Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Hvad er meningen med Fællesskabet på Folkets Avis?

For almindelige borgere kan det være svært at komme til orde i Danmark, da de store medier hovedsageligt lægger spalteplads til politikere og eksperter.

På Folkets Avis vender vi tingene lidt på hovedet. Vi er her først og fremmest for borgerne. For folket. Det er vores ambition at give almindelige borgere mulighed for at deltage i debatten og blive hørt.

Fra starten har Folkets Avis givet stemme til borgerne. Folkets Avis har været et godt sted at komme ud med et budskab og et godt sted at fortælle de historier, som foregår langt fra politikernes polerede mahogniborde.

Og tag ikke fejl!

Folkets Avis har været en succes på dette område. De mest populære historier på avisen er læst af mere end 50.000 mennesker - og delt over 5000 gange på Facebook.

Men vi vil selvfølgelig gerne gøre vores platform endnu bedre, så "folkets stemme" trænger endnu tydeligere igennem. Så den berettigede kritik af systemet, som er adelsmærket på Folkets Avis, høres helt ind på Christiansborg.

Fællesskabet på Folkets Avis er et led i den plan.

Idéen er, at brugerne på Folkets Avis tager aktivt del af udbredelsen af budskabet på de sociale medier, særligt på Facebook. Hidtil har redaktionen på Folkets Avis påtaget sig denne opgave - og det vil vi fortsat gøre.

Men hvis brugerne også deltager aktivt i delingen af egne og andres indlæg, kan de nå endnu længere ud. Det har vi en fælles interesse i – for alternativet er at overlade scenen til de etablerede medier med deres politikere og eksperter.

Mottoet for Fællesskabet på Folkets Avis er:

Få dit budskab ud – og giv de andre en anbefaling med på vejen!

Og selvfølgelig behøver man ikke være enig i hvert et ord for at dele en anden brugers indlæg. Slet ikke. Det kan sagtens være et oplæg til debat.

Er man fuldstændig uenig i hvert eneste ord kan man selvfølgelig bare springe over og så dele noget andet. Eller skrive et modsvar og offentliggøre det på Folkets Avis!

Om Fællesskabet på Folkets Avis bliver en succes, vil tiden vise - det er også noget, I bestemmer.

Velkommen til!

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11

Kære læser,

Med FOLKETS har jeg skabt en medieplatform der er uafhængig af statsstøtte.

Den uafhængighed er enestående i Danmark hvor medierne har snablen dybt nede i skatteborgernes lommer. De får milliarder af staten. Hold kæft-bolsjer, kalder jeg det.

Bør der ikke være medier som går systemet kritisk efter i sømmene. Hvor fokus er dybere end de enkelte politikeres fadæser eller rød mod blå blok.

Hvis du kan se hvorfor det er vigtigt med uafhængige medier, må næste spørgsmål være – hvordan?

En dag er denne side helt tom, hvis ikke du bakker op.

Meld dig til her.

Og god læselyst,
Lennart Kiil