Lad iværksætterne styre landet

Så er vi her igen. Valget er i gang, og der reciteres tomme floskler på web, radio og nationalt TV. Danske politikere er i gang med at gøre befolkningen dummere, og de samme kneb tages i brug for at sikre politikernes endegyldige mål: Magten! For fire år siden var jeg selv dybt begravet i valgkampen, og midt i alt virakken opfattede jeg ikke mine egne skyklapper. Der blev arbejdet intenst på at udvælge de rette sager, vinkle dem på en måde, der gjorde dem spiselige, sørge for at politikerne blev opfattet tilpas positivt af sin målgruppe; imens mistede man fokus på det, der virkelig betød noget, nemlig dét endegyldige mål, vi alle burde dele: Danmark skal være et godt land at leve i. Siden er der sket en del i mit liv, og politikken er erstattet af iværksætteri. Det bagstræberiske miljø, jeg før bevægede mig i, er byttet ud med opstartsvirksomheder, der sætter deres mål, så man forstår dem. Iværksætternes mål er at flytte deres virksomheder fra opstart til bæredygtig virksomhed, og i den proces tages alle mulige og umulige mennesker med ind i processen. Andre iværksættere, succesfulde forretningsfolk, intelligente undervisere og talentfulde eksperter står alle i kø for at hjælpe, og alle forstår dette enkle; men entydige mål. Jeg har ikke i andre miljøer oplevet, at man kan modtage så meget hjælp fra så mange mennesker UDEN at blive tvunget til at give noget tilbage. Der findes et hav af små iværksættermiljøer, der ikke gør andet end at hjælpe hinanden og andre, og ikke en eneste gang bliver man konfronteret med en forventning om, at man skal ”betale tilbage”. Der bliver heller aldrig spurgt til politisk overbevisning, til forretningens omsætning, om man har reddet hvaler fra at drukne eller om man har i sinde at tage imod flygtninge. Det ligger simpelthen implicit i miljøet, at vi hjælper hinanden. <span class="pullquote">Når en iværksætter får succes, så hjælper han de næste i økosystemet med at få en succes</span>, og sådan fortsætter det. Politik er helt anderledes. Politikerne vil ikke det bedste for andre end dem selv, for hvis de var iklædt gode intentioner, så kunne de med lethed tilsidesætte deres personlige ambitioner og begynde at diskutere løsninger på tværs af partiskel, ligesom iværksættere gør på tværs af idéer, organisationer, overbevisninger og interesser. Iværksættere sparrer, udvikler idéer, starter ting op, fejler, lærer og bliver derfor klogere sammen. Iværksættere ved, at det er i samtalen og med de rette eksperimenter, at man nærmer sig sine målsætninger. Det kunne ALLE politikere lære af. <span class="pullquote pullquote-left">Som politiker har du efter egen overbevisning patent på sandheden</span>, og du bruger valgkampen på at fortælle den sandhed, som du har varemærkeregisteret i de danske medier. Der eksisterer INGEN interesse i at blive klogere sammen. Ingen interesse i at komme nærmere andre målsætninger end magten. Hvis man som vælger tror, at en politiker vil én det bedste, så har man øjnene fulde af blår. Hvis man som politiker i et lille land som Danmark ikke formår at opsætte fælles målsætninger eller i det mindste samtale om dem og finde kompromiser, så ejer man ikke skyggen af velvilje over for landet. I valgkampens første partilederdebat kunne vi med lethed gennemskue, at praktisk talt alle partiledere havde glemt, at vejen til et bedre Danmark skal ske igennem en forståelse af, at intet parti sidder på den endegyldige sandhed. Alle partiernes one-liners er hypoteser, antagelser, der i iværksætterjargon først skal valideres, før det kan gennemtrumfes som endegyldig. Men partilederne er ligeglade, de lover dette og hint, lyver og taler ned til folk. Sætter stråmænd op, prøver at fange en modstander i et hjørne af løgn og latin, alt imens de virkelig gode intentioner forsvinder som dug for solen. <span class="pullquote">Partierne har derfor ikke danskernes ve og vel som alfa og omega, de har deres egen forfængelighed og lyst til ministerbiler som målet</span>. De forstår ikke, at deres egne endegyldige sandheder ikke har gang på jord, og vil under ingen omstændigheder nærme sig andres, selvom det skulle betyde et bedre Danmark for alle. Dermed taber vi alle. Vi har opfostret en generation af politikere, der er uddannet til at tænke magten først og den gode målsætning sidst. Tænk hvis man kunne erstatte alle politikere med iværksættere, der rent faktisk skulle drive Danmark så godt som overhovedet muligt målt på diverse fastsatte parametre, så ville partilederdebatten erstattes af åbne dialogsessioner, og vi ville kunne tage det bedste fra alle partier: Når nu Liberal Alliance har en plan, der giver mange arbejdspladser, hvorfor så skyde den ned, inden vi har målt om det rent faktisk passer? Når nu Alternativet siger, at en 30 timers arbejdsuge er vejen frem, hvorfor så skyde det ned, før vi har lavet et eksperiment, der viser, om de har ret eller uret? Problemet med endegyldige sandheder er, at man bliver blind på begge øjne og ikke formår at se på nye løsninger. En iværksætter vil altid være åben over for forslag, der i en eller anden teori giver mening, herefter kan vi iscenesætte et hurtigt eksperiment, der kan validere om forslaget giver mening eller ej. Hvis man som politiker vil lære noget gavnligt, så skulle man komme ud i opstartsmiljøerne og se, hvordan samarbejde på tværs af organisationer, virksomheder og idéer foregår. Hvor fokus hele tiden er på slutmålet - nemlig at vi alle vinder sammen. "At vinde sammen" findes ikke i politik. Der findes kun "at vinde magten", og når det er målet, så bliver indholdet også derefter. Hav en god valgkamp, jeg vil sørge for at lave nogle flere arbejdspladser.