Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

309

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Den tangforløste flygtningepolitik

Poul Nyrups retoriske skole har ikke eksisteret forgæves. Ej heller på flygtningepolitikkens område. Ingen politiker vil sige noget konkret. Landet styres med symbolske udmeldinger

Holdningerne til hvor mange flygtninge, vi skal tage ind i Danmark, spænder fra, at vi ikke skal tage imod nogen, til, at vi skal tage imod dem alle. Nogle mener, at vi skal hjælpe, men primært gøre det i nærområderne, da man kan få mere hjælp for pengene dér. Og så er der variationerne.

Meningerne er med andre ord utallige. Ukonkrete udmeldinger fra partierne ligeså.

Vi er kun nået så langt, at vores nuværende statsminister på regeringens vegne har meldt ud, at flygtninge, der kommer til Danmark, skal arbejde!

134.909 mennesker fik opholdstilladelse i Danmark i perioden 2000-2014. 42.831 som asylansøgere, 92.078 som familiesammenførte.

3.821 flygtninge og indvandrere blev repatrieret i samme periode. Repatriering vil sige, at de er udrejst til eksempelvis deres hjemland, og at vi har hjulpet dem økonomisk med denne proces. Størstedelen af denne gruppe er flygtninge.

Det svarer til, at maksimalt 2,83% af de flygtninge, der kommer til landet, rejser ud igen frivilligt.

Politikerne taler kun nødigt om antallet af flygtninge og familiesammenføringer. Det er noget, der typisk kommer på tapetet, når et valg nærmer sig. Her bruger partierne kun fragmenter af tallene til at skyde hinanden i skoene, at der ikke er kommet en reel løsning i den forgangne periode. Men hvis man ser på tallene, der strækker sig over flere regeringer, så har de vist ikke umiddelbart noget at klandre hinanden for.

Til gengæld har vi som borgere noget at klandre politikerne for.

Tallene for familiesammenføring, opholdstilladelse og repatriering er nok af samme grund ikke lette at finde for almindelig dødelige.

Ingen taler om, hvorvidt den nuværende strøm af flygtninge fra eksempelvis Syrien forventes at skulle blive i landet, eller om man forventer, at de skal kunne sendes tilbage.

I stedet lovgiver man om familiesammenføringer, der først kan komme på tale efter ét år. Som om at netop dét vil ændre noget som helst. Hvem forestiller sig i selv hede drømme, at eksempelvis krigen i Syrien er ovre om ét år? Så ville behovet for asyl til disse mennesker næppe være så presserende og så stort i antal.

Poul Nyrups retoriske skole synes ikke at have eksisteret forgæves. Ingen vil sige noget konkret. Man styrer landet ved at komme med symbolske udmeldinger, som landets borgere så kan forsøge at forholde sig til. Men ingen griber om nælden og fortæller, hvordan landet ligger. Hvad planen dybest set er. Man kunne få den tanke, at der ikke eksisterer en egentlig plan. Overhovedet.

I regeringens udspil på området hedder det ”Nu skal vi undgå fortidens fejl. Vi skal gøre det bedre. De mennesker, der kommer til Danmark, skal selvfølgelig arbejde. Flygtningene skal hurtigst muligt ud blandt danske kolleger og lære sproget.” Et prisværdigt initiativ lige til højrebenet, kunne man synes. Og dog.

Udmelding 1: Deltagere i integrationsprogrammet skal tage et arbejde, hvis der er et at få.

Med 180.000 aktivt jobsøgende, er det jo så næppe en mulighed, vel?

Udmelding 2: ”... hvis man ikke kan få et rigtigt job, så skal man alligevel yde noget for ydelsen. Det kan være i virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob, hvor man gør en indsats og opbygger kompetencer til et job.”. Det lyder jo godt, hvis det ikke havde været fordi, praktikpladser og løntilskudsjob er en medvirkende årsag til, at reelle job bliver nedlagt. Job, som folk bliver fyret fra, fordi virksomhederne her øjner en mulighed for at få dækket en del af deres lønudgifter af staten – eller få gratis arbejdskraft. Et problem, der i forvejen er medvirkende årsag til manglen på reelle jobtilbud for de eksisterende arbejdssøgende.

Udmelding 3: Nyttejob, ”..hvor man rydder op på strande eller hjælper til i daginstitutioner og på plejehjem”.

Det sidste først. Er det ikke reelle job, der er nedlagt i daginstitutioner og plejehjem, hvor man faktisk mangler arbejdkraften? Resultatet af nedskæringer på områder, hvor ældre mennesker ligger uden hjælp om natten? Daginstitutioner, hvor pædagogerne er så undernormeret, at de ikke har tid til at tage sig ordentlig af børnene? Begge områder, hvor en vis beherskelse af det danske sprog må siges at være en absolut nødvendighed.

Strandene lyder som en fantastisk idé, men hvis det udmøntes som i nogle kommuner, så er der her tale om flygtninge, der går rundt sammen i hold med andre flygtninge. De samler skodder og anden affald op fra gaderne. Hvordan skulle det få flygtninge til at blive mere integrerede, lære sproget og forholde sig til den danske kultur? – udover at opnå et vist kendskab til favoritcigaretmærker og yndlingslæskedrikke. I regeringens vision nu også med muligheden for at kende forskel på blæretang og sukkertang.

