til de konklusioner, som to australske biologer er nået frem til i en artikel: Key role for nuclear energy in global biodiversity conservation, offentliggjort i Conservation Biology.
Det åbne brev er underskrevet af 75 biologer fra store dele af kloden. De skriver bl.a.:
Vi indrømmer, at dette er et kontroversielt synspunkt i lyset af miljøbevægelsens historiske modstand mod atomenergi. Imidlertid beder vi alle med interesse for miljøbevarelse om at afveje fordele og ulemper ved forskellige energikilder med brug af objektiv evidens og pragmatiske vurderinger, i stedet for at basere sig på idealistiske opfattelser af, hvad der er ”grønt”
VI MÅ HAVE FREDELIG brug af, og forskning i atomkraft med hvor det hører hjemme i Niels Bohrs fædreland – som en del af løsningen til vort behov for miljøvenlig og rigelig energi.
De sidste 40 år har vist med al tydelighed at satsning på alene vind- og solenergi ikke er tilstrækkeligt for at komme udover vores afhængighed af fossile brændstoffer – heller ikke i Danmark. Selv Tyskland, som i mindst 10 år har satset benhårdt på netop solceller og vindmøller, ser sig i disse år nødsaget til at skrue op for kulforbruget som resultat af lukning af en række atomkraftværker.
Både Danmark og Tyskland er stadig langt mere afhængige af fossile brændstoffer og har højere CO2 udslip per indbygger end Frankrig som i samme årrække valgte i stedet at sætte på atomkraft. Et nej til atomkraft i realiteternes verden bliver et ja til kul og andre CO2 fremmende energiformer.
En verden i udvikling har brug for enorme mængder elektricitet. Hver ny højteknologisk genstand vi opfinder, kører på elektricitet om det så er en computerserver, en laser, en robot, en drone, et højhastighedstog, en 3D printer etc. En verden i vækst har brug for rigelig elektricitet.
Med 3 mia. asiaters stormløb mod velstand er dette behov på global basis ikke blevet mindre i de seneste årtier og tyder heller ingenlunde på at blive det i de kommende. Tværtimod vokser og vokser det. Hvis den enorme og stigende mængde elektricitet skal være rigtig grøn, dvs. skånsom på ressourcer og med et lille fingeraftryk på landjord og atmosfære, må atomkraften med i spil.
Vi må have en ny åben debat om energiforsyning og miljø – uden den stigmatisering af atomkraft som også de åbne breve nævnt ovenfor, peger på. At denne stigmatisering stadig lever i Danmark i bedste velgående ses af følgende eksempel:
Dokumentarfilmen ”Pandora’s Promise”, er produceret i 2013 af amerikanske CNN og vandt en pris på Sundance filmfestivalen samme år. Den beskriver en række miljøforkæmperes vej fra indædt modstand mod atomkraft til en erkendelse af, at denne energiform er nødvendig. En kort debat om filmen kan ses i denne video på ca. 7 min.:
http://www.youtube.com/watch?v=9kF6KAdqKX0
På YouTube er der andre video’er om filmen, f. eks. én, hvor instruktøren Robert Stone fortæller om, hvordan filmen blev finansieret.
I Danmark er filmen kun vist til et lukket meget begrænset publikum. Den er ikke blevet dansktekstet. Den blev vist på dokumentarfilmfestivallen CPH:DOX kl. 9 om formiddagen en enkelt november dag i 2013 og tillige en enkelt gang i Cinemateket samme måned. I alt blot 2 biograf forestillinger i hele kongeriget.
Hverken Danmarks Radio eller TV2 har vist interesse for at vise filmen! Er det hvad man kalder ”Public Service”?
Programmet tager fat på temaet atomkraft i lyset af den aktuelle atomaftale med Iran.
Klimaforskernes åbne brev kan ses her:
http://dotearth.blogs.nytimes.com/2013/11/03/to-those-influencing-environmental-policy-but-opposed-to-nuclear-power/?_r=0
Biologernes åbne brev kan ses her:
http://bravenewclimate.com/2014/12/15/an-open-letter-to-environmentalists-on-nuclear-energy/