Venstrefløjen brokker sig over, at nogen ytringsfrihedforkæmpere ikke går ind i kampen for Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings propaganda på Movias busser.
Og endnu engang diskuterer vi, hvor langt ytringsfriheden skal gå.
Bør ytringsfriheden bøjes, når et budskab er stødende? Nej
Når det er et budskab, vi ikke bryder os om? Nej
Når budskabet puster til en konflikt? Nej
Heller ikke selvom budskabet er halvdumt og småusympatisk under et skalkeskjul af selvforherligende samvittighedspolering? Nej – selv tåber har lov til at ytre sig.
Det kan dog være svært at finde energien, når kampagnen er så tåbelig - på grænsen til det usmagelige.
Banneret på bussen fremstår med et billede af 2 Hellerupmadammer, Charlotte og Lizzie, der selvglorificerende udtaler: ”Vores samvittighed er ren! Vi hverken køber produkter fra de israelske bosættelser eller investerer i bosættelsesindustrien”.
Til højre for dette renhedsbudskab, vises fire kort, der i kampagnen illustrerer, hvordan Palæstina er blevet til ingenting, og Israel har overtaget det hele.
Det må jo være herligt, at man har en ren samvittighed. Tænk, hvis den kunne købes!? En af dem, tak! Tænk, hvis den ensidige støtte til den ene af parterne i en konflikt, der har resulteret i tabte menneskeliv på begge sider, kan skaffe én en ren samvittighed, kunne man jo så tænke. Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings kampagne handler tilsyneladende om, at de ønsker mærkning af alle varer fra bosættelser i Israel
Men selve udtalelsen på banneret er jo i givet fald så noget vrøvl. For Charlotte og Lizzie må jo så have fundet de vise sten, da netop dé er i stand til at identificere hvilke appelsiner, der kommer fra bosættelser, og hvilke appelsiner, der kommer fra resten af Israel. Eller?
Kortet til højre for tågesnakken er jo heller ikke af bosættelser. Det er omdiskuterede landegrænser imellem Israel og Palæstina. Landegrænser, der netop er konfliktens primære omdrejningspunkt. Så medmindre Dansk Palæstinensisk Venskabsforening dybest set mener, at Israel er én stor bosættelse, så synes jeg, de skulle lave deres kort om, så de illustrere det, som de påstås at illustrere.
Man kan også diskutere, om det er særlig klogt at bringe konflikten ind i det danske samfund på denne måde i en i forvejen turbulent tid, hvor vi kæmper for at skabe et "Vi" i stedet for et "Dem" og "Os".
I en tid, hvor jødiske medborgere ikke kan bevæge sig frit på Nørrebro, og hvor en slagter på Østerbro for kun få uger siden fik smadret sine ruder og overskrevet facaden med ordene "Jødesvin", så har vi jo nok ikke behov for, at der bliver skabt yderligere splittelser i samfundet. Et problem, der primært er opstået, fordi herboende palæstinensere ikke evner at se forskel på en dansk jøde og en israeler.
Den overordentligt tragiske konflikt imellem Israel og Palæstina skal naturligvis adresseres. Men Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings forsøg på at trække konflikten hertil Danmark med en opfordring til pøbelvældet om at boykotte Israel bidrager ikke til en løsning af konflikten. Det bidrager ikke til fred på broerne i Danmark. Det bidrager kun til splittelse.
Skulle Movia have fjernet reklamerne? Nej.
Skulle Dansk Palæstinensisk Venskabsforening og deres formand Fathi El-Abed have et gigantisk slag over næsen for denne kampagne. JA!
.