Regeringens udspil synes således mere at have til opgave at tilfredsstille skatteydernes retfærdighedsfølelse end at gøre noget aktivt mht. flygtningenes integrationsmuligheder.

Visionen er ligeledes, at danskundervisningen henlægges udenfor arbejdstiden, eller på virksomheder i arbejdstiden, da flygtninge skal i beskæftigelse fra dag ét efter den enkelte har fået opholdstilladelse. Endnu engang ret tomme ord.

Hvordan har man forestillet sig, at flygtninge, medmindre de har en relativ høj uddannelse fra hjemlandet, skal kommunikere med virksomhederne i forbindelse med varetagelse af et job? Forestiller man sig, at virksomhederne vil ansætte en flygtning, hvor personen sidder optaget af danskundervisning på virksomhedens regning i stedet for at arbejde?

Undervisningen kan også henlægges til om aftenen – så kan flygtningene tilbringe dagen sammen med deres flygtningekolleger med at samle tang op og mødes igen om aftenen til danskundervisning. I det mindste får disse flygtninge så lidt berøring med det danske samfund i form af en dansklærer ved aftentide. Lærerne, der efterhånden er blevet vant til, at de skal hoppe og springe, når ledelsen siger det, er nok villige til det også.

Samtidigt er man begyndt at placere flygtninge rundt omkring i de fjernere egne af landet. Hvordan har man i sin visdom tænkt sig, at det skal være muligt for flygtningene at få en stabil danskundervisning, når man eksempelvis udsender 10 flygtninge til Samsø – skal man da her bekoste danskundervisning til disse 10 mennesker alene? Med tilrejsende lærer? Eller er det muligheden for at placere dem tættere på tangen, der afgør placeringen?

Det mest visionære i regeringens udspil er, at man vil afdække flygtningenes kompetencer. Man vil prøve at undersøge, om disse kompetencer skal opkvalificeres således, at de kan anvendes til andet end at samle tang. Og det er så et absolut glædeligt budskab.

Denne afklaring skal ske hurtigst muligt, og hvis kommunerne – når flygtningene er blevet sluset derud – så kan sørge for, at den enkelte flygtning enten er kommet i mindst 6 måneders ustøttet beskæftigelse, har påbegyndt en ordinær uddannelse inden for de første 3 år, eller har bestået en danskprøve inden for de første 5 år, så venter der kommunen et resultattilskud!

Det med danskundervisningen synes lavt prioriteret. Hvorledes forestiller man sig, at en flygtning skal opkvalificere sin uddannelse eller arbejde i det danske samfund med danskere uden at tale dansk først?

Måske man skulle regne på, hvor mange flygtninge den danske økonomi rent faktisk kan bære, og i hvor høj grad man måske i stedet skulle sætte ind med hjælp i nærområderne. Altså ikke blot i tæppe/telt-kategorien, men med tiltag i form af uddannelse for børn såvel som for voksne; lægeklinikker, der kan servicere behovene – med hjælp fra de højtuddannede flygtninge; håndværksmæssige småproduktioner og lignende.

Måske man kunne understøtte de lande økonomisk, der har plads og er villige til at åbne deres grænser for flygtninge – f.eks. lande, der i forvejen har flygtningelejre i FN-regi. Det ville måske også gøre det mere attraktivt for disse lande at modtage flygtningene. Og det ville gøre det mere overskueligt for flygtninge at vende tilbage til deres hjemland, når faren er drevet over.

Måske man skulle tænke på, at som det er dnu, så er det kun de rigeste flygtninge, der kan betale menneskesmuglere for at komme til Europa, som får hjælp?

Måske man skulle undlade at bruge flygtninge som politiske kastebolde og i stedet fokusere på noget, der fungerer?

Man skal have bedre forbindelser end jeg for at finde tallene for opholdstilladelser, der ikke er blevet forlænget. Men vi hører med mellemrum om familier med børn, som er velintegrerede i deres skoleklasser, hvor familien nu bliver udvist. Pressen skriver, underskriftindsamlinger bliver lavet, og love bliver nogle gange lavet om. Fordi det ikke er menneskeligt, at disse børn skal rykkes op med rode.

Hvis disse børn blev undervist på deres eget sprog i et land ikke langt fra deres oprindelige, kunne man mene, at det vil være nemmere for børnene at vende tilbage til deres oprindelsesland – istedet for som nu, hvor de kun behersker deres forældres sprog i ringe grad.

Eller måske skal løsningen være en helt anden. Som et minimum må vi da forvente, at politikerne melder ud med nogle konkrete, løsningsorienterede tiltag!

Socialdemokraternes kampagne featuring Helle Thorning-Schmidt og udsagnet ”Kommer du til Danmark, skal du arbejde”, er naturligvis slet ikke henvendt til de flygtninge, der kommer til landet – det er henvendt til vælgere, der er bekymret for udviklingen i flygtningestrømmene. Det er blot symbolpolitik igen-igen.

Det allermest positive i regeringens strategi på flygtningeområdet, må vel være alle de job, man skaber i flygtninge-integrationsindustrien... eller er det også løntilskudsjob?

.


10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem eller sponsor her


Del eller citer ved at kopiere linket her

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:55

Del eller citer med linket her

MediaCreeper