Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

309

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

"Jeg overlader trygt sammensætningen af Folketinget til vælgerne"

“...fårene udviklede en stor smag for denne grundsætning, og ofte når de lå på marken ville de alle begynde at bræge “fire ben godt, to ben dårligt” og fortsætte i timevis uden at blive trætte af det.” - Kammerat Napoleon.

Når demokraterne bræger - del 1:

Ved en valgkamp er der ikke noget værre end demokrati-fårene. Du kender dem godt. De hersens personager, som lirer den ene floskel om demokrati og valg af efter den anden, krydret med en virkelighedsfjern opfattelse af hvor vigtige de selv er og hvor meget indflydelse de har.

Jeg har opkaldt dem efter de hjernedøde får fra George Orwells bog “Kammerat Napoleon” som slavisk lirede ligegyldige og indholdsløse paroler af, der druknede enhver saglig debat i meningsløs propaganda. Bogen illustrerede på glimrende vis, at de to farligste ting for et samfund, er autoritetstro overfor politikerne og troen på deres indholdsløse eller direkte løgnagtige propaganda.

På trods af at mange tror at danskerne er et oplyst folkefærd, er vi verdensmestre i begge discipliner. Jeg vil endda gå så langt som at påstå, at der er mange som mener at bogens budskab ikke gælder os, for vi lever jo i et demokrati modsat diktaturer hvor befolkningen bliver fodret med propaganda som holder lederne ved magten. I så fald: Tillykke. Du har dermed bevist bogens pointe i praksis.

Mange demokrati-får har sikkert læst “Kammerat Napoleon”, de har bare aldrig fattet at de faktisk selv er fårene. De gentager den samme rumle som politikerne, uddannelsessystemet og resten af samfundet har fodret dem med hele livet og som de nu ser som den højeste sandhed.

Jeg har derfor samlet en række af de mest brugte, indholdsløse og løgnagtige udtalelser, som reelt er system-propaganda vi fodrer hinanden med, for at opretholde illusionen om det demokratiske styre. De vil udkomme gennem de næste små tre uger frem til valgdagen. Den første er:

“Jeg overlader trygt sammensætningen af Folketinget til vælgerne.”

Det hører vi tit politikerne sige, når de bliver spurgt ind til de politiske muligheder efter et valg. Nogle vælgere labber det i sig som et bevis for, at det i sidste ende er dem som svinger dirigentstokken. Det er selvfølgelig ren løgn, men det taler til vores tendens til selvbedrag og overvurdering af egen betydning, samtidig med at politikerne virker underdanige overfor os, så de lirer sætningen af så snart de har muligheden.

For sandheden er, at politikerne overlader ikke trygt sammensætningen af Folketinget til vælgerne. Og her tænkes der ikke på de millioner af kroner partierne fyrer af på annoncer og valgplakater samt deres konstante dukken op på tv for at fortælle dig hvorfor du skal stemme på dem og hvorfor helvede fryser over hvis de andre kommer til magten.

Nej, der tænkes på at de i handling gør alt for at manøvrere sig ind på en position, der øger deres chance i valgsystemet, før vælgerne overhovedet kan sætte deres kryds. De skifter valgkredse, søger at blive partiernes spidskandidater i storkredsene og forsøger at kravle så højt op på stemmesedlen som muligt.

Alt sammen for at øge deres muligheder for at blive valgt, for der er nogle steder hvor kredsene er mere “sikre”, hvilket f.eks. var [hvorfor Peter Hummelgaard Thomsen fra Socialdemokraterne skiftede til Tårnby-kredsen da Karen Hækkerups plads blev ledig.] (http://www.politiko.dk/nyheder...). Det var altså så som så hvor tryg han var ved vælgerne i Sundbyøster-kredsen som han forlod.

Eller Rasmus Jarlov fra Konservative Folkeparti, som i 2013 benyttede sig af sit partis nye regler til at stille op i hele to kredse hvilket selvfølgelig øgede hans muligheder for at komme i Folketinget, og senere i 2014 skiftede Nordsjælland Storkreds ud med pladsen som spidskandidat i København Omegns Storkreds hvilket øgede hans chancer for at komme ind ved det kommende valg endnu mere. Hvis han er tryg ved vælgerne nu, er det kun fordi han allerede har gjort forarbejdet.

Fra politisk side har man yderligere indrettet valgsystemet sådan, at partierne har en stor indflydelse på hvem der bliver valgt. Du ved, sådan så de rent faktisk kan være en god del trygge når du går ned og sætter dit kryds.

Vælgerne har fået muligheden for at stemme på partiet alene, hvilket ca. halvdelen af vælgerne gør. Det betyder reelt (hvilket mange sikkert ikke tænker over), at man giver sin stemme til partiet, som så fordeler den på kandidaterne. Partierne kan opstille deres kandidater på to måder: Sideordnet opstilling og kredsvis opstilling. Hvis der er sideordnet opstilling, bliver de upersonlige partistemmer fordelt på kandidaterne alt efter deres personlige stemmetal. Hvis der er kredsvis opstilling, går partistemmerne til den spidskandidat som partiet har valgt i kredsen.

I Enhedslisten og SF er man gået skridtet videre, og har suppleret den kredsvise opstilling med partiliste. Det betyder at stemmerne i en hel storkreds bliver fordelt på kandidaterne efter en fordelingsnøgle som partiet på forhånd har bestemt. Ved denne metode har partiet en næsten altafgørende indflydelse på hvem der bliver valgt. Den slags overlader de rødeste af alle røde partier ikke til den jævne vælger. Den slags afgør loyale partisoldater.

Kandidater I Enhedslisten og SF kan derfor selv gøre meget mere for at sikre sig valg ved at smøre partikollegaerne end vælgerne, og lægge sig i slipstrømmen på kendte og populære politikere. Det betød at det vigtigste for to andre kandidater fra Enhedslisten i 2011, ikke var at føre valgkamp og trygt overlade valget til vælgerne, de sørgede i stedet for at komme så højt op på listen at de kunne blive trukket ind af Johanne Schmidt-Nielsen.

Faktisk betyder dette, at hvis en politiker har fået placeret sig i en god position på stemmesedlen, kommer vedkommende ind selv om der er andre fra samme parti i samme kreds, som har fået flere stemmer end vedkommende, simpelthen fordi spidskandidaterne får listestemmerne og kan komme ind foran kandidater, som har modtaget flere personlige stemmer, men er opstillet i en “svag” kreds.

Bortset fra at det nok ikke lige er hvad folk forbinder med et demokratisk valg, så er det vigtige i den her sammenhæng, at enhver med to hjerneceller kan regne ud, at politikerne ikke trygt overlader valget til vælgerne, men arbejder hårdt på at sikre sig en god kreds og placering på stemmesedlen: I 2011 opnåede Anders Broholm fra Venstre f.eks. flere personlige stemmer end den kandidat fra Venstre som rent faktisk kom ind pga. listestemmerne blev lagt oven i.

Dermed var det ikke vælgerne der valgte kandidaten, de overlod derimod deres stemmer til dem som udarbejdede rækkefølgen på listen. Overlader Anders stadig trygt valget til vælgerne? Nej, han har nu flyttet til den mere attraktive kreds i Brønderslev som altid har givet valg til en kandidat fra Venstre.

Alt i alt er det altså valgflæsk med lidt ekstra til sidebenene når politikerne påstår de trygt overlader sammensætningen af Folketinget til vælgerne. Handlinger taler højere end holdninger, og politikernes handlinger viser ret tydeligt, at sammensætningen af Folketinget ikke er noget de trygt overlader til dig og alle andre. Faktisk behandler de dig som en idiot når de prøver at bilde dig det ind. Lad være med at falde ind i rollen ved rent faktisk at tro på det.

Psssst

Tak fordi du læser med :)

Kunne du tænke dig fuld adgang og en reklamefri oplevelse?

Meld dig til her

Del eller citer ved at kopiere linket her

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:30

Del eller citer med linket her

MediaCreeper