Nyhedernes speaker italesætter det seneste forslag. Pædagoger, lærer og andre myndighedspersoner skal nu til at observere og indberette foruroligende tegn ved børn og unge på tidlig radikalisering. Tænker tilbage på min egen barndom hvor en fantasi, en drøm, en forestilling baserede på input fra verden tilsat en Laissez-faire opvækst, og hvor forældre kontrol var reduceret til en daglig samtale rundt om spisebordet under aftensmåltidet ofte blev til nye kreative legeformer. Den kolde krig rullede for fuld kraft, IRA og rode-Ame-fraktion, terrorister eller idealister dræber uskyldige. Besætterne i hovedstaden iført hætter, beklædning der ifølge min mor ikke kunne betragtes som tøj, kæmpede mod politibetjente der alle marcherer som marionetdukker styrret af politiske meninger. Vi børn så sene aftensfilm over en skål popkorn sammen med kammerater om Vietnam eller Nazi Tyskland på det helt nye medie VHS når mørket ikke længere tillod ude leg. Gadens børn, der var faktiske ikke mange, en lille håndfuld drenge, alle fascinerede af verdens krigsmaskine og det taktiske politiske spil, spejlede disse påvirkninger som inspiration i vores kreative leg. ”Vil i være med til at lege krig. Oppe på kirkegården?” Sådan lød spørgsmålet ofte når det ringede på døren. En tidligere udvidelse af den lokale Kirkegård med arkitektens fantastiske ide om at adskille den gamle del fra den nye, med volde beklædt med græs gav et fantastisk område når tusmørket rykkede ind og sengetiden selv kunne bestemmes. Der blev skudt, kravlede og lavet rullefald i en evig jagt på fjenden på forbudt område som var med til at sætte spændingsniveauet op på den bedste adrenalin pumpende legeplads. Vi tegnede også tanks, ubåde, mænd der dinglede i galger og soldater i voldsom landkamp i skolen når undervisningen ikke kunne overdøve mit fantasiunivers. I perioder producerede vi drenge i klassen virkelige en stor tegningsmængde som spejlede omgivelsernes politiske arena. Besætterne kæmpede mod politiet på Vesterbro og kastede med sten og Molotovcocktails. Ideer blev udvekslet på skoler, fysiklærere blev indblandet uden en formålsbeskrivelse, flasker samlet sammen, gemt i vores huler, benzin lånt fra naboens græsslåmaskine, tappet med et stykke haveslange, så ingen skulle opdage vores lille kreative virksomhed. Det var en spændende tid fyldt med nummer, naturvidenskabelige forsøg og kreative udfordringer. Med den seneste uges debat i medierne, nemlig at lærere, pædagoger og andre af systemets ansatte skal være særlige opmærksomme på tegn som kan være en direkte vej mod radikaliserede unge, var vi, Gadens unge måske kommet i kassen radikaliserede unge … i dag, hvis systemet var vidende om det kreative rum vi skabte hverdag efter skole, i ferie og alle weekender